Kofoeds Skole - Forside

kofoeds Avis - marts 2010 er udkommet

Tandklinik på Kofoeds Skole er åbnet

Børnebesøg i tøjdepotet

Nytårskur 2010 - se billeder

21. januar Foreningerne bag kampagnen "Stop fattigdom nu" afholder fattigdomskur i Multihallen på Kofoeds Skole

14. Januar 2010 Nytårskur for hjemløse i Kofoeds Kælder

nytaarskur_2009_400px

Til Nytårskuren i Kofoeds Kælder serveres der traditionen tro smørrebrød til de daglige brugere. Billedet er fra nytårskuren i 2009.

Nytårskur i Kofoeds Kælder for hjemløse

Torsdag d. 14. januar afholder Kofoeds Kælder sin årlige nytårskur for de daglige brugere.

- Vi afholder først og fremmest nytårskuren for at give de hjemløse en god oplevelse. Samtidig bruger vi også dagen til at gøre opmærksom på vores brugere og de særlige problemer, de har. Lige for tiden er det fx rigtig koldt at være gadesover, siger Kim Clemen, der er daglig leder af kælderen. Ved nytårskuren serverer Kofoeds Kælder smørrebrød og sodavand, og der bliver udleveret praktiske og varmende gaver, der er doneret af virksomheder og private.

Program for nytårskuren

Programmet for nytårskuren ser ud som følger:
Kl. 11.30 Arrangementet starter

Velkomsttale v. skuespiller Torben Zeller

Kl. 12.00 Frokost og dessert

Kl. 13.00 Gaveoverrækkelse – noget der luner

Kl. 14.00 Arrangementet slutter

Om Kofoeds Kælder

Kofoeds Kælder ligger ved Kultorvet i København, og til daglig kan hjemløse og socialt udsatte få morgenkaffe, tage bad og få rent tøj. Medarbejderne i kælderen udfører et stort opsøgende arbejde på gadeplan for at hjælpe hjemløse og gøre opmærksom på de muligheder de har, for at arbejde eller gå til undervisning på Kofoeds Skole.
Udover morgenkaffe, bad og rent tøj giver Kofoeds Kælder også hjælp og vejledning i forhold til kontakt med socialforvaltningen og andre myndigheder. Rådgivningstilbuddene omfatter også juridisk rådgivning hos den tilknyttede hjemløsejurist. Kofoeds Kælder har også tilknyttet en polsktalende medarbejder, som udfører opsøgende arbejde blandt udenlandske hjemløse i København.

Tid og sted

Torsdag d. 14. januar kl. 11.30-14.00
Kofoeds Kælder for hjemløse
Frederiksborggade 1 A – i gården

---

Kontakt

For yderligere information om denne pressemeddelelse kontakt:

Tlf: 32 68 02 56

E-mail: ole@kofoedsskole.dk

Kofoeds Kælder

Sektionsleder Kim Clemen
40 31 65 05

Sponsorer
I forbindelse med Nytårskuren har Kofoeds Kælder modtaget gaver og donationer fra en række virksomheder og private. Vi vil gerne bruge lejligheden til at takke for alle bidrag, og bringer her en liste og vores sponsorer:

Shoppit, Tilst
HKI Oste Aps, Brøndby
Unilever Danmark A/S Foods, Brøndby
Hørsholm Internationale Skole
BIG Marked, Uggerløse
Conditori La Glace, København
The Island Retreat, Rudkøbing
JBS
Skuespiller Torben Zeller
Nørklerne, Farum
Hanne Geertsen, Skovlunde

Fattigdommens skam eller: julestrejke? -

Kronik af Kofoeds Skoles forstander, Jens Aage Bjørkøe.

Bragt i Kristeligt Dagblad, tirsdag d. 15. december 2009

Jeg har netop været nogle dage i Bruxelles. Der var bestyrelsesmøde i Eurodiaconia, den europæiske organisation for socialt arbejde på kristent grundlag. Et vigtigt emne var strategien for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion.

