Kofoedsskole.dk

Kofoeds Skole søger i øjeblikket tre nye medarbejdere til job med løntilskud

En aktiv uge for Kofoeds Skoles orkestre og atelier

Forstander Robert Olsen valgt til ny formand for Socialpolitisk Forening

Robert Olsen, afløser journalist og forfatter Knud Vilby som formand for Socialpolitisk Forening.

Siden 1898 har Socialpolitisk Forening været talerør for øget social retfærdighed i Danmark. Igennem en årrække har journalisten og forfatteren Knud Vilby tegnet foreningen udadtil, men nu er opgaven gået videre til Robert Olsen, der er forstander påKofoeds Skole.

Robert Olsen har i mange år arbejdet på det sociale område. Han er tidligere forstander på Mændenes Hjem. I november 2011 tiltrådte han sin nuværende stilling som forstander påKofoeds Skole. Robert Olsen har desuden været bestyrelsesformand for hjemløseavisen Hus Forbi i en årrække. Ligger man hertil deltagelse i en række regeringsudvalg (Narkotikarådets skadereduktionsgruppe, Narkotikarådets gruppe om ældre stofafhængige, Alkoholpolitisk Kontaktudvalg, Kokainekspertgruppe) og en række udvalg i Københavns Kommune (Hjemløsestrategien, Socialpsykiatrisk udviklingsgruppe) tegner der sig et klart billede af, at det så langt fra er en socialpolitisk novice, som nu skal gå forrest i Socialpolitisk Forenings kamp for at styrke lige rettigheder og muligheder for de svageste og mest udsatte mennesker i det danske samfund.

Meget har ændret sig på det sociale område siden foreningens start i 1898 – blandt andet en dramatisk velstandsstigning – men det betyder ikke at social ulighed er et overstået kapitel i Danmarkshistorien. Der er opstået nye måder at være socialt udsat på og nye problemer omkring ulighed og diskrimination i forhold til adgangen til de sociale systemer.

Udover sit mangeårige praktiske arbejde med og kendskab til problemfeltet er Robert Olsen heller ikke ubekendt med Socialpolitisk Forenings virkemidler. Han er en aktiv debattør i den socialpolitiske debat og markerer ofte sine synspunkter om sociale problematikker gennem kronikker, debatindlæg, blogs, bøger samt talrige foredrag og oplæg i alt fra ældreklubber til nationale og internationale konferencer. På det kønspolitiske område er Robert Olsen desuden medlem af tænketanken Viden om Mænd.

Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse:

Robert Olsen

Mail robert@kofoedsskole.dk

Tel. 41 73 32 55

Kofoeds Avis marts 2012 er udkommet!

Det sku’ være så godt, men . . . debatindlæg om udsættelser fra socialt boligbyggeri

Det sku’ være så godt, men . . .

Af Robert Olsen Forstander Kofoeds Skole.
Indlægget blev bragt i Politiken d. 17. februar 2012

I forbindelse med udsættelse af lejere, der ikke betaler deres husleje, kunne de ansvarlige godt spørge sig selv, om pengene bruges fornuftigt.

Man kan forfalde til at sige på samme måde som Ditte Gråbøl i satireprogrammet, Den gode, den onde og den virk'li sjove,hvor hun nærmest råbte ”Jeg synes, det er for dårligt !”, men når alt kommer til alt vil det nok være mere passende at bruge teksten fra Kjeld Abels gamle vise,Sangen om Larsen, hvori der synges ”Det sku` være så godt, men så er det faktisk skidt!”

Det handler om udsættelse af lejere, som ikke betaler husleje i socialt boligbyggeri. Siden 2001 er udviklingen i antallet af udsættelser fra lejligheder steget og steget. En opgørelse fra landets største boligselskab, KAB, dokumenterer, at selskabet sidste år opsagde 25 procent flere lejemål end året før på grund af restancer og lod fogeden sætte beboerne ud. Antallet steg fra 402 til 497 fogedudsættelser. På landsplan svarer det til 3500–4000 årlige udsættelser. Udsættelserne koster de udsatte penge, som de oftest ikke har, og den reelle regning bliver sendt videre til skatteyderne. Både boligselskaberne og botilbud for hjemløse har ved flere lejligheder problematiseret denne udvikling, men hidtil savner vi politiske initiativer, som kan ændre tingenes hensigtsmæssige tilstand.

