KSO er en del af Kofoeds Skole, og har ansat ca. 30 undervisere. KSO udbyder undervisning til Kofoeds Skoles elever, og der undervises i 150 forskellige fag pr. semester. Den daglige ledelse og administration varetages af henholdsvis en pædagogisk og en administrativ leder.

Læs mere om stillingen her

Læs artiklen ved at klikke på Acrobat-ikonet øverst til højre.

Tiggeri er et synligt fænomen i Københavns indre by og er et heftigt debatteret emne. I den forbindelse har Kofoeds Skole taget initiativ til at få foretaget en undersøgelse.

Kofoeds Skole har hyret Louise Christensen, bachelor i antropologi ved Københavns Universitet, der giver sit skøn på, hvad der er årsagen til at folk tigger og hvad der kan gøres ved det.

Dette har ført til rapporten ”Tiggere i København”, som er udarbejdet i samarbejde med Kofoeds Kælder. Rapporten tager udgangspunkt i et to-måneders feltstudie i Københavns indre by i perioden 1. februar – 1. april 2010, hvor Louise Christensen har talt med ca. 50 hjemløse og tiggere.

De adspurgte har været udenlandske og danske tiggere og avissælgere, der ikke betegner sig selv som tiggere.

Ganske få vælger at tigge om penge på gaden.

Tiggeri er ikke den nemme løsning

De fleste er negativt påvirket af at tigge, og omtaler det som ydmygende, ubehageligt, skamfuldt og som at prostituere sig selv. Derfor har mange i stedet valgt at sælge aviser. Omvendt lægger de adspurgte ikke stor vægt på, at de tigger, men har nærmere fokus på hele deres situation på gaden, hvoraf at tigge kun er en lille del af det.

I rapporten konkluderes det, at misbrug, problemer med at bo samt økonomiske vanskeligheder er relevante for de fleste af tiggerne. Gadelivet og livsforløbet, der har ledt til tiggeri, forklares af tiggerne ud fra personlige kriser som for eksempel skilsmisse, problemer med arbejde og uddannelsesforhold.

Forandringen skal komme indefra

Tiggerne mener selv, at hvis de skal ændre deres liv, skal det komme indefra og være dem selv, der gør det – samfundet kan ikke hjælpe. Det er derved dem selv, der aktivt vælger at sælge hjemløseaviser, frem for at stå og tigge på gaden.

Louise Christensen peger på, at dette muligvis er et udtryk for, at tiggerne ser andre former for indtægtskilder som mere fordelagtige og dét at sælge aviser, virker overkommeligt og trygt for dem. På den baggrund konkluderes det, at det ikke blot er motivation, der skal til, men reelle tilbud og muligheder, som kan vælges og tager afsæt i deres levestil. Hjemløseavisen er et attraktivt alternativ for tiggere og de hjemløse, frem for at tigge på gaden.

Rapporten kan downloades her

Kofoeds Skole har åbnet dørene op for en ny skole i Aabenraa. De første elever har taget skolen i brug og en skoleleder og ti frivillige lærere og pædagoger er tilknyttet skolen.

Den 17. maj 2010 var første undervisningsdag i Kofoeds Skoles nye afdeling i Aabenraa. Det første hold af arbejdsledige er startet og til at løfte opgaven står en gruppe af engagerede underviserne, der alle  arbejder gratis.

Blandt undervisningstilbuddene tilbydes bl.a. sprog, selvudvikling, samfund og kultur, arbejdsmarked, computerteknik, syning, maling og motion. På længere sigt er det meningen, at der også skal arrangeres virksomhedsbesøg og arbejdsprøvninger.

Lokalerne er taget i brug på skolen i Aabenraa.

Mange tilbud på vej

Skolen er startet stille op med et hold på ca. ti elever, men planen er at tallet gerne skulle stige over sommeren. Målgruppen bliver henvist fra det kommunale jobcenter og er alle kvinder, uden tilknytning til arbejdsmarkedet, men som har lysten til at komme i gang.

Fra kommunens side støttes der med et fast beløb pr. deltager. Udover undervisningstilbuddene vil der være et åbent produktionsværksted, hvor førtidspensionister, hjemløse og ensomme ved en times arbejde kan gøre sig fortjent til et måltid mad eller en hjælpende hånd fra en af skolens medarbejdere.

Kofoeds Skole i Aabenraa ligger centralt placeret på Haderslevvej.

Kronikken blev brag i Kristeligt Dagblad d. 11. maj 2010

Et arbejdsmarked for de svageste

2010 er europæisk fattigdomsår. Det er uden tvivl yderst relevant og nødvendigt at sætte fokus på fattigdommen i nogle af de nye EU-lande som f.eks. Rumænien og Bulgarien eller de baltiske lande. Den klassiske, materielle fattigdom eksisterer også i Danmark, men er ikke særlig stor, og set i en historisk og international målestok er den nærmest ikke-eksisterende.

Ordet ’fattigdom’ associerer til dyb materiel nød og elendighed, til tiggeren, alkoholikeren, narkomanen, de hjemløse. Mennesketyper, som alle gerne vil hjælpe. Selvfølgelig.

At selve termen fattigdom har fået en revival i den socialpolitiske debat herhjemme i forbindelse med det EU’s fattigdomsår, er imidlertid med til at skabe mere forvirring end klarhed. Der er en tydelig tendens til lige nu til at fokusere på de materielle sider af fattigdomsbegrebet. Diskussionen om fattigdomsgrænsen er med til at skabe en illusion om, at vi løser problemerne ved at øge sociale ydelser.

Men debatten om fattigdomsgrænsen og den tilbagevendende brug af f-ordet gør, at vi overser det helt store fattigdomsproblem, som plager vort samfund.

Problemet er ikke fattigdom, men social eksklusion. Vi er delt op i et A-hold med arbejde, karriere, familie og aktiv deltagelse i samfundslivet og et B-hold på offentlig forsørgelse. Det er det, jeg kalder Den nye Fattigdom, og her taler vi om helt anderledes store dimensioner, end den materielle fattigdom, som der i øjeblikket er politisk fokus på.