Byen præsenterer sig smukt på denne tid med en dejlig julestemning. Gader og torve er fyldt med glade mennesker, og forførende dufte strømmer ud fra de mange boder med forfriskninger. På snart sagt hvert et gadehjørne høres der inciterende, levende musik, og gadekomikere bidrager til den løftede stemning.

Men midt i menneskemylderet sidder der på visse gadestrækninger tiggere i stort tal. Nogle steder var der én for hver 30 meter, og ved kirkedørene var der altid et par stykker med fremstrakt hånd og sænket blik.

Det var især yngre mænd og unge mødre med deres babyer i armene eller et par småbørn omkring sig. Kvinderne med babyerne var som regel sigøjnere, mens mændene så ud til at være lokale. De bar som regel ikke præg af svært misbrug eller psykisk sygdom.

Det er svært ikke at blive påvirket følelsesmæssigt og også grebet af en form for uvirkelighedsfølelse. Men stort set alle gik forbi uden at reagere. Det sænkede blik var den eneste synlige reaktion. Altså signalet om tiggerens ikke-eksistens. Måske er det skammen - den gensidige, som er i spil?

Helt så grelt er billedet ikke i Danmark - hvad antallet angår. Men ikke mindst i København er tiggerne blevet en velkendt og fast del af gadebilledet.

Fattigdommens spøgelse er på færde i Europa - også i de forkromede velfærdssamfund. Fattigdommens skam er blevet fælles gods. Skammen over at den findes. Skammen over at vi gør så lidt og ikke engang magter at se. Og de fattiges skam, som uden tvivl rammer indefra - som en psykologisk og eksistentiel faktor af stærkt destruktiv karakter.

Selve det at tigge er en yderst belastende handling. Man udstiller sig selv og demonstrerer den dybeste elendighed og håbløshed. Man tigger, en handling uden ære og skam, og det er formentlig lige så personligt ødelæggende som prostitution.

Er samfundet ved at falde fra hinanden og er især velfærdssamfundet en saga blot? Statistikkerne viser jo, at uligheden øges. Det sker samtidig med, at der er gennemført følelige stramninger i de offentlige ydelser for mange kontanthjælpsmodtagere. Og senest er verdenskrisen yderligere kommet over os.

Har vi fået fattigdommen tilbage? Det diskuteres heftigt. Ikke mindst nu, hvor vi er på tærskelen til det europæiske fattigdomsår i 2010. ”Der må være en (fattigdoms)grænse”, som et motto lyder. Drejer det sig om absolut eller relativ fattigdom - eller er noget helt tredje på færde?

Jeg vil tage udgangspunkt i konkrete erfaringer med Kofoeds Skoles elever. De udgør ca. 4.000 forskellige personnumre i løbet af et år.

De fleste af skolens elever har dårlige økonomiske kår. Det er svært at få pengene til at slå til, og nogle gange er det helt fortvivlet. Det hører vi dagligt troværdige beretninger om.

Da folketinget for få år siden indførte stramninger i kontanthjælpen, f.eks. med kontanthjælpsloftet og 300-timers reglen, var der stor frygt for konsekvenserne. Formålet var det gode at få flest muligt motiveret til at søge job. Men bekymringen gik på, om indgrebene nu også havde den ønskede virkning.

Var konsekvensen ikke snarere, at man bragte mennesker i en allerede sårbar situation ud i en helt uantagelig materiel mangelsituation, altså fattigdom? Vi undersøgte sagen blandt eleverne og fandt et tvetydigt billede. Mange havde allerede en fortvivlet og uoverskuelig økonomisk situation. Deres økonomiske kaos var imidlertid så overvældende, at nogle få hundrede kroners forskel hverken ville gøre fra eller til.

Konklusionen er, at for de dårligste stillede, de svageste, er økonomiske sanktioner ikke midlet, der gør en positiv forskel. Hverken for motivation eller opnåelse af selvforsørgelse. Typisk er det til det værre. Det er helt andre ting, der skal til. Midlet, der skaber ændring, er ikke af materiel og økonomisk natur.