Men hvad er problemet?
Socialforskningsinstituttet offentliggjorde allerede i 2008 undersøgelsen ”Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig, og konsekvensen af en udsættelse”, hvor af det fremgår, at den primære grund til at lejere bliver sat ud af deres bolig er, at de ikke har betalt deres husleje.

De berørte lejere har typisk lav indkomst, lavt rådighedsbeløb, stor gæld, bruger en relativt stor del af deres indkomst på husleje, og kan samtidig have svært ved at administrere deres økonomi. At blive sat ud af sin bolig har som konsekvens, at de berørte fastholdes i en social og økonomisk svag situation, som de har ringe udsigt til at komme ud af. I undersøgelsen fremhæves også de meget negative konsekvenser, som en udsættelse har for en familie: Tryghed og netværk forsvinder, når børnene mister deres base, og der ufrivilligt skal skiftes skole og findes nye venner.

Det koster ikke at forebygge
Selvfølgelig er det, med Ditte Gråbøls ord,For dårligt, at man ikke betaler sin husleje, og det at blive sat på gaden er en logisk konsekvens. Problemet er bare, at en udsættelse i sig selv i høj grad er en omkostningsfuld affære for samfundet – og faktisk langt dyrere end at lade stå til. Det koster også at opretholde herbergpladser, og hjemløsheden forsætter. Undersøgelsen fra Socialforskningsinstituttet viser at en fjerdedel af de, der bliver sat på gaden, har ikke fast bolig et år efter udsættelsen. Ifølge Socialministeriets Tilbudsportal koster en herbergsplads ofte mellem 20.000 – 35.000 kr. om måneden. Udsatte fra lejligheder, som ender på herberg, koster samfundet en betragtelig udgift. Man kan her argumentere for at en forebyggelse af udsættelser ikke kun vil være til gavn for den enkelte borger, men også for samfundet. Man kan derfor undre sig over, at der ikke er taget bæredygtige initiativer, der kan netop forebygge denne udvikling. En lovændring far 2009, der blandt andet gav bedre muligheder for kommunikation mellem boligselskab og en kommune, har ikke bukket kurven på antallet udsættelser, og udsættelserne koster stadig samfundet penge.

Det sociale system skaber mere arbejde til sig selv.

Situationen er, at mange af de borgere, som bliver udsat af deres lejlighed, er på kontanthjælp. Ofte er der tale om borgere, som har fået frataget deres kontanthjælp, fordi de ikke er mødt op til en samtale eller en aktivering. Konsekvensen er, at der ikke er økonomi til at betale husleje. Ind i mellem er det faktisk så grotesk, at sagsbehandleren i et jobcenter lukker for hjælpen til en borger, på trods af det er kommunen, som administrerer huslejebetalingen. Det skaber en grotesk og paradoksal situation, hvor en del af det sociale system – f.eks. jobcentret - skaber yderligere sociale problemer i form af hjemløshed, som i den anden ende af det sociale arbejde skaber fyldte herberger for hjemløse. Over halvdelen af de borgere, som bliver udsat af egen bolig, er blevet anvist boligen via kommunen. Man skulle mene, at kommunen burde kende borgeren, og dermed også de mulige konsekvenser ved at skabe en situation, hvor en udsættelsesforretning bliver en logisk konsekvens.

Hvorfor bliver der ikke gjort noget?
Viljen findes, men handlingen mangler. Flere politikere har været ivrige for at gøre noget ved problemet. I valgkampen 2011 sagde vores nuværende statsminister: ”der skulle være en lov, der forbød udsættelser af børnefamilier”, Enhedslistens folketingsmedlemFinn Sørensen har indkaldt beskæftigelsesministeren, samt ministeren for by, bolig og landdistrikter i åbent samråd om sagen og socialborgmester i Københavns Kommune har i 2010 fremsendt et åbent brev til den daværende socialminister, Benedikte Kjær, hvori han beder ministeriet om at ændre den lovgivning, som medfører udsættelser.