B-holdet i Danmark har i de seneste 20 år omfattet mellem 7-900.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder. Det drejer sig om ledige på dagpenge, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere – i det store hele gruppen af modtagere af overførselsindkomster fraregnet studerende. Gruppen er ikke blevet markant mindre igennem de sidste mange år, heller ikke under den seneste højkonjunktur.

I den politiske debat italesættes dette problem som oftest som en økonomisk byrde: Det koster dyrt i udgifter til overførselsindkomster og sociale foranstaltninger og ligeså dyrt i manglende skatteindtægter.

Problemet er, at vi trods mange forskellige indsatser i et kæmpe system, ikke har evnet at skabe plads for produktiv og social deltagelse for denne store gruppe. I de sidste år med højkonjunktur, kom nogle af dem i arbejde, men mange er nu tilbage på overførselsindkomster. For eksempel har vi på Kofoeds Skole set en elevfremgang på mere end en tredjedel (36%) fra 2007 til slutningen 2009. Det daglige elevtal er nu over 700 (709).

Den nye Fattigdom er først og fremmest karakteriseret ved forskellige former for social eksklusion. Der mangler deltagelse i fællesskabet i en række dimensioner: især arbejde, familie og netværk. At arbejde og gøre nytte, at have en betydning og føle sig som et fuldgyldigt medlem af fællesskabet, er tæt på at være en livsbetingelse for ethvert menneske. Trangen til at gøre det, som er nødvendigt, at arbejde og være nyttig, ligger dybt i os. Erhvervsarbejde indebærer ikke blot forsørgelse, men også identitet og status og en struktur på dagen, på året, på hele livet. Mange mennesker oplever et underskud i deres tilværelse, og det er ikke i første række et økonomiske underskud, men også dét, og det øger den sociale isolation. Desværre også for børn, så den tunge arv går videre.

I befolkningsgrupper med høj arbejdsløshed nedsættes levealderen og sygeligheden stiger. Der er flere skader af spiritusmisbrug, og der er flere selvmord. Den nye fattigdom er først og fremmest eksistentiel og mental, psykosocial og sociokulturel og siden materiel. Dét er den grundlæggende erkendelse, jeg slår til lyd for, og den kalder på nye og andre socialpolitiske initiativer.

I de senere års socialpolitiske debat har ordet ’incitamentstruktur’ været tilbagevendende. Med udgangspunkt i den økonomiske teori om det rationelle menneske har vi beskåret en lang række sociale ydelser og tilgangen til dem, fordi det skal kunne betale sig at arbejde. Altså: hvis vi bare gør det surt nok at være på overførselsindkomst, så skal folk såmænd nok finde sig et arbejde.

Over for det vil jeg så sætte min påstand om, at det at yde og føle sig til nytte er en eksistentiel grundbetingelse for at leve et godt liv. Mange, som er socialt ekskluderede, eller er i farezonen for at blive det, har et langt arbejdsliv bag sig, men er slidt ned. Andre har ikke de sproglige eller uddannelsesmæssige forudsætninger, der skal til, for at være på en moderne arbejdsplads. Og langt de fleste ville gerne være selvforsørgende, hvis de kunne finde sig et arbejde.

Men de sagsbehandlere og jobcentre, som skal hjælpe dem, møder dem oftere med pisken, end med guleroden. Og selv samme system er så presset, så menneskelige relationer mellem behandler og klient har hårde vilkår. Prøv at tage telefonen og ring til et hvilket som helst jobcenter i København og oplev, hvor svært det er at komme igennem.

Der er ingen tvivl om, at incitamentstrukturen har flyttet dem, der har kunnet komme i arbejde. Men prisen for dem, som faktisk ikke er parate til arbejdsmarkedet er et liv med lavere ydelser og større usikkerhed omkring forsørgelsesgrundlaget. Resultatet er stik imod hensigten: Større grad af social eksklusion, flere udgifter og lavere skatteindtægter.

Det er nødvendigt at erkende, at vi har en stor gruppe borgere, som ikke magter tempo og teknologi på arbejdsmarkedet. Og dem skal vi skabe rum for, så de kan udfolde sig og finde de ressourcer, de nu engang har. Mennesker, som er udsatte, er som regel ikke særligt effektive eller veluddannede, men de kan gøre nytte, hvis de bare får lov til det.

Jeg tror, at vi skal bygge en ny social- og arbejdsmarkedspolitisk incitamentstruktur op, hvis vi skal bekæmpe den sociale eksklusionsmekanisme der indtræder, når kontakten til arbejdsmarkedet ophører. Vi skal aktivere fra neden og skabe vækstpunkter for de svageste, så de også kan være med i samfundet, og føle at de yder deres.

Hvorfor ikke skabe et arbejdsmarked, der kan stå til rådighed for den svageste gruppe, en form for socialøkonomiske virksomheder? Flex- og skånejobs har haft stor succes, og givet mange en plads på arbejdsmarkedet. Men ikke alle kan følge med selv under disse særligt tilrettelagte og beskyttede forhold. Derfor må vi supplere med tilbud, der kan fungere som trædesten til arbejdsmarkedet. Tilbud, der har en høj grad af fleksibilitet, og belønner en aktiv indsats for at arbejde på at forbedre sin situation.

Fordelene vil være øgede muligheder for selvforsørgelse gennem det almindelige arbejdsmarked, færre omkostninger til psykiatrisk behandling, fængsels- og hospitalsophold samt færre omkostninger til offentlig forsørgelse.

Der må ligge en politisk opgave i at finde forretningsområder og -modeller, hvor socialøkonomiske virksomheder kan eksistere, så vi kan inddrage de svageste i det store fællesskab. Vi kan gøre dem til medaktionærer i et samfund, hvor der for tiden ikke er plads til dem. Vi skal lære at se på socialt udsatte som mennesker med ressourcer, i stedet for mennesker med problemer.

---

Jens Aage Bjørkøe er præst, dr. phil. og forstander for Kofoeds Skole i København.

