Ikke alle kan leve op til kravene

Det handler ikke om arbejdsmoral, men om muligheder.

En undersøgelse fra analysefirmaet Megafon beretter, at 44 pct. af danskerne mener, at mange, der lever af offentlige overførselsindkomster, ikke gider arbejde. At være eller ikke at være i arbejde er tilsyneladende i manges øjne et spørgsmål om at gide eller ikke at gide.

Men skal ledige på dagpenge og kontanthjælp ”bare tage sig sammen”?

Jeg tror det ikke. Jeg er overbevist om, at langt de fleste mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet, rigtigt gerne vil være med og bidrage med det, de har at bidrage med. Til gengæld undrer jeg mig over, at så mange velstillede mennesker sparker nedad på den sociale rangstige midt i en økonomisk krise.

Der er ikke noget nyt i, at en stor gruppe mennesker i Danmark lever af offentlig forsørgelse. I flere årtier har denne gruppe konstant ligget på mellem 700.000 og 900.000 mennesker. Selv under den højkonjunktur, vi oplevede i begyndelsen af det nye årtusind, formåede vi ikke at gøre et nævneværdigt indhug i størrelsen på denne gruppe.

Mange af de mennesker, der må leve af kontanthjælp, gør det, fordi der ikke er nogen, der vil ansætte dem. Mange har faktisk også været på arbejdsmarkedet, men i job, som har slidt dem ned fysisk, psykisk eller begge dele. Det handler ikke om arbejdsmoral, men om muligheder.

Uden for fællesskabet

Kofoeds Skole er et socialt tilbud, der er rettet imod de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. I Danmark har vi aktiviteter over hele landet. Mellem 600 og 700 mennesker benytter sig dagligt af vores tilbud om værkstedstræning, undervisning og rådgivning. 2/3 af vores elever bruger skolen på frivillig basis, den sidste tredjedel kommer efter kontakt med et jobcenter. Det gennemgående ønske hos eleverne er at komme i arbejde. Desværre er det for mange bare ikke særligt realistisk.

At være uden for arbejdsmarkedet handler ikke bare om at være uden for fællesskabet, det handler også om identitet. Arbejde giver selvforsørgelse, men det giver også meget andet: Man har det sjovt med sine kolleger, møder udfordringer og nye mennesker og udvikler sig selv. Når vi er ude at møde nye mennesker til middagsselskaber eller i andre sociale sammenhænge, spørger vi først om, hvad den anden hedder. Det andet spørgsmål handler om, hvad vi laver. Vores arbejde skaber vores identitet i øjnene på vores medmennesker.

Når man bor i et land som Danmark, er man heldig. Man har mulighed for at skabe sig et godt liv. Men vores forudsætninger og muligheder er ikke ens. Nogle af os bliver født under forhold og med en fysik, der sætter os i stand til at vinde olympiske medaljer. Andre er mindre heldige og lander i familier med f.eks. misbrugende og psykisk syge forældre. Selvfølgelig har man ansvar for at klare sig selv. Men det må og skal være en gensidig forpligtelse.

Dem indenfor og dem udenfor

Denne forståelse af tingenes sammenhæng kan man godt savne i dag, hvor de, som har været heldige - og dygtige og arbejdet hårdt - begynder at give udtryk for, at det er krævementalitet og mangel på arbejdsmoral, som præger dem, der er udenfor.

Grundlæggende er problemet jo, at der ikke er arbejde til alle, og at det arbejdsmarked, vi har i dag, stiller utroligt store krav til den enkelte - så store krav, at ikke alle kan leve op til dem.

Robert Olsen, forstander Kofoeds Skole

Print Luk vindue

Tøj og tæpper til Kofoeds Kælder fra de ansatte i BRF Kredit

BRFkredits medarbejdere har samlet ind til hjemløse i Kofoeds Kælder. Sektionslederen glæder sig over tøjdonationen og håber på at et helt skofirma lader sig inspirere af det gode initiativ

To ture i bil måtte der til, før alt var leveret. Bukser, sko, støvler, hue, jakker, tæpper og soveposer blev i sidste uge kørt fra BRFkredits kontor i Lyngby til Kofoeds Kælder på Kultorvet i København. Forud var gået en indsamling blandt medarbejderne med det formål at donere tøj til de københavnske hjemløse.