Inklusion!
Den socialpolitiske dagsorden har i mange år været inklusion. Inklusion på arbejdsmarkedet og inklusion i egen bolig. Men måske skal vi også diskutere hvad der skal til, for at udsatte borgere med sociale problemer rent faktisk kan fungere i egen bolig. Der er ingen tvivl om at rammerne skal være i orden og huslejen skal betales, men det nytter ikke at sagsbehandlere blot overlader til borgere, uden nem ID, netbank eller sans for økonomi, selv at betale deres husleje. Det er dømt til at gå galt, når og hvis man slås med misbrug eller andre sociale problemer.

Man kunne forstille sig, at Fogeden ved udsættelser var fuldt af en sagsbehandler med kompetencer til intervention. Hvis lejeren / borgeren / kontanthjælpsmodtageren var indstillet på at bibeholde lejligheden, ville der være en ide i at skabe en intervention, hvor man lavede en aftale om administration og egenbetaling. Boligselskabet KAB har igangsat projektet ”En hånd til alle”, hvis formål er at indsamle, udvikle og afprøve boligsociale metoder, værktøjer og viden til at modvirke negative sociale processer og inkludere udsatte beboere. Boligselskabet vil prøve at tage hånd om socialt udsatte borgere i en bolig. Det kan være en vej frem.

Lovgivningen har en del af skylden og det er derfor vigtigt at man ser på reglerne om sanktionering af kontanthjælpen. Skal vi blive ved med at sanktionere i et omfang, så vi er med til at sætte borgere ud af deres hjem? Vi skal også spørge os selv, om ikke vi sætter overlæggeren for højt, når vi stiller krav om arbejde, aktivering og uddannelse til f.eks.unge. Har de reel mulighed for at leve op til kravene? Noget tyder på det ikke er tilfældet: stigningen i hjemløshed i Danmark er vokset mest blandt unge fra 2008 til 2010. Vi kan sætte overlæggeren så højt, at der nogen i stedet vælger at krybe under eller uden om.

Forebyggelse, intervention, lovændringer og administration er nogle af de elementer, som vil kunne være med til at knække kurven. Indsatsen vil næppe koste mere end de nuværende udgifterne til herbergspladser, nye lejemål m.m., og der er ingen tvivl om at konsekvenserne for de berørte borgere vil være mindre end en udsættelse til gaden.

Det sku`være så godt, men så er det faktisk skidt.”

- - -

I forlængelse af debatindlægget deltog Robert Olsen i Poul Friis debatprogram på DR's P1.
Programmet blev sendt d. 22. februar 2012 og kan høres på DR's hjemmeside ved at klikke hér.

Evalueringsrapport om østeuropæiske hjemløse i København

Kr. 22.450,- til at lune de hjemløse fra Johnny Reimar og Lars Larsen

Ikke alle kan leve op til kravene

Det handler ikke om arbejdsmoral, men om muligheder.

En undersøgelse fra analysefirmaet Megafon beretter, at 44 pct. af danskerne mener, at mange, der lever af offentlige overførselsindkomster, ikke gider arbejde. At være eller ikke at være i arbejde er tilsyneladende i manges øjne et spørgsmål om at gide eller ikke at gide.

Men skal ledige på dagpenge og kontanthjælp ”bare tage sig sammen”?

Jeg tror det ikke. Jeg er overbevist om, at langt de fleste mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet, rigtigt gerne vil være med og bidrage med det, de har at bidrage med. Til gengæld undrer jeg mig over, at så mange velstillede mennesker sparker nedad på den sociale rangstige midt i en økonomisk krise.

Der er ikke noget nyt i, at en stor gruppe mennesker i Danmark lever af offentlig forsørgelse. I flere årtier har denne gruppe konstant ligget på mellem 700.000 og 900.000 mennesker. Selv under den højkonjunktur, vi oplevede i begyndelsen af det nye årtusind, formåede vi ikke at gøre et nævneværdigt indhug i størrelsen på denne gruppe.

Mange af de mennesker, der må leve af kontanthjælp, gør det, fordi der ikke er nogen, der vil ansætte dem. Mange har faktisk også været på arbejdsmarkedet, men i job, som har slidt dem ned fysisk, psykisk eller begge dele. Det handler ikke om arbejdsmoral, men om muligheder.