Læs blandt andet Jens Aage Bjørkøes leder om socialøkonomiske virksomheder som en vej til social inklusion for de svageste. Vi har også talt med to medlemmer af Kofoeds Skoles støttekreds, som fortæller hvorfor de har valgt at støtte skolens arbejde. Du kan møde Birgit Udby, som har kæmpet med og vundet over et usynligt handicap, og så er der åbnet en ny tandklinik på Kofoeds Skole.

Læs Kofoeds Avis her

eller:

Få avisen tilsendt med posten
Ønsker du at få tilsendt avisen - og eventuelt blive medlem af skolens Støttekreds, så kontakt Kommunikationsenheden på:

ks@kofoedsskole.dk


God fornøjelse!

Tirsdag formiddag i skolernes vinterferie fik Kofoeds Skoles tøjdepot besøg af børn fra to sfo’er fra Frederiksberg. De havde fyldt en masse poser med glemt tøj og fodtøj fra institutionerne, og afleverede det til personalet i Tøjdepotet.

Vinterferien var i fuld gang, og de havde i den anledning fået valget mellem forskellige udflugtstilbud. Men i stedet for en tur i skøjtehallen, havde de fire piger i alderen 8-9 år valgt at lægge vejen forbi Kofoeds Skole. De var meget interesserede i at høre om, hvad der ville ske med det medbragte tøj og var opsatte på at samle mere tøj og legetøj ind.

Tøjet vil indgå i Tøjdepotets sortiment til glæde for Kofoeds Skoles elever og deres børn.

Pigerne på 8-9 år havde valgt at aflevere det glemte tøj fra sfo’en til Kofoeds Skole. Fra venstre Natastha, Louise, Suzanne og Ida.

Torsdag d. 1. april bragte Politiken en kronik af Kofoeds Skoles forstander. I kronikken beskriver Jens Aage Bjørkøe sit syn på fattigdom. Et syn som handler mindre om sociale ydelser og fattigdomsgrænser og mere om inklusion i det sociale fællesskab.

LÆS KRONIKEN HER

Kronikken i Politiken gav anledning til et interview i Deadline på DR2 fredag d. 2. april:

SE INDSLAGET HER

Indslaget ligger sidst i udsendelsen.

Søndag d. 18. april kl. 18.00 er der brunchgudstjeneste i Alle Helgens Kirke. Under gudstjenesten synger Kofoeds Skoles kor, Korfødderne og i forbindelse med den efterfølgende brunch, kan deltagerne opleve Ready Steady Bluesband, som også har hjemme på Kofoeds Skole i Nyrnberggade.

Alle er velkomne til at være med!

PRESSEMEDDELELSE

Bisserne åbner tandklinik på Kofoeds Skole
Mandag d. 15. marts kl. 15.00 deltager socialminister Benedikte Kiær i den officielle indvielse af en tandklinik for socialt udsatte på Kofoeds Skole.

Smil til verden, så smiler den til dig, siger et gammelt ordsprog. Det kan bare være svært at smile til omverdenen, når flere tænder mangler, og dem, der er tilbage, ikke ser for godt ud. 44,2% af deltagerne i Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af sundhedstilstanden hos socialt udsatte i Danmark har mindre end 20 tænder tilbage i munden. Sammen med dårlig tandsundhed kommer blandt andet smertetilstande, fejl- og underernæring og andre negative følgevirkninger, som for eksempel at være flov og pinligt berørt i sociale sammenhænge.

Frivillige tandlæger
Men nu får de socialt udsatte en ny mulighed for at få behandlet tænder. I et samarbejde mellem Kofoeds Skole, Københavns Kommune og Bisserne, en forening af tandlæger, som på frivillig basis yder tandpleje til socialt udsatte, er det lykkedes at etablere Tandklinikken på Kofoeds Skole. Klinikken er specielt indrettet til mennesker, der af forskellige årsager ikke passer ind i det etablerede system. Her kan de dårligst stillede gratis få behandlet deres tænder af professionelle tandlæger, med moderne faciliteter og udstyr. Personalet på klinikken udgøres af en klinikassistent, som skal holde styr på de ca. 30 tandlæger, der er tilknyttet ordningen.

Satspuljemidler
Projektet er financeret af satspuljemidler fra Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen. Tandlæge Jørgen Lætgaard glæder sig over at kunne slå klinikkens døre op. -De mennesker, vi hjælper i tandklinikken, er mennesker, som ikke ellers ville gå til tandlæge. En bedre tandsundhed giver i sig selv en højere livskvalitet, og hvis vi kan give nogle lysten tilbage til at begå sig socialt eller på arbejdsmarkedet, er meget nået, siger Jørgen Lætgaard, som også er næstformand og kasserer i Bisserne og har stået for indretningen af Tandklinikken på Kofoeds Skole.

Åbningsreception
De første patienter har allerede været i behandling, men klinikken åbnes officielt af socialminister Benedikte Kiær ved en reception mandag d. 15. marts kl. 15.00. Receptionen foregår i Tandklinikken, Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København S. Lokalerne befinder sig på 1. sal. Alle er velkomne.

Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse:

Chefkonsulent Ole Meldgaard, Kofoeds Skole
Tlf: 32 68 02 56
Mail: ole@kofoedsskole.dk

--

t.

Jørgen Lætgaard, lederen af tandklinikken, fremviser stolt de nye lokaler.

Den nye klinik er moderne indrettet.

Kofoeds Skole søger i øjeblikket 3 medarbejdere:

• Køkkenværkstedsmedarbejder til Kofoeds Skole i Århus
• Administrationschef til Kofoeds Skole i København
• Værkstedsleder til pædagogisk arbejde på skolens Auto- og Transportværksted. (Kofoeds Skole, København)

Læs stillingsopslagene i deres fulde længde her

Konference på Kofoeds Skole, tirsdag d. 3. november fra kl. 9.00-15.15

Tirsdag d. 3. november afholder Kofoeds Skole en konference om unge hjemløse.

Konferencen bliver åbnet af socialminister Karen Ellemann, og formålet er, at belyse de problemstillinger, som rører sig blandt socialt udsatte unge: hvem er de, hvor er de og hvad er det, de har brug for, for at komme væk fra hjemløshed og offentlig forsørgelse. Konferencen afholdes som et indspark til realiseringen af regeringens hjemløsestrategi, og oplægsholderne vil være fagfolk fra kommuner, boligselskaber, forskningssektoren og den pædagogiske verden.

