Rådgivning
Misbrug
Forward er et tilbud til stoffri misbrugere og ædru alkoholikere, som har brug for at finde mening med og muligheder i deres liv
Vores mål er, på sigt, at bringe deltageren ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. Det kan være mennesker, der er i en udslusning fra en behandlingsinstitution, eller måske er kommet hjem, men har svært ved at holde fast i det "nye" stoffri liv. Det kan også være mennesker der har været ædru/stoffrie i længere tid, men som har svært ved at finde vejen til det job eller den uddannelse, der netop er dem.
Metode
Forward fungerer som et selvstændigt projekt, hvor eleverne gennem coaching, undervisning, workshops og samtaler støttes i deres individuelle udvikling. Samtidig kan eleverne bruge skolens mange værksteder og undervisningstilbud og får derigennem mulighed for at opkvalificere sig og afklaret evner i værkstederne.
Projektmedarbejderne er veluddannede tidligere misbrugere. Deres erfaringer er, at 'gode ting tager tid'. Gennem de aktiviteter og muligheder der er på Kofoeds Skole, får eleverne tid til at planlægge job eller uddannelse og tid til at skabe en ny stoffri identitet.
Målgruppen i Projekt Forward er mellem 21 og 55 år
Kontakt
Projektleder Steffen Ipland
Tlf: 41 73 31 30
Mail: forward@kofoedsskole.dk
Læs mere om Forward i brochuren her eller på forwards egen hjemmeside.

English