Uden for fællesskabet

Kofoeds Skole er et socialt tilbud, der er rettet imod de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. I Danmark har vi aktiviteter over hele landet. Mellem 600 og 700 mennesker benytter sig dagligt af vores tilbud om værkstedstræning, undervisning og rådgivning. 2/3 af vores elever bruger skolen på frivillig basis, den sidste tredjedel kommer efter kontakt med et jobcenter. Det gennemgående ønske hos eleverne er at komme i arbejde. Desværre er det for mange bare ikke særligt realistisk.

At være uden for arbejdsmarkedet handler ikke bare om at være uden for fællesskabet, det handler også om identitet. Arbejde giver selvforsørgelse, men det giver også meget andet: Man har det sjovt med sine kolleger, møder udfordringer og nye mennesker og udvikler sig selv. Når vi er ude at møde nye mennesker til middagsselskaber eller i andre sociale sammenhænge, spørger vi først om, hvad den anden hedder. Det andet spørgsmål handler om, hvad vi laver. Vores arbejde skaber vores identitet i øjnene på vores medmennesker.

Når man bor i et land som Danmark, er man heldig. Man har mulighed for at skabe sig et godt liv. Men vores forudsætninger og muligheder er ikke ens. Nogle af os bliver født under forhold og med en fysik, der sætter os i stand til at vinde olympiske medaljer. Andre er mindre heldige og lander i familier med f.eks. misbrugende og psykisk syge forældre. Selvfølgelig har man ansvar for at klare sig selv. Men det må og skal være en gensidig forpligtelse.

Dem indenfor og dem udenfor

Denne forståelse af tingenes sammenhæng kan man godt savne i dag, hvor de, som har været heldige - og dygtige og arbejdet hårdt - begynder at give udtryk for, at det er krævementalitet og mangel på arbejdsmoral, som præger dem, der er udenfor.

Grundlæggende er problemet jo, at der ikke er arbejde til alle, og at det arbejdsmarked, vi har i dag, stiller utroligt store krav til den enkelte - så store krav, at ikke alle kan leve op til dem.

Robert Olsen, forstander Kofoeds Skole

Tøj og tæpper til Kofoeds Kælder fra de ansatte i BRF Kredit

BRFkredits medarbejdere har samlet ind til hjemløse i Kofoeds Kælder. Sektionslederen glæder sig over tøjdonationen og håber på at et helt skofirma lader sig inspirere af det gode initiativ

To ture i bil måtte der til, før alt var leveret. Bukser, sko, støvler, hue, jakker, tæpper og soveposer blev i sidste uge kørt fra BRFkredits kontor i Lyngby til Kofoeds Kælder på Kultorvet i København. Forud var gået en indsamling blandt medarbejderne med det formål at donere tøj til de københavnske hjemløse.

Sektionsleder i Kofoeds Kælder, Kim Clemen, glædede sig over tøjdonationen fra BRFkredits medarbejdere, som vil ruste de hjemløse bedre til vinterens frostgrader:

”Det betyder meget at få rent tøj og sko uden huller. På den måde får de hjemløse et lidt bedre selvværd og kan tage bussen uden at medpassagererne flytter sig, fordi man lugter. Så tøjet er vi meget glade for her i Kofoeds Kælder,” siger han.

Gentagelse fra året før

Indsamlingen kørte også sidste år, hvor initiativet var så populært blandt medarbejdere og hos de hjemløse, at CSR-chef, Lene Hjorth, besluttede sig for at gentage initiativet igen i år. En lille måned tid tog det at indsamle de over 17 store sorte sække. Og om der kommer en omgang endnu næste år, vil hun bestemt ikke afvise.

”Igen i år har der været stor iver blandt vores medarbejdere efter at gøre en indsats, hvor de kan. Og det kan de her. Vi hører jo fra Kofoeds Kælder, at behovet for varmt tøj til de hjemløse er stort, og at de hjemløse med glæde tager imod tøjet. Derfor er jeg rigtig glad for medarbejdernes indsats og håber meget, at vi kan gøre det samme igen næste år,” siger Lene Hjorth.

Det største ønske

Sektionsleder Kim Clemen håber også. I det stille har han et ønske om at andre lader sig inspirere af BRFkredits initiativ til glæde for de hjemløse:

”Det største ville da være at få kontakt til et helt skofirma. Fodtøj er så vanvittig dyrt, og man smider jo ikke sko væk, som man gjorde tidligere. I dag går alle i dem, til de er færdige. Så vi har et meget stort ønske om at få kontakt til et skofirma,” slutter han og sender hermed opfordringen videre.