Se programmet til konferencen her.

Læs leder og artikler om unge hjemløse fra Kofoeds Avis her.

Læs artikel fra Kofoeds Avis om skolensUngdomsboliger her.

Link til Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. 

www.eapn.dk

Næste år, år 2010, er det fælles Europæisk Fattigdoms år, hvor alle EU – lande sætter fokus på fattigdom og social eksklusion. Danmark er som et af de sidste lande endnu ikke færdig med planerne.

”Regeringen anerkender ikke fattigdom som et socialt problem vi skal gøre noget ved i fællesskab, men som den enkeltes ansvar. Opfattelsen er åbenbart, at hvis man ikke kan leve af offentlig forsørgelse kan man jo bare tage arbejde og tjene sine egne penge. Det er den samme holdning som lå bag gamle dages fattighjælp” siger Per K. Larsen fra EAPN som er et Europæiske Netværk mod Fattigdom og Social Eksklusion.

Per K. Larsen peger på at kontanthjælpen er skåret ned med 0,3 % hvert år siden 1990. Indvandrere og flygtninge får særligt lave ydelser. Har man kun folkepension, er man fattig eller lige på grænsen til at være det. Arbejdsløshedsforsikringerne forringes. Den sociale ulighed vokser, virkningerne ses også i uddannelser, sundhedsvæsen og fængsler.   

Frivillige organisationer fra hele Europa deltager i en konference torsdag den 12. november 2009 kl. 14 – 17 på Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, København S.

Formålet er at give indblik i hvem der er særligt udsatte? Hvor går grænsen? Hvilke udfordringer og løsninger er der nationalt og i EU? Hvad sker der i år 2010?

Blandt talerne er Poul Nyrup Rasmussen, formand for de europæiske socialdemokrater, Antonia Carparelli fra EU kommissionen, Jesper Brask Fischer fra Indenrigs- og Socialministeriet, samt repræsentanter for frivillige organisationer i Spanien, Belgien, Irland, Ungarn og Danmark.

- - -

Kontakt

Information om konferencen fås ved henvendelse til projektleder Per K. Larsen, mobil 23284480, mail pkl@unikon.dk

- -

Om EAPN
EAPN - European Anti Poverty Network - er et netværk af frivillige organisationer, stiftet i 1990 i Bruxelles, i erkendelse af at europæisk samarbejde har en stigende betydning for kampen mod fattigdom og social udstødelse.

EAPN – Danmark startede i 1990 på initiativ af bl.a. de selvejende institutioner Askovgården og Tolkekompagniet i København. I dag er der nationale EAPN netværk i 22 lande, bl.a. Sverige, Finland, Norge og Danmark.  For yderligere information, send os en mail på: info@eapn.dk

For 4. år i træk bød Kofoeds Kælder i januar de hjemløse indenfor til et par timers hygge og socialt samvær. Der var pyntet fint op med duge på bordene og stearinlys. Anledningen var den årlige nytårskur. Omkring 20 mennesker mødte op til højtbelagt smørrebrød, søde kager og varm kakao. Og til hundene var der sørget for en godbid.

Skuespilleren Torben Zeller gæstede arrangementet og opfordrede de fremmødte til at huske at kramme og tænke på hinanden.

– Næste gang, jeg møder jer på gaden, vil jeg give jer et kram – og jeg håber også, at I husker, at give mig ét, sagde han smilende, mens han krammede dem, der sad nærmest.

Til slut blev der delt gaver ud til alle. En taske indeholdende hjemmestrikkede sokker, et halstørklæde og en hue, undertøj, en rullekravebluse, en førstehjælpstaske, liggeunderlag, økologisk shampoo og en pølse for at nævne noget af det.

Se billeder fra arrangementet herunder.

Projektleder Kim Clemen viser gaverne frem.

Skuespiller Torben Zeller opfordrer gæsterne til at kramme hinanden.

Der var fyldt godt op omkring bordet.

To af Kofoeds Kælders brugere.

Maden var højtbelagt i dagens anledning.

Den 21. januar 2010 kl. 11-13 holder foreningerne bag kampagnen ‘Stop fattigdom nu’ fattigdomskur. Her inviteres brugere, beslutningstagere med flere til dialog om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i Danmark, som optakt til fattigdomsåret 2010. Fattigdomskuren finder sted på Kofoeds skole, Nyrnberggade 1, København S.

Program for fattigdomskuren torsdag den 21. januar 2010

11.00: Velkomst ved Knud Vilby, formand for Socialpolitisk Forening

11.10: Formand for rådet for socialt udsatte, Jan Sjursen

11.20: Musik indslag med Billie Koppel og Catbird

11.35: Cofoco Le Marché, Værnedamsvej serverer kartoffel/porresuppe med foccacia brød, mens politikere og organisationer tager imod ved café borde

12.05: Socialborgmester Mikkel Warming

12.15: ”Retten er sat” Initiativet STOP FATTIGDOM NU udtager stævning mod det danske velfærdssamfund. Samfundet anklages for at acceptere fattigdom og social udstødelse i Danmark anno 2010. Ved advokat Søren Kjær Jensen
12.30: En portion gourmetsuppe til og mere fattigdomskur ved café bordene. Blandt deltagerne socialpolitikerne Mette Frederiksen (S) og Ôzlem Cekic (SF)

12.50: Afslutning ved Ole Meldgaard formand for EAPN, den danske afdeling af det europæiske fattigdomsnetværk.

Læs mere om kampagnen "Stop fattigdom nu" på http://www.stopfattigdom.nu

Marts-nummeret af Kofoeds Avis er udkommet!

Læs bladet her. I dette nummer skriver vi blandt andet om hvordan psykoterapi hjælper en skolens grønlandske elever til overkomme traumer fra barndommen. Du kan også møde skolens hjemløse jurist, og læse om hvordan hun hjælper Københavns hjemløse med fx. kontakt til socialrådgivere og andre myndigheder.