Vejen til det gode - eller bare lidt bedre - liv er knyttet til begrebet ”empowerment”, styrkelse af de personlige og eksistentielle kompetencer. Det er der, man skal begynde, både med den ekstreme fattigdom hos tiggerne, de hjemløse og alle de andre socialt ekskluderede, som vi ikke rigtigt vil se - endsige se i øjnene. ”Se mennesket” - det er hemmeligheden i socialt arbejde. Vejen starter fra hjertet. ”Den vej, der ikke starter fra hjertet, ender blindt,” hedder en gammel talemåde.

I Danmark er det ikke nødvendigt at tigge, der findes andre veje, som er let tilgængelige, f.eks. hos de private hjælpeorganisationer. Det kan være nødvendigt at begynde med at dække de basale behov, de tre S’er: Suppe, Sæbe og Seng. Men i et samfund som det danske er det for fattig en hjælp at nøjes med dette. Kofoeds Skole blev oprettet som en protest mod den ydmygende almissehjælp. Det er livsflammen, lyset i øjnene, det drejer sig om.

Men hvad er det, der svigter i velfærdssystemet? Det er egentlig ikke lovgivningen, urimelige nye bestemmelser og den type dårligdomme og overgreb, der er det største problem. I forhold til velfærdssystemet ligger hovedproblemet et helt andet sted. Problemet ligger i udførelsen. Det viser sig gang på gang som en helt basal mangel på kvalitet i indsatsen fra det offentlige sociale hjælpeapparat. Det er, som om der i mange systemer i en kritisk grad savnes evne til at skabe et ordentligt velfærdsapparat for de svageste. Et system og en indsats, som sætter dem og deres behov i centrum.

Bare det at opnå kontakt med ”systemet” er selv for professionelle samarbejdspartnere som skolens medarbejdere ikke sjældent en nærmest umulig opgave, et absurd teater, som man ikke tror muligt.

Råbet lyder: ”Hallo, er der nogen hjemme?” ”Hvad hedder min nye sagsbehandler?” ”Hvornår kan jeg få en tid?”

Og hvordan opleves det mon af mennesker, som er i krise - med få ressourcer? Mennesker, som på grund af problemer i deres liv har brug for en god og omsorgsfuld hjælp? Det er alt for ofte ikke medmenneskelighed, omsorg og varme, der har taget bolig i det offentlige velfærdssystem. Og sådan har det været i årtier. Det er, som det er blevet skæbne. Og de nye fattige - materielt eller psykosocialt betinget - er blandt ofrene.

Det første er, at vi ser hinanden. Det er den vigtigste form for anerkendelse og fællesskab - eksistens om man vil - vi kan give hinanden. Og så selvfølgelig også en ordentlig og kvalificeret materiel hjælp.

Julen står for døren. De fattiges jul er det frem for noget - i følge evangeliet.

Jeg har fået fortalt om en kirke, hvor en tigger sad ved kirkens dør før gudstjenesten. Han var snavset og laset klædt. Fattigdomslugten var umiskendelig - et bad var hårdt tiltrængt. Kirkegængerne fyldte langsomt kirken. Tiggeren blev passeret i en let bue og med nedslagne blikke. Enkelte smed en skilling i kruset.

Da klokkeringningen var afsluttet, kom tiggeren ind i kirken og satte sig på en af de nederste bænke. Lidt inde i gudstjenesten rejste tiggeren sig, lagde de ildelugtende laser fra sig og gik op foran alteret. Det var sognepræsten, som begyndte at læse juleevangeliet.

Hvordan med situationen lige her og nu? Kunne man forestille sig en københavnsk kirke med tiggere ved døren, som aflyser enhver form for gudstjeneste, indtil der er gjort noget, som indeholder et håb? Julestrejke - lige her ved kirkedøren? Jeg tænker ikke på en almisse - lille eller stor. Men en ægte solidaritetshandling, som gør en forskel ud over øjeblikket.