Af: Jesper Stegmann Mortensen

5000 kr. i julegave fra Socialt Udviklingscenter til beboerne i Miteq

Kofoeds Avis, december 2011 er udkommet. Læs den her!

Gi' os nu en fattigdomsgrænse. Den politiske debat skal videre - indlæg i Kristeligt Dagblad af Robert Olsen

Velkommen til Kofoeds Skoles nye hjemmeside!!

Stop så det ævl om tabermænd, debatindlæg af Robert Olsen

Moderne mænd kan både være kærlige fædre, handymænd og karrierekometer. De er blevet mangfoldighedsmænd. Det gælder dog ikke de socialt udsatte — dem er vi ved at låse fast i rollen som tabermænd, og det fremmer ikke ligefrem deres udvikling.

»Kom så drenge! Nu går I fandeme ud og taber den kamp!« Nej, sådan vil en fodboldtræner næppe sige til sine drengespillere, før de går på banen. At en træner — eller coach, som det sikkert hedder i dag — står og råber »I er en flok tabere« er sjældent motiverende. Og da slet ikke hvis han råber det til en flok drenge, som gerne vil ud at vinde — ud at score.

Ikke desto mindre finder parterapeuter og andre kønsdebattører det nødvendigt igen og igen at kalde mænd for tabere. Ofte med den tilføjelse, at »det er ligestillingens skyld«, at det står så galt til med mændene. Man kan næsten have dem mistænkt for at udbasunere forestillingen om tabermændene for at trække kunder til deres terapeutbutik eller hulemandskurser.

Deres råberi om ‘tabermanden’ er i hvert fald næppe et forsøg på at redde de udsatte mænd. I værste fald fører det blot til yderligere stigmatisering af socialt udsatte mænd. Ingen bliver hjulpet af, at mænd bliver kaldt tabere.

Desuden er der ikke nogen, som kvalificerer til tabermandsrollen — for som nogle af os mænd ved fra vores fodboldopdragelse: Man vinder og taber — og sommetider kan man være heldig at score!

Positiv kvindekraft
Ikke desto mindre står det klart, at hankønnet er overhalet på skoleområdet. Færre drenge får en uddannelse, og på flere prestigeuddannelser er kvinderne i overtal, så det forslår. Siden 2008 har der også været flere arbejdsløse mænd end kvinder, selv om forskellen kun er marginal.

Men i stedet for at anskue udviklingen negativt, må man vel sige, at det er positivt, at kvinderne har taget mulighederne til sig og har gjort noget ved ligestillingen i praksis.

At det går godt for kvinderne, betyder ikke, at manden er fortabt? Overhovedet ikke.

I fodboldverden gentages det ofte, at man bliver en bedre spiller eller et bedre hold, hvis man spiller mod en lidt bedre modstander. Hvis det nu forholder sig sådan, at kvinder er blevet rigtig gode til en masse ting, så er det vel netop der, vi mænd skal ud og spille. Netop for selv at blive bedre.

Manden vinder også
Og de seneste 40 års udvikling i kønsrollerne har faktisk gjort den moderne mand til en vinder. Kigger man igennem de hverdagssociologiske briller, får man øje på en mand, som kan flere forskellige ting og har et meget mere spændende og varieret liv end tidligere.

Jeg har som 51-årig været med hele vejen gennem kønsdiskussionerne fra 60’erne til i dag.

I min barndom rykkede debatten sig for første gang. Det var tydeligt helt ind i mit barndomshjem. Da jeg blev født var min far selvstændig maler, og min mor gik hjemme og passede mig. Der blev hun dog kun i et par år, så blev hun udearbejdende, og jeg blev sendt i børnehave og fritidshjem.

Da jeg blev omkring otte år, lagde min far penslerne på hylden og begyndte på en pædagoguddannelse. Forholdene i mit hjem forandrede sig. Min far blev bedre og bedre til at lave mad, og han spillede kort i timevis med min søster. Imens uddannede min mor sig på aftenskole og steg i graderne på sit arbejde. Til sidst blev hun chef.