Ønsker du at få tilsendt avisen - og eventuelt blive medlem af skolens Støttekreds, så kontakt Kommunikationsenheden på:

ks@kofoedsskole.dk

God fornøjelse!

Tilbuddet til udenlandske hjemløse om overnatning i Samuelskirken bliver brugt af ’turister’, som fortrænger den egentlige målgruppe.

Det frivillige initiativ Natnød, som skulle tilbyde tag over hovedet til østeuropæiske hjemløse, rammer en forkert målgruppe, mener medarbejderne i Kofoeds Kælder for Hjemløse. Derfor har de valgt at trække sig ud af engagementet i Natnød pr. 1. april.

-Når vi ikke forsætter samarbejdet, er det fordi Natnød har udviklet sig i en retning, vi ikke finder ansvarlig. Vi føler, at Natnød er med til at skabe et behov i stedet for at dække et, udtaler Kim Clemen, der er daglig leder af Kofoeds Kælder for Hjemløse.

Sammen med en række andre hjemløseorganisationer har Kofoeds Skole organiseret den frivillige arbejdskraft, som har bemandet et nødherberg i Samuelskirken i det indre København. Intentionen var at tilvejebringe et tilbud for østeuropæiske hjemløse i vintermånederne, fordi de ikke har adgang til de kommunale herberg.

Når Kofoeds Kælder trækker sig ud af samarbejdet skyldes det en ændring i brugen af Natnød fra traditionelle hjemløse fra Østeuropa, som har opholdt sig i København nogen tid og som har brug for overnatning, mad og omsorg, til en stor gruppe østeuropæere, der lige er kommet til landet og som direkte opsøger Natnød.

-Der kommer i dag rigtig mange østeuropæere i Natnød, selvom de stort set lige er landet. De kan derfor næppe betragtes som hjemløse, men som gæster, der leder efter en billig overnatningsmulighed. Denne gruppe fortrænger andre hjemløse, som har lige så meget eller mere brug for mad og omsorg, mener Kim Clemen og oplyser, at Kofoeds Kælder fortsætter det opsøgende arbejde blandt østeuropæiske hjemløse, herunder at hjælpe dem hjem eller kvalificere dem til et job i Danmark.

---

Kofoeds Kælder

Kofoeds Kælder ligger ved Kultorvet i København og er et kontaktsted for hjemløse og hjørnestenen i Kofoeds Skoles arbejde for hjemløse. I Kofoeds Kælder kan hjemløse få akuthjælp, rent tøj, badefaciliteter og hjælp til at kontakt med socialforvaltning, sundhedsvæsen og andre myndigheder. Medarbejderne i Kofoeds Kælder udfører også opsøgende arbejde blandt hjemløse og socialt udsatte på gadeplan. Udover leder Kim Clemen omfatter medarbejderstaben også en hjemløsejurist og en polsktalende medarbejder, som har særligt fokus på østeuropæiske hjemløse.

Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse:

Kim Clemen, leder af Kofoeds Kælder for Hjemløse

Tlf: 40 31 65 05

Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S | Telefon 32 68 02 00 | Fax 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk | www.kofoedsskole.dk

Så er decembernummeret af Kofoeds Avis udkommet.

I dette nummer kan du blandt læse om EU's fattigdomsår i 2010 og om hvordan en række almindelige mennesker oplever fattigdom i Danmark.

Vi skriver også om de kreative fag, der undervises i på Kofoeds Skole. Hvordan hjælper det at male eller at lave keramik mennesker videre? En lærer og en elev melder ud fra hver sin side af karederet.

Og så er der lidt om kulturnatsarrangementet i Kofoeds Kælder og konferencen om unge hjemløse.

Kofoeds Avis ønsker sine læsere en Glædelig Jul og et Godt Nytår. På gensyn den 1. marts 2010.

Læs avisen her.

Få Kofoeds Avis med posten

Husk, at du kan få avisen tilsendt gratis ved at sende en mail med dit navn og adresse til:

kommunikation@kofoedsskole.dk.

Bliv medlem af Støttekredsen

Du kan også tegne et medlemsskab af Kofoeds Skoles Støttekreds.
Det koster kr. 200 om året.
Er du pensionist eller studerende kan du blive medlem for kr. 100,- årligt.

Kontakt Støttekredsen: stoettekreds@kofoedsskole.dk

Pengene går til skolens arbejde med hjælp til selvhjælp til socialt udsatte.

På forhånd tak for dit bidrag.

Kofoeds Avis september 2009 er udkommet!

I dette nummer kan du læse vores tema om unge hjemløse, om aktive ældre, som strikker varme huer og vanter til de hjemløse i Kofoeds Kælder og om Kofoeds Skoles deltagelse i Kulturnat 2009.

Du kan læse avisen i pdf. her.

Du kan også få avisens trykte udgave tilsendt. Det er gratis, og du skal bare sende en mail til ks@kofoedsskole.dk med dit navn og din adresse, så vil du fremover modtage avisen med posten. Kofoeds Avis udkommer en gang i kvartalet.

God fornøjelse.

Til Nytårskuren i Kofoeds Kælder serveres der traditionen tro smørrebrød til de daglige brugere. Billedet er fra nytårskuren i 2009.

Nytårskur i Kofoeds Kælder for hjemløse

Torsdag d. 14. januar afholder Kofoeds Kælder sin årlige nytårskur for de daglige brugere.

- Vi afholder først og fremmest nytårskuren for at give de hjemløse en god oplevelse. Samtidig bruger vi også dagen til at gøre opmærksom på vores brugere og de særlige problemer, de har. Lige for tiden er det fx rigtig koldt at være gadesover, siger Kim Clemen, der er daglig leder af kælderen. Ved nytårskuren serverer Kofoeds Kælder smørrebrød og sodavand, og der bliver udleveret praktiske og varmende gaver, der er doneret af virksomheder og private.