”Den, der redder en levende sjæl, redder en hel verden.” (Talmud).

Acrobat-fil

Hjemløse unge - andre muligheder end herberg og forsorgshjem. Konference på Kofoeds Skole tirsdag d. 3. november.

PRESSEMEDDELELSE fra EAPN: På vej til fattighjælp

EAPN logo

www.eapn.dk

Næste år, år 2010, er det fælles Europæisk Fattigdoms år, hvor alle EU – lande sætter fokus på fattigdom og social eksklusion. Danmark er som et af de sidste lande endnu ikke færdig med planerne.

”Regeringen anerkender ikke fattigdom som et socialt problem vi skal gøre noget ved i fællesskab, men som den enkeltes ansvar. Opfattelsen er åbenbart, at hvis man ikke kan leve af offentlig forsørgelse kan man jo bare tage arbejde og tjene sine egne penge. Det er den samme holdning som lå bag gamle dages fattighjælp” siger Per K. Larsen fra EAPN som er et Europæiske Netværk mod Fattigdom og Social Eksklusion.

Per K. Larsen peger på at kontanthjælpen er skåret ned med 0,3 % hvert år siden 1990. Indvandrere og flygtninge får særligt lave ydelser. Har man kun folkepension, er man fattig eller lige på grænsen til at være det. Arbejdsløshedsforsikringerne forringes. Den sociale ulighed vokser, virkningerne ses også i uddannelser, sundhedsvæsen og fængsler.

Frivillige organisationer fra hele Europa deltager i en konference torsdag den 12. november 2009 kl. 14 – 17 på Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, København S.

Formålet er at give indblik i hvem der er særligt udsatte? Hvor går grænsen? Hvilke udfordringer og løsninger er der nationalt og i EU? Hvad sker der i år 2010?

Blandt talerne er Poul Nyrup Rasmussen, formand for de europæiske socialdemokrater, Antonia Carparelli fra EU kommissionen, Jesper Brask Fischer fra Indenrigs- og Socialministeriet, samt repræsentanter for frivillige organisationer i Spanien, Belgien, Irland, Ungarn og Danmark.

- - -

Kontakt

Information om konferencen fås ved henvendelse til projektleder Per K. Larsen, mobil 23284480, mail pkl@unikon.dk

- -

Om EAPN
EAPN - European Anti Poverty Network - er et netværk af frivillige organisationer, stiftet i 1990 i Bruxelles, i erkendelse af at europæisk samarbejde har en stigende betydning for kampen mod fattigdom og social udstødelse.

EAPN – Danmark startede i 1990 på initiativ af bl.a. de selvejende institutioner Askovgården og Tolkekompagniet i København. I dag er der nationale EAPN netværk i 22 lande, bl.a. Sverige, Finland, Norge og Danmark. For yderligere information, send os en mail på: info@eapn.dk

Kofoeds Avis - december 2009 er udkommet

Kofoeds Avis, september 2009 er udkommet

Kofoeds Skole deltager i EU-samarbejde mod fattigdom

Værkstedsmedarbejder Dorthe Vejbo og elever fra Team Rent og Pænt på Kofoeds Skole har været i Bruxelles for at deltage i EAPN's (European Anti Poverty Networks) årlige møde med europæiske beslutningstagere.

Herunder kan du læse den officíelle pressemeddelelse fra mødet.

"Sådan bor vi. Sådan lever vi"
• En udstrakt hånd fra Bruxelles til EU-borgere, der lever under fattigdomsgrænsen
• 16 % af alle europæere lever i fattigdom

Bruxelles, den 18. maj 2009 – 150 fattige europæere rejste til Bruxelles for at mødes med EU's beslutningstagere den 15.-16. maj og tale direkte med dem om, hvordan problemet med social udstødelse kan løses. Europa-Kommissionen var sammen med det tjekkiske EU-formandskab og Europæisk Netværk mod Fattigdom (EAPN) arrangør af dette ottende europæiske møde mellem mennesker ramt af fattigdom, hvor disse kunne mødes med EU-politikerne, repræsentanter fra nationale regeringer og ngo'er. Der var indlæg af Vladimír Špidla, EU's kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling, Marian Hošek, den tjekkiske viceminister for beskæftigelse og sociale anliggender, og EAPN's formand Ludo Horemans.