Min ungdom indtraf samtidig med, at kvindegrupperne nåede ud til selv den mindste flække i landet. Bevidstheden om at være ung kvinde var nu også forbundet med at være feminist.

Samtidig rasede debatten om den bløde og den hårde mand. Vi unge mænd prøvede at finde balancen mellem den bløde mands følsomhed og empati og den hårde mand, som stadig lænede sig op ad vores fædres manderolle.

Trippelarbejde
Da jeg blev far i halvfemserne var det ikke unaturligt, at manden passede børnene.

Jeg sagde mit job op, blev grå dagplejer og havde et deltidsarbejde om aftenen. Senere slog jeg tilbage på karrieresporet og fik en lederstilling.

Da jeg gerne ville være en moderne mand og deltage i opdragelsen, stod jeg op klokken lort om morgen for at nå at blive færdig med arbejdet, så jeg kunne hente mine børn tidligt fra institution.

Pludselig opdagede jeg, at jeg havde overhalet kvindeklagen om at havde dobbelt arbejde. Som moderne mand havde jeg trippelarbejde. Jeg havde et lønarbejde, som ofte oversteg de 37 timer, jeg var moderne far og hentede mine børn og legede med dem, og sørgede for, at der var mad på bordet. Sidst, men ikke mindst, fungerede jeg som husets vicevært. Jeg renoverede huset, lappede cykler og samlede Ikea-møbler.

Det kan måske lyde lidt af ynk, men det er det ikke. Jeg fik mulighed for at bruge mangfoldige evner, og i dag kan sige, at jeg har været en meget aktiv del af mine børns opdragelse.

Jeg er med andre ord blevet en mangfoldighedsmand. En mand, der ikke blot er med i samfundslivet og arbejdslivet, men også er aktiv og nærværende i børneopdragelsen. Ikke som en mor, men som en far, der gør farting med sine børn.

Jeg har faktisk et rigere liv, end tidligere generationer af mænd nogensinde har haft. For dem handlede det vel primært om at være familiens forsørger.

Mangfoldighedsmænd
Og det er ikke kun mig, der er blevet en mangfoldighedsmand. Ser jeg på venner, kolleger eller mænd, jeg møder på gaden, blomstrer mangfoldigheden.

Scenerne er talrige. I boldklubben står far på sidelinjen og råber hver weekend — han er træner. På Nørrebro triller en tyrkisk far gennem gaden med en barnevogn, som om det var det mest selvfølgelige i verden. I børnehaven er far i bestyrelsen. Både mor og far tropper — lidt stressede — op til forældresamtalen i skolen. En far maler, sammen med sin datter, hendes lejlighed. Far er med til at arrangere sønnens skoleklasses weekendtur til en spejderhytte. Far sidder hele arbejdsdagen på skadestuen, fordi datteren har brækket armen. Far står i kø nede i Netto med børnene løbende omkring sig. Far tager barns første sygedag. Jeg kunne blive ved.

Det er ikke blot mændene, der kan være glade for udviklingen og for at få muligheden for at være mand på forskellige måder med udgangspunkt i deres ressourcer, lyst og evner. Kvinderne burde være mindst lige så glade. Den gammeldags patriark er død. Mænd er ikke længere enten bløde eller hårde. De findes i alle afskygninger. I en verden, hvor vi sætter valgfrihed højt, er det jo ikke så dårligt.

Myten om taberne
Jeg har i mange år arbejdet med udsatte mænd. Først som leder af Mændenes Hjem og i dag som leder af Kofoeds Skole. Mange ville nok mene, at det netop er her man møder tabermanden.

Men jeg har svært ved at se mine brugere som tabere. Socialt arbejde handler netop om at finde de ressourcer, det enkelte menneske har, eller finde det, den enkelte er god til, og bygge videre på det fundament, så den enkelte kan klare sig selv.

Selv om man er socialt udsat, behøver man ikke være en taber. Jeg har mødt utrolig mange socialt udsatte mænd med masser af ressourcer og massere af kraft — også til at bevæge sig væk fra deres udsatte situation.

Et af de fremtidsønsker, de altid nævner, er at genoptage kontakten til deres børn. For mange socialt udsatte er målestokken ikke middelklassens drift mod selvrealisering og jobavancement. De ønsker blot at klare sig ind på et kompliceret og svært arbejdsmarked.