Program for nytårskuren

Programmet for nytårskuren ser ud som følger:
Kl. 11.30          Arrangementet starter

                        Velkomsttale v. skuespiller Torben Zeller

Kl. 12.00          Frokost og dessert

Kl. 13.00          Gaveoverrækkelse – noget der luner

Kl. 14.00          Arrangementet slutter

Om Kofoeds Kælder

Kofoeds Kælder ligger ved Kultorvet i København, og til daglig kan hjemløse og socialt udsatte få morgenkaffe, tage bad og få rent tøj. Medarbejderne i kælderen udfører et stort opsøgende arbejde på gadeplan for at hjælpe hjemløse og gøre opmærksom på de muligheder de har, for at arbejde eller gå til undervisning på Kofoeds Skole.
Udover morgenkaffe, bad og rent tøj giver Kofoeds Kælder også hjælp og vejledning i forhold til kontakt med socialforvaltningen og andre myndigheder. Rådgivningstilbuddene omfatter også juridisk rådgivning hos den tilknyttede hjemløsejurist. Kofoeds Kælder har også tilknyttet en polsktalende medarbejder, som udfører opsøgende arbejde blandt udenlandske hjemløse i København.

Tid og sted

Torsdag d. 14. januar kl. 11.30-14.00
Kofoeds Kælder for hjemløse
Frederiksborggade 1 A – i gården

---
 

Kontakt

For yderligere information om denne pressemeddelelse kontakt: 

Tlf: 32 68 02 56

E-mail: ole@kofoedsskole.dk

Kofoeds Kælder

Sektionsleder Kim Clemen 
40 31 65 05

Sponsorer
I forbindelse med Nytårskuren har Kofoeds Kælder modtaget gaver og donationer fra en række virksomheder og private. Vi vil gerne bruge lejligheden til at takke for alle bidrag, og bringer her en liste og vores sponsorer:

• Shoppit, Tilst  
• HKI Oste Aps, Brøndby  
• Unilever Danmark A/S Foods, Brøndby
• Hørsholm Internationale Skole  
• BIG Marked, Uggerløse
• Conditori La Glace, København  
• The Island Retreat, Rudkøbing
• JBS
• Skuespiller Torben Zeller 
• Nørklerne, Farum  
• Hanne Geertsen,  Skovlunde

Værkstedsmedarbejder Dorthe Vejbo og elever fra Team Rent og Pænt på Kofoeds Skole har været i Bruxelles for at deltage i EAPN's (European Anti Poverty Networks) årlige møde med europæiske beslutningstagere.

Herunder kan du læse den officíelle pressemeddelelse fra mødet.

"Sådan bor vi. Sådan lever vi"
• En udstrakt hånd fra Bruxelles til EU-borgere, der lever under fattigdomsgrænsen
• 16 % af alle europæere lever i fattigdom

Bruxelles, den 18. maj 2009 – 150 fattige europæere rejste til Bruxelles for at mødes med EU's beslutningstagere den 15.-16. maj og tale direkte med dem om, hvordan problemet med social udstødelse kan løses. Europa-Kommissionen var sammen med det tjekkiske EU-formandskab og Europæisk Netværk mod Fattigdom (EAPN) arrangør af dette ottende europæiske møde mellem mennesker ramt af fattigdom, hvor disse kunne mødes med EU-politikerne, repræsentanter fra nationale regeringer og ngo'er. Der var indlæg af Vladimír Špidla, EU's kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling, Marian Hošek, den tjekkiske viceminister for beskæftigelse og sociale anliggender, og EAPN's formand Ludo Horemans.

Formålet med det årlige møde var at give de mennesker, som oplever fattigdom, en stemme og at få en dialog i stand med politikere og beslutningstagere på både europæisk og nationalt plan. Der skulle også udarbejdes løsninger, strategier og politikker til forbedring af tilværelsen for dem, der er berørt af fattigdom og social udstødelse.

"For at få held til at bekæmpe fattigdommen i Europa skal vi have alle inddraget og især de mennesker, der er mest berørt af den," sagde kommissær Špidla. "En krise er mere end nogensinde en lejlighed til at vise solidaritet, og det er ved at løfte i flok, at vi bedst rider stormen af. Det er ikke nu, vi skal droppe initiativerne til fremme af social integration af sårbare grupper i samfundet, bl.a. de fattige. Tværtimod risikerer sårbare grupper at blive allerhårdest ramt af krisen, f.eks. ved at være de sidste, der bliver ansat, og de første, der bliver fyret. For at klare denne krise har vi brug for, at alle yder deres bedste i samfundet."

Den aktuelle økonomiske krise og fattigdommen
På fredagens møde så man nærmere på den sociale virkning af den aktuelle økonomiske krise.
Arbejdsløsheden stiger i øjeblikket i næsten alle EU-medlemsstater, og man regner med at se 8,5 mio. job forsvinde i 2009-2010. De værst ramte ofre for krisen forventes at være de husholdninger, hvor forsørgeren er dårligt stillet på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. 16 % af EU's borgere risikerer at leve i fattigdom, og selv om et godt job stadig er den bedste beskyttelse mod fattigdom, er 8 % af alle arbejdstagere alligevel i risiko for at blive fattige.

På EU-topmødet for beskæftigelsesministrene, der blev holdt i Prag den 7. maj, blev der vedtaget en række initiativer på nationalt og europæisk plan til løsning af de sociale virkninger af krisen, herunder virkningerne for de mest sårbare i samfundet. Disse initiativer vil nu blive omsat i specifikke forslag fra Europa-Kommissionen til EU's ledere på Det Europæiske Råds topmøde i juni. En af prioriteterne er at fremme adgangen til beskæftigelse, navnlig for dem, der er fjernest fra arbejdsmarkedet, og at undgå langtidsledighed og social udstødelse.

”Emnerne finansiel inddragelse og gældsætning var foreslået af det tjekkiske formandskab, fordi risikoen for overdreven gældsætning er steget støt i de seneste årtier. Problemet bliver ikke mindre af, at der er opstået en økonomisk krise. Ifølge de foreliggende data har ca. hver syvende husstand problemer med at betale af på deres lån. Samtidig stiger antallet af lavindkomstfamilier, der har for stor gæld”. Det oplyste den tjekkiske viceminister for beskæftigelse og sociale anliggender Marián Hošek i sin tale.