Sektionsleder i Kofoeds Kælder, Kim Clemen, glædede sig over tøjdonationen fra BRFkredits medarbejdere, som vil ruste de hjemløse bedre til vinterens frostgrader:

”Det betyder meget at få rent tøj og sko uden huller. På den måde får de hjemløse et lidt bedre selvværd og kan tage bussen uden at medpassagererne flytter sig, fordi man lugter. Så tøjet er vi meget glade for her i Kofoeds Kælder,” siger han.

Gentagelse fra året før

Indsamlingen kørte også sidste år, hvor initiativet var så populært blandt medarbejdere og hos de hjemløse, at CSR-chef, Lene Hjorth, besluttede sig for at gentage initiativet igen i år. En lille måned tid tog det at indsamle de over 17 store sorte sække. Og om der kommer en omgang endnu næste år, vil hun bestemt ikke afvise.

”Igen i år har der været stor iver blandt vores medarbejdere efter at gøre en indsats, hvor de kan. Og det kan de her. Vi hører jo fra Kofoeds Kælder, at behovet for varmt tøj til de hjemløse er stort, og at de hjemløse med glæde tager imod tøjet. Derfor er jeg rigtig glad for medarbejdernes indsats og håber meget, at vi kan gøre det samme igen næste år,” siger Lene Hjorth.

Det største ønske

Sektionsleder Kim Clemen håber også. I det stille har han et ønske om at andre lader sig inspirere af BRFkredits initiativ til glæde for de hjemløse:

”Det største ville da være at få kontakt til et helt skofirma. Fodtøj er så vanvittig dyrt, og man smider jo ikke sko væk, som man gjorde tidligere. I dag går alle i dem, til de er færdige. Så vi har et meget stort ønske om at få kontakt til et skofirma,” slutter han og sender hermed opfordringen videre.

Af: Jesper Stegmann Mortensen

Print Luk vindue

5000 kr. i julegave fra Socialt Udviklingscenter til beboerne i Miteq

Teatertur for bofællesskabet

Miteq er det grønlandske ord for edderfugl, symbolet på omsorg og varme. Miteq er også navnet på Kofoeds Skoles bofællesskab for fem grønlandske kvinder. I bofællesskabet får kvinderne hjælp og støtte til at komme videre i egen lejlighed og i livet. Lisbeth Nuka Petersen, social vicevært i Miteq, lyser op i telefonen, da hun får beskeden om julechecken: – Tusind tak, jeg bliver helt rørt!  Et par dage efter vender hun tilbage: – Vi vil gerne bruge pengene på et restaurantbesøg, hvor vi er shinet op og fint  klædt på. Kombineret med en tur i teatret eller en anden kulturoplevelse. Det har kvinderne ikke prøvet før, og det synes de vil være spændende.  Psykoterapi er hjælpsomtFor de to medarbejdere i Miteq handler det først om fremmest om at støtte kvinderne og give håb og tro på egne evner og livet.   – Bofællesskabet er for kvinder, som vil arbejde med sig selv og lave en livsstilsændring. De fleste er alkoholmisbrugere, og for at bo her skal man enten gå i misbrugsbehandling eller i psykoterapi, fortæller Lisbeth Nuka Petersen, der ligesom sin kollega, Peter Smidt, er uddannet psy-koterapeut. En gang om måneden holder de to også kurser i psykoterapi for socialt udsatte grønlændere, på Kofoeds Skoles kursussted i Sorø. Et tilbud, der er god brug for. – Kvinderne fra Miteq udgør grundstammen på kurserne, de er blevet vant til at arbejde med sig selv og er nogle af de mest ressourcefulde i gruppen, fortæller Lisbet Nuka Petersen.

(Kilde: SUS-nyt)

Print Luk vindue