Det er ikke nyt, at det er mænd, der fylder i statistikkerne for socialt udsatte mennesker. I mere end hundrede år har der blandt hjemløse og misbrugere været en massiv overvægt af mænd. Årsagen til, at flest mænd ender i den gruppe, kan altså ikke være øget ligestilling og stærkere kvinder.

I stedet kan man netop argumentere for, at det netop er mandens manglende evne til at håndtere hverdagens små daglige opgaver, som madlavning, vask og ansvar for familiens børn, der er med til at gøre dem udsatte.

Det er ikke noget nyt, at udsatte mænd har brug for hjælp til at lære disse ting. Kofoeds Skoles grundlægger Hans Christian Kofoed oprettede allerede i 1930’erne husholdningskurser for arbejdsløse og hjemløse mænd. Der blev med andre ord arbejdet med at udfolde mandens mangfoldighed og evne til at klare sig selv … allerede dengang.

Udsatte og tabere
Når mænd i højere grad end kvinder risikerer at blive betragtet som tabere, handler det i høj grad om, hvordan vi ser på udsatte mænd.

Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, skrev i Stofbladet 2010: »Kvinder og mænd med de samme tunge og omfattende sociale problemer, bliver ikke modtaget på samme måde i det omgivende samfund. Tolerancen og accepten af udsatte kvinder er større end tolerancen og accepten af udsatte mænd.«

Så måske er det holdningerne til de socialt udsattes køn, vi skal se nærmere på. Vi skal ikke negligere kønsforskellene og det forskellige syn på udsatte mænd og kvinder. Vi skal netop rette vores fokus mod kønsproblematikker og forskellighed og begynde at arbejde med dem. Det er helt nødvendigt, hvis man forsat vil forbedre livssituationen for både for mænd og kvinder.

Tiden må være kommet til, at vi i kønsdebatten ikke kun betragter kvinder som ofre og mænd som tabere. Kun få kan være i tvivl om, at billedet er lidt mere nuanceret. Lad os sende mangfoldighedsmanden på banen — også blandt de mest udsatte.

Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole. Artiklen blev bragt i Information d. 7. november 2011.

http://www.information.dk/284254

Vagtskifte i Dæmonernes Port

Den 1. november fratræder Jens Aage Bjørkøe posten som forstander på Kofoeds Skole i København for at gå på pension. Det sker efter mere end tre årtier i spidsen for Dæmonernes Port, som var det synonym, som Gasolin i 1971 tildelte skolen for arbejdsledige i sangen, Langebro.

Da Jens Aage Bjørkøe tiltrådte som forstander i 1979 var dæmonerne i høj grad flyttet ind på Kofoeds Skole, som fire år tidligere havde skiftet lokalitet fra Christianshavn til Nyrnberggade i Holmbladsgadekvarteret på Amager. For at lægge en dæmper på klager fra kvarterets beboere, havde den daværende ledelse tilladt, at skolens elever drak inde på skolen. Resultatet blev en skolekultur, hvor druk, vold og noget nær dagligt opbud af politi og ambulancer var dominerende.

Opgaven, som den daværende bestyrelse gav den 33-årige præst, var derfor klar: Skolen er lukningstruet. Få drikkeriet og volden ud fra skolens område og skab en skole, der er i overensstemmelse med Kofoeds tanker og visioner.

Opgør og udvikling

I dag, 32 år efter Jens Aage Bjørkøe tiltrådte som forstander, eksisterer Kofoeds Skole i bedste velgående – og kunne i 2010 notere et rekordår hvad angår antallet af elever på skolen.
Det tog det meste af ti år at få gjort op med druk- og voldskulturen, og i forlængelse af dette, også et opgør med en gruppe af medarbejdere, som var under indflydelse af ungdomsoprørets marxistiske og maoistiske idéer om frisættelse og revolution.

Bjørkøes håndtering af krisen skete ved at søge tilbage til de oprindelige kofoedske tanker og idéer: hjælp til selvhjælp til arbejdsløse og socialt udsatte værkstedsarbejde, undervisning og rådgivning. Skolen er i dag et stof- og alkoholfrit sted, og voldsepisoder er stort set ikke-forekommende.