Formålet med det årlige møde var at give de mennesker, som oplever fattigdom, en stemme og at få en dialog i stand med politikere og beslutningstagere på både europæisk og nationalt plan. Der skulle også udarbejdes løsninger, strategier og politikker til forbedring af tilværelsen for dem, der er berørt af fattigdom og social udstødelse.

"For at få held til at bekæmpe fattigdommen i Europa skal vi have alle inddraget og især de mennesker, der er mest berørt af den," sagde kommissær Špidla. "En krise er mere end nogensinde en lejlighed til at vise solidaritet, og det er ved at løfte i flok, at vi bedst rider stormen af. Det er ikke nu, vi skal droppe initiativerne til fremme af social integration af sårbare grupper i samfundet, bl.a. de fattige. Tværtimod risikerer sårbare grupper at blive allerhårdest ramt af krisen, f.eks. ved at være de sidste, der bliver ansat, og de første, der bliver fyret. For at klare denne krise har vi brug for, at alle yder deres bedste i samfundet."

Den aktuelle økonomiske krise og fattigdommen
På fredagens møde så man nærmere på den sociale virkning af den aktuelle økonomiske krise.
Arbejdsløsheden stiger i øjeblikket i næsten alle EU-medlemsstater, og man regner med at se 8,5 mio. job forsvinde i 2009-2010. De værst ramte ofre for krisen forventes at være de husholdninger, hvor forsørgeren er dårligt stillet på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. 16 % af EU's borgere risikerer at leve i fattigdom, og selv om et godt job stadig er den bedste beskyttelse mod fattigdom, er 8 % af alle arbejdstagere alligevel i risiko for at blive fattige.

På EU-topmødet for beskæftigelsesministrene, der blev holdt i Prag den 7. maj, blev der vedtaget en række initiativer på nationalt og europæisk plan til løsning af de sociale virkninger af krisen, herunder virkningerne for de mest sårbare i samfundet. Disse initiativer vil nu blive omsat i specifikke forslag fra Europa-Kommissionen til EU's ledere på Det Europæiske Råds topmøde i juni. En af prioriteterne er at fremme adgangen til beskæftigelse, navnlig for dem, der er fjernest fra arbejdsmarkedet, og at undgå langtidsledighed og social udstødelse.

”Emnerne finansiel inddragelse og gældsætning var foreslået af det tjekkiske formandskab, fordi risikoen for overdreven gældsætning er steget støt i de seneste årtier. Problemet bliver ikke mindre af, at der er opstået en økonomisk krise. Ifølge de foreliggende data har ca. hver syvende husstand problemer med at betale af på deres lån. Samtidig stiger antallet af lavindkomstfamilier, der har for stor gæld”. Det oplyste den tjekkiske viceminister for beskæftigelse og sociale anliggender Marián Hošek i sin tale.

2010: Det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse
Mødet var også planlagt af hensyn til det kommende europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i 2010. Efter drøftelserne har hver national delegation fremsat deres ønsker for året i et særligt udviklet "ønsketræ". Danmark satser på at gøre emnet fattigdom mere synligt for offentligheden.
Livlig debat om boliger, finansiel inddragelse og basisydelser
Debatten var livlig og drejede sig om tre centrale emner: boliger, finansiel inddragelse og basisydelser.

