Kofoeds Skoles arbejdsprøvningspakke – H97
Kofoeds Skoles arbejdsprøvningspakke leverer et bidrag til dokumentation af borgerens arbejdsevne. Vi leverer Arbejdsprøvningspakken ud fra to modeller:
• En generel model, hvor Kofoeds Skole og borgeren sammen tilrettelægger arbejdsprøvningen på interne og/eller eksterne værksteder og undervisningshold.
• En specifik model, hvor Jobcentret visiterer til arbejdsprøvning på nærmere aftalte områder.
I forlængelse af forløbet modtager jobcentret en rapport, der bidrager til Ressourceprofilens 12 elementer.
Indhold
Uanset hvilken model, jobcentret ønsker at anvende, tilrettelægger vi borgerens forløb individuelt.
I tilrettelæggelsen tager vi udgangspunkt i borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv, ressourcer, arbejdsmarkedets krav og relevant lovgivning. Arbejdsprøvningen følger systematikken i Arbejdsevnemetoden.
Arbejdsprøvningen sker enten i Kofoeds Skoles egne værksteder, i eksterne virksomheder eller, i Kofoeds Skoles undervisningsafdeling eller på eksterne uddannelsesinstitutioner. I mange tilfælde vil forløbet være en kombination af interne og eksterne afprøvninger.
Undervisning og rådgivning
Afklaring og opkvalificering af borgerens arbejdsmarkedsrettede kompetencer kan ske på alle Kofoeds Skoles undervisningshold. Vi har ca. 150 hold inden for it, sprog, motion, ernæring, kreative fag og musik.
Uden for rammeaftalen tilbyder vi desuden Forberedende Voksenundervisning (FVU) i dansk, matematik, edb og engelsk i henhold til LAB §32 stk. 3.
Efter en konkret vurdering af borgerens situation kan Kofoeds Skole tilbyde konsulterende samtaler med skolens socialrådgivere, psykolog, familierådgivere, misbrugskonsulenter, advokat eller læge på det enkelte forløb.
Værksteder
Kofoeds Skole har egne optræningsværksteder inden for:
Infoark - værksteder og undervisning
Find information til borgeren her