Ekspansion i Danmark og i Østeuropa

Med den interne konflikt vel overstået blev nye skibe sat i søen fra den gamle kulturinstitution. Blandt de nye tiltag var oprettelsen af nye skoler rundt omkring i Danmark. Således er der i dag filialer af Kofoeds Skole i Århus, Esbjerg, Ålborg og Åbenrå. Ekspansionen i Danmark står ikke alene. I slutningen af 80’erne begyndte skolen at orientere sig internationalt, blandt andet ved at Jens Aage Bjørkøe skrev en doktordisputats om socialpædagogik på universitetet i Warszawa. Disputatsen blev en af grundstenene til skabelsen af et internationalt netværk af søsterskoler. Således er der i dag omkring 20 skoler i 9 lande, som er oprettet efter mønster og med hjælp fra skolen i København. Hovedparten af de udenlandske skoler er placeret i Polen, Tjekkiet og Ukraine, men netværket af skoler strækker sig så langt som til Yerevan i Armenien. I skrivende stund er nye skoler på vej i Bulgarien og Slovenien.

Værdighed og uddannelse

Nu er tiden imidlertid kommet for Bjørkøe til at give portnøglerne videre til sin efterfølger, Robert Olsen, der i 17 år har stået i spidsen for Mændenes Hjem. Skolens bestyrelsesformand, borgmester Willy Eliasen, siger om Jens Aage Bjørkøe: ”Han har ydet en helt fantastisk indsats igennem de mange år. Den skole han overtog, var en skole på vej nedad i anseelse. Det har han fået rettet op, så skolen i dag fremstår som et fantastisk brand. Jeg tror ikke der er nogen i Danmark, som ikke kender Kofoeds Skole, der i folks bevidsthed står som stedet, der tager vare om de svageste i vores samfund, og tilbyder dem værdighed og uddannelse. Man kan også sige det med kunstneren Erik Clausens ord, som jeg citerer fra Kofoeds Avis, Kofoeds Skole er et sted, hvor du kan være dig selv, selvom du i samfundets øjne har fejlet, siger Willy Eliasen.

- - -

I forbindelse med sin pensionering står Jens Aage Bjørkøe til rådighed for interviews mv.

Yderligere information:

Link til portrætfoto

Link til CV for Jens Aage Bjørkøe og baggrundsinformation om Kofoeds Skole

Kontakt vedr. denne pressemeddelelse

Thomas Pedersen| Kommunikationsmedarbejder
Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S
Telefon: +45 41 73 32 81 | thomasp@kofoedsskole.dk www.kofoedsskole.dk

Robert Olsen bliver forstander på Kofoeds Skole

Den største fattigdom er at være uønsket, debatindlæg i Kristeligt Dagblad v. Birger Mosholt, afdelingsleder for Kofoeds Skoles Ungdomsboliger

Et stigende antal unge føler sig uønskede i samfundet og ser ikke sig selv som en del af fællesskabet. De mister troen på egne muligheder, og det bringer dem i højrisiko for at ende som socialt udstødte.

Det skriver Birger Mosholt, der er afdelingsleder ved Kofoeds Skoles Ungdomsboliger.

I Kristeligt Dagblad kan man den 19. september læse, at Kirkens Korshær og Landsforeningen af væresteder oplever, at et stigende antal unge mellem 18 og 25 bruger varmestuer og væresteder.

Denne tendens genkender Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU). KSU er et botilbud til socialt udsatte og hjemløse unge efter servicelovens §110 og §85. På Amager råder vi over 35 boliger til unge mellem 18 og 29 år. Vi får stort set dagligt henvendelser om akuthjælp, som vi må afslå på grund af fuld belægning. Dette billede er nyt. Indtil for et par år siden havde vi en gennemgående belægningsprocent på omkring 80.

I artiklen i Kr. Dagblad efterspørger Mads Lundby Hansen fra Cepos valid dokumentation for udviklingen på området. Jeg vil hér gøre opmærksom på, at den mest gennemgående undersøgelse af hjemløseområdet herhjemme, Hjemløshed i Danmark 2009, som er udarbejdet af SFI, redegør for at der er ret store mørketal omkring hjemløse og socialt udsatte unge. En af årsagerne er, at udsatte unge ikke opsøger offentlige eller private hjælpeinstanser, før det er sidste udvej. At komme på et herberg eller i en varmestue er hverken