2010: Det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse
Mødet var også planlagt af hensyn til det kommende europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i 2010. Efter drøftelserne har hver national delegation fremsat deres ønsker for året i et særligt udviklet "ønsketræ". Danmark satser på at gøre emnet fattigdom mere synligt for offentligheden.
Livlig debat om boliger, finansiel inddragelse og basisydelser
Debatten var livlig og drejede sig om tre centrale emner: boliger, finansiel inddragelse og basisydelser.

Boliger er et vigtigt spørgsmål for folk, der lever under fattigdomsgrænsen. Mange af de tilstedeværende sagde, at det var vanskeligt og besværligt at finde en bolig, og når de endelig fandt en, var den under gennemsnitlig standard. Der var enighed om, at der skal gøres mere for at nedbringe antallet af mennesker, der sættes på gaden, og at det er nødvendigt med større investeringer for at sikre bedre adgang til socialt boligbyggeri til overkommelige huslejer i hele Den Europæiske Union.

Finansiel inddragelse er et andet springende punkt for fattige borgere. De er normalt afskåret fra basal kreditgivning, og i mange tilfælde fører dette til social udstødelse. Omkring hver syvende husholdning i hele EU har vanskeligt ved at tilbagebetale lån, hvilket kan føre til alvorlige former for fattigdom. Med den nuværende finanskrise er dette mere relevant end nogensinde. De løsninger, der blev foreslået på mødet, er bl.a. at sætte mindstelønnen op og udvide dækningen og varigheden af arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Adgang til basisydelser såsom sundhedsydelser, offentlig transport, vand og skolegang blev også drøftet med mange deltagere, som ikke havde normal adgang til den slags tjenesteydelser. Endnu engang blev det bemærket, at der skulle investeres mere tid og flere penge i sådanne basale ydelser trods den aktuelle økonomiske nedtur.

"De europæiske og nationale møder mellem mennesker ramt af fattigdom sikrer i mine øjne de sociale og økonomiske netværk, som findes på nationalt og europæisk plan, en energiindsprøjtning fra de mennesker, der direkte oplever fattigdom," sagde Fintan Farrell, som er direktør for Europæisk Netværk mod Fattigdom. "Ingen, der får noget ud af dette møde, kan længere betragte "fattige" mennesker med de stereotype og stigmatiserende briller, som ellers stadig er mest udbredt i vores samfund, og som er en reel hindring for, at vi effektivt kan løse fattigdomsproblemet ved hjælp af politik."

---

Spørgsmål vedrørende denne pressemeddelelse kan rettes til chefkonsulent Ole Meldgaard, ole@kofoedsskole.dk

Kommentar

Den bedste vej til arbejdsmarkedet
Forstander på Kofoeds Skole, Jens Aage Bjørkøe, hilser Københavns Kommunes helhedsorienterede initiativ overfor langtidsledige borgere på kontanthjælp velkommen. For denne gruppe handler det ikke om at finde den korteste vej til arbejdsmarkedet. Målet må være den bedste vej til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriets seneste opgørelser viser, at 47.800 mennesker har været på kontanthjælp og andre midlertidige ydelser i mere end 5 år.

På Kofoeds Skole ser vi dagligt mange mennesker fra denne gruppe. En af mine afdelingsledere fortalte mig for nylig, at en nyindskrevet elev havde fortalt hende, at han sidst havde været sendt i aktivering for 20 år siden! Mere end 50% af Kofoeds Skoles elever, som er voksne mellem 18 og 65, har været væk fra arbejdsmarkedet i mere end 10 år!

Socialt og menneskeligt set er det et svigt, der vil noget. Set i lyset af de senere års økonomiske stramninger og aktiveringskrav overfor kontanthjælpsmodtagere, må konklusionen være, at samfundet ikke har magtet, at tilvejebringe de aktiveringstilbud, der har kunnet rumme den svageste gruppe. Derfor er det positivt at Københavns Kommune nu sætter gang i en mere helhedsorienteret indsats overfor disse borgere.

Ikke mindst set i lyset af at det økonomiske modul nu svinger tilbage, og arbejdsløshedskøens forreste geledder igen er ved at blive fyldt op. På Kofoeds Skole har vi gennem årene kunnet konstatere, at jo bedre tiderne er, jo svagere bliver skolens elever. Og i den nuværende situation, betyder det, at rigtig mange af de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, bliver hængende i et limbo, hvor han eller hun risikerer at skulle leve med en stigende grad af social udstødelse i takt med at der bliver skåret i kontanthjælp.

På Kofoeds Skole vil vi meget gerne være med til at løfte opgaven ved at blande den rent beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrettede indsats med sociale tiltag. For denne gruppe må vi erstatte mantraet om ’den korteste vej til arbejdsmarkedet’ med et nyt: ’den bedste vej til arbejdsmarkedet’. Det er den vej, hvor vi bygger videre på de ressourcer, den enkelte er i besiddelse af og skaber et perspektiv i tilværelsen, hvor forandring er mulig. Det kan være gennem værkstedsarbejde, undervisning eller kreative beskæftigelser som musik og fremstilling af kunst. Hertil kommer coaching, motion og eventuelt psykologbistand - altså mere eller mindre de samme instrumenter, som det velstillede Danmark bruger til at skabe personlig udvikling.

Der er barrierer, der skal brydes ned, og selvværd, kompetence og selvtillid skal bygges op. På Kofoeds Skole ved vi, at det faktisk kan lade sig gøre, men også at det tager tid. De problemer, som holder et menneske væk fra arbejdsmarkedet i mere end fem år, tager tid at løse. I nogle tilfælde lykkes det aldrig. Men det kan altså lade sig gøre at ende årevis af ledighed med fast arbejde og selvforsørgelse. Men selvom resultatet så kun måtte være nok så beskedent, kan vi ikke være andet bekendt end at prøve. For udover at være en dårlig forretning for samfundet, er det et ydmygende nederlag for den enkelte ikke engang at være i stand til at kunne deltage i et aktiveringsforløb. Vi hjælper udsatte mennesker bedst ved at give dem mulighed for at bruge deres ressourcer.