Boliger er et vigtigt spørgsmål for folk, der lever under fattigdomsgrænsen. Mange af de tilstedeværende sagde, at det var vanskeligt og besværligt at finde en bolig, og når de endelig fandt en, var den under gennemsnitlig standard. Der var enighed om, at der skal gøres mere for at nedbringe antallet af mennesker, der sættes på gaden, og at det er nødvendigt med større investeringer for at sikre bedre adgang til socialt boligbyggeri til overkommelige huslejer i hele Den Europæiske Union.

Finansiel inddragelse er et andet springende punkt for fattige borgere. De er normalt afskåret fra basal kreditgivning, og i mange tilfælde fører dette til social udstødelse. Omkring hver syvende husholdning i hele EU har vanskeligt ved at tilbagebetale lån, hvilket kan føre til alvorlige former for fattigdom. Med den nuværende finanskrise er dette mere relevant end nogensinde. De løsninger, der blev foreslået på mødet, er bl.a. at sætte mindstelønnen op og udvide dækningen og varigheden af arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Adgang til basisydelser såsom sundhedsydelser, offentlig transport, vand og skolegang blev også drøftet med mange deltagere, som ikke havde normal adgang til den slags tjenesteydelser. Endnu engang blev det bemærket, at der skulle investeres mere tid og flere penge i sådanne basale ydelser trods den aktuelle økonomiske nedtur.

"De europæiske og nationale møder mellem mennesker ramt af fattigdom sikrer i mine øjne de sociale og økonomiske netværk, som findes på nationalt og europæisk plan, en energiindsprøjtning fra de mennesker, der direkte oplever fattigdom," sagde Fintan Farrell, som er direktør for Europæisk Netværk mod Fattigdom. "Ingen, der får noget ud af dette møde, kan længere betragte "fattige" mennesker med de stereotype og stigmatiserende briller, som ellers stadig er mest udbredt i vores samfund, og som er en reel hindring for, at vi effektivt kan løse fattigdomsproblemet ved hjælp af politik."

---

Spørgsmål vedrørende denne pressemeddelelse kan rettes til chefkonsulent Ole Meldgaard, ole@kofoedsskole.dk

KOMMENTAR: Den bedste vej til arbejdsmarkedet, af forstander Jens Aage Bjørkøe

Kommentar

Den bedste vej til arbejdsmarkedet
Forstander på Kofoeds Skole, Jens Aage Bjørkøe, hilser Københavns Kommunes helhedsorienterede initiativ overfor langtidsledige borgere på kontanthjælp velkommen. For denne gruppe handler det ikke om at finde den korteste vej til arbejdsmarkedet. Målet må være den bedste vej til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriets seneste opgørelser viser, at 47.800 mennesker har været på kontanthjælp og andre midlertidige ydelser i mere end 5 år.

På Kofoeds Skole ser vi dagligt mange mennesker fra denne gruppe. En af mine afdelingsledere fortalte mig for nylig, at en nyindskrevet elev havde fortalt hende, at han sidst havde været sendt i aktivering for 20 år siden! Mere end 50% af Kofoeds Skoles elever, som er voksne mellem 18 og 65, har været væk fra arbejdsmarkedet i mere end 10 år!

Socialt og menneskeligt set er det et svigt, der vil noget. Set i lyset af de senere års økonomiske stramninger og aktiveringskrav overfor kontanthjælpsmodtagere, må konklusionen være, at samfundet ikke har magtet, at tilvejebringe de aktiveringstilbud, der har kunnet rumme den svageste gruppe. Derfor er det positivt at Københavns Kommune nu sætter gang i en mere helhedsorienteret indsats overfor disse borgere.

Ikke mindst set i lyset af at det økonomiske modul nu svinger tilbage, og arbejdsløshedskøens forreste geledder igen er ved at blive fyldt op. På Kofoeds Skole har vi gennem årene kunnet konstatere, at jo bedre tiderne er, jo svagere bliver skolens elever. Og i den nuværende situation, betyder det, at rigtig mange af de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, bliver hængende i et limbo, hvor han eller hun risikerer at skulle leve med en stigende grad af social udstødelse i takt med at der bliver skåret i kontanthjælp.