Jens Aage Bjørkøe,
Forstander på Kofoeds Skole



Kontakt
Spørgsmål vedrørende denne kommentar kan rettes til:

Thomas Pedersen | Kommunikationsmedarbejder
Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S
Telefon: 32 68 02 17 | Mobil: 22 61 59 78
thomasp@kofoedsskole.dk | www.kofoedsskole.dk

Plads til hjemløse

Af Willy R. EliasenPenge er ikke alt, når det gælder hjemløse og socialt udsatte. Der skal være både åndeligt og fysisk plads til dem i samfundet.

Det kræver politisk mod at skabe den!

Der er uden tvivl sket meget positivt, både i synet på og i indsatsen for at hjælpe hjemløse mennesker, siden jeg arbejdede som gadebetjent i 1960’ernes København. Regeringens hjemløse-strategi er endnu et skridt på vejen – i hvert fald hvad angår målsætningerne.

De politiske diskussioner drejer sig oftest om penge – og de kan være nok så vigtige. Men i forhold til vores socialt udsatte borgere drejer det sig også om muligheden for at skabe plads, både åndeligt og fysisk.

I min tid som politibetjent var der hos mange den gængse opfattelse, at hjemløse var mennesker med et karakterbrist, som helst skulle gemmes af vejen på offentlige eller private herberg. Frem for alt måtte de hjemløse hverken kunne ses eller høres.

Den nye hjemløsestrategi tager sit udgangspunkt i en forståelse af hjemløshed som et socialt problem, samfundet har et ansvar for at løse sammen med borgeren. Hjemløse er altså ikke længere karaktersvage, men individuelle mennesker, som man blandt andet kan se i den populære hjemløseavis, Hus Forbi. De har hver deres helt egen livshistorie, ligesom alle vi, der har vores på det tørre.

Det er fint, at denne forståelse nu er møntet ud i politiske initiativer. Men konkrete projekter, som kan skabe bedre vilkår for socialt udsatte, kommer ofte i modvind i de lokalområder, som vi politikere placerer dem i.

Det har jeg selv oplevet, da jeg som borgmester i Stenløse Kommune besluttede at etablere nogle såkaldt ”skæve huse” i et blandet erhvervs- og beboelsesområde.

Beslutningen afstedkom mange beboerprotester, hvor bekymringer om alt fra fald i ejendomspriser og afstanden til legepladser i området blev brugt som argumenter imod etableringen af husene. I de lokale medier var protesterne mange og fik megen plads, men da vi afholdt et borgermøde efter at husene blev bygget, mødte næsten ingen op. Man havde allerede vænnet sig til husene, som ikke generede nogen.

Et andet – noget ældre - eksempel er udflytningen af Kofoeds Skole, fra Christianshavn til den nuværende placering i Holmbladsgade-kvarteret på Amager. Før og lige efter udflytningen var skolen genstand for massiv lokal modstand. Det viste sig dog hurtigt, at de bekymringer, borgerne gjorde sig for hvad der ville ske med kvarteret, når Kofoeds Skole flyttede ind, blev gjort til skamme. Efter nogle år, var skolen fuldt integreret og er i dag – 33 år efter – et aktiv for sit lokalområde.

Pointen er enkel: hvis vi vil afskaffe hjemløshed, så skal vi skabe plads og give hjerterum til de hjemløse og socialt udsatte. Hvis vi møder dem med intolerance og urealistiske normaliseringskrav, kommer vi ikke problemernes løsning nærmere, uanset hvor mange penge vi vælger at bruge. Det bliver spændende at se, om der er politisk mod til at gennemføre strategien.

---

Willy R. Eliasen er 2. Viceborgmester i Egedal Kommune og bestyrelsesformand for Kofoeds Skole.

Dette debatindlæg blev bragt i Berlingske Tidende d. 22. januar 2009.

I september måned satte Kofoeds Skole et pilot-projekt i gang i form af et samarbejde med søsterskolen Barka i Poznan. Indtil december måned har socialarbejdere fra Barka lavet opsøgende arbejde efter landsmænd i de københavnske gader. Formålet med deres arbejde har været to-sidet. For det første at få formidlet arbejde og bolig til de polakker, som kan leve op til kravene på det danske arbejdsmarked. For det andet at motivere de polske hjemløse, som ikke vil kunne forsørge sig selv i Danmark, til at rejse tilbage til Polen for at blive genintegreret i det polske samfund. 

Succesfuldt projekt
Efter 3 måneder, er der opnået konkrete – og positive – resultater i projektet, som også har givet det første overblik over antallet af polske hjemløse i København, deres baggrund og situation. Kim Clemen, der er tovholder i projektet, og til daglig  leder Kofoeds Kælder, som er et værested for hjemløse ved Kultorvet i København, kalder overfor TV2-lorry projektet for en succes, i et indslag som kan ses her:

http://www.tv2lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=12-01-2009&cID=5&vId=462965

9 i arbejde 
"De polske socialarbejdere havde ved projektetperiodens udløb haft kontakt til omkring 90 polske hjemløse i København. Ud af disse er det lykkedes at formidle arbejde på og bolig til 9 nu tidligere hjemløse polakker. Jobformidlingen er sket i samarbejde med rekrutteringsbureauet Morepeople.dk, som har garanteret, at de formidlede jobs er til overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Hertil kommer, at 9 andre polakker har taget imod tilbuddet om at komme tilbage til Polen, og at det i øjeblikket ser ud til, at der er en stigende interesse blandt mange af de tilbageværende for at vende hjem," fortæller Kim Clemen.

Mere viden

På baggrund af erfaringerne fra de første to måneder i projektet har Kofoeds Skoles chefkonsulent, Ole Meldgaard, skrevet en artikel til til tidsskriftet Social Politik, som udgives af Socialpolitisk Forening. Du kan læse artiklen her:

Hjemløse polakker i København.

Kontaktinformation
For yderligere information om denne pressemeddelelse kontakt:

Kofoeds Skole
Chefkonsulent Ole Meldgaard
Tlf: 32 68 0256
E-mail: ole@kofoedsskole.dk

Onsdag d. 2.10 kl. 22.20 sendte TV2 Lorry et indslag om Kofoeds Skoles indsats for at hjælpe polske hjemløse væk fra gaderne i København. Se indslaget her!