På Kofoeds Skole vil vi meget gerne være med til at løfte opgaven ved at blande den rent beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrettede indsats med sociale tiltag. For denne gruppe må vi erstatte mantraet om ’den korteste vej til arbejdsmarkedet’ med et nyt: ’den bedste vej til arbejdsmarkedet’. Det er den vej, hvor vi bygger videre på de ressourcer, den enkelte er i besiddelse af og skaber et perspektiv i tilværelsen, hvor forandring er mulig. Det kan være gennem værkstedsarbejde, undervisning eller kreative beskæftigelser som musik og fremstilling af kunst. Hertil kommer coaching, motion og eventuelt psykologbistand - altså mere eller mindre de samme instrumenter, som det velstillede Danmark bruger til at skabe personlig udvikling.

Der er barrierer, der skal brydes ned, og selvværd, kompetence og selvtillid skal bygges op. På Kofoeds Skole ved vi, at det faktisk kan lade sig gøre, men også at det tager tid. De problemer, som holder et menneske væk fra arbejdsmarkedet i mere end fem år, tager tid at løse. I nogle tilfælde lykkes det aldrig. Men det kan altså lade sig gøre at ende årevis af ledighed med fast arbejde og selvforsørgelse. Men selvom resultatet så kun måtte være nok så beskedent, kan vi ikke være andet bekendt end at prøve. For udover at være en dårlig forretning for samfundet, er det et ydmygende nederlag for den enkelte ikke engang at være i stand til at kunne deltage i et aktiveringsforløb. Vi hjælper udsatte mennesker bedst ved at give dem mulighed for at bruge deres ressourcer.

Jens Aage Bjørkøe,
Forstander på Kofoeds Skole

Kontakt
Spørgsmål vedrørende denne kommentar kan rettes til:

Thomas Pedersen | Kommunikationsmedarbejder
Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S
Telefon: 32 68 02 17 | Mobil: 22 61 59 78
thomasp@kofoedsskole.dk | www.kofoedsskole.dk

Plads til de hjemløse - debatindlæg af Bestyrelsesformand Willy R. Eliasen

Plads til hjemløse

Af Willy R. EliasenPenge er ikke alt, når det gælder hjemløse og socialt udsatte. Der skal være både åndeligt og fysisk plads til dem i samfundet.

Det kræver politisk mod at skabe den!

Der er uden tvivl sket meget positivt, både i synet på og i indsatsen for at hjælpe hjemløse mennesker, siden jeg arbejdede som gadebetjent i 1960’ernes København. Regeringens hjemløse-strategi er endnu et skridt på vejen – i hvert fald hvad angår målsætningerne.

De politiske diskussioner drejer sig oftest om penge – og de kan være nok så vigtige. Men i forhold til vores socialt udsatte borgere drejer det sig også om muligheden for at skabe plads, både åndeligt og fysisk.

I min tid som politibetjent var der hos mange den gængse opfattelse, at hjemløse var mennesker med et karakterbrist, som helst skulle gemmes af vejen på offentlige eller private herberg. Frem for alt måtte de hjemløse hverken kunne ses eller høres.

Den nye hjemløsestrategi tager sit udgangspunkt i en forståelse af hjemløshed som et socialt problem, samfundet har et ansvar for at løse sammen med borgeren. Hjemløse er altså ikke længere karaktersvage, men individuelle mennesker, som man blandt andet kan se i den populære hjemløseavis, Hus Forbi. De har hver deres helt egen livshistorie, ligesom alle vi, der har vores på det tørre.

Det er fint, at denne forståelse nu er møntet ud i politiske initiativer. Men konkrete projekter, som kan skabe bedre vilkår for socialt udsatte, kommer ofte i modvind i de lokalområder, som vi politikere placerer dem i.

Det har jeg selv oplevet, da jeg som borgmester i Stenløse Kommune besluttede at etablere nogle såkaldt ”skæve huse” i et blandet erhvervs- og beboelsesområde.

Beslutningen afstedkom mange beboerprotester, hvor bekymringer om alt fra fald i ejendomspriser og afstanden til legepladser i området blev brugt som argumenter imod etableringen af husene. I de lokale medier var protesterne mange og fik megen plads, men da vi afholdt et borgermøde efter at husene blev bygget, mødte næsten ingen op. Man havde allerede vænnet sig til husene, som ikke generede nogen.

Et andet – noget ældre - eksempel er udflytningen af Kofoeds Skole, fra Christianshavn til den nuværende placering i Holmbladsgade-kvarteret på Amager. Før og lige efter udflytningen var skolen genstand for massiv lokal modstand. Det viste sig dog hurtigt, at de bekymringer, borgerne gjorde sig for hvad der ville ske med kvarteret, når Kofoeds Skole flyttede ind, blev gjort til skamme. Efter nogle år, var skolen fuldt integreret og er i dag – 33 år efter – et aktiv for sit lokalområde.

Pointen er enkel: hvis vi vil afskaffe hjemløshed, så skal vi skabe plads og give hjerterum til de hjemløse og socialt udsatte. Hvis vi møder dem med intolerance og urealistiske normaliseringskrav, kommer vi ikke problemernes løsning nærmere, uanset hvor mange penge vi vælger at bruge. Det bliver spændende at se, om der er politisk mod til at gennemføre strategien.

---

willy_r_eliasen

Willy R. Eliasen er 2. Viceborgmester i Egedal Kommune og bestyrelsesformand for Kofoeds Skole.

Dette debatindlæg blev bragt i Berlingske Tidende d. 22. januar 2009.

Succes for pilotprojekt for hjemløse polakker

I september måned satte Kofoeds Skole et pilot-projekt i gang i form af et samarbejde med søsterskolen Barka i Poznan. Indtil december måned har socialarbejdere fra Barka lavet opsøgende arbejde efter landsmænd i de københavnske gader. Formålet med deres arbejde har været to-sidet. For det første at få formidlet arbejde og bolig til de polakker, som kan leve op til kravene på det danske arbejdsmarked. For det andet at motivere de polske hjemløse, som ikke vil kunne forsørge sig selv i Danmark, til at rejse tilbage til Polen for at blive genintegreret i det polske samfund.

Succesfuldt projekt
Efter 3 måneder, er der opnået konkrete – og positive – resultater i projektet, som også har givet det første overblik over antallet af polske hjemløse i København, deres baggrund og situation. Kim Clemen, der er tovholder i projektet, og til daglig leder Kofoeds Kælder, som er et værested for hjemløse ved Kultorvet i København, kalder overfor TV2-lorry projektet for en succes, i et indslag som kan ses her:

http://www.tv2lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=12-01-2009&cID=5&vId=462965

9 i arbejde
"De polske socialarbejdere havde ved projektetperiodens udløb haft kontakt til omkring 90 polske hjemløse i København. Ud af disse er det lykkedes at formidle arbejde på og bolig til 9 nu tidligere hjemløse polakker. Jobformidlingen er sket i samarbejde med rekrutteringsbureauet Morepeople.dk, som har garanteret, at de formidlede jobs er til overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Hertil kommer, at 9 andre polakker har taget imod tilbuddet om at komme tilbage til Polen, og at det i øjeblikket ser ud til, at der er en stigende interesse blandt mange af de tilbageværende for at vende hjem," fortæller Kim Clemen.

Mere viden

På baggrund af erfaringerne fra de første to måneder i projektet har Kofoeds Skoles chefkonsulent, Ole Meldgaard, skrevet en artikel til til tidsskriftet Social Politik, som udgives af Socialpolitisk Forening. Du kan læse artiklen her:

Hjemløse polakker i København.

Kontaktinformation
For yderligere information om denne pressemeddelelse kontakt:

Kofoeds Skole
Chefkonsulent Ole Meldgaard
Tlf: 32 68 0256
E-mail: ole@kofoedsskole.dk

Polakker skal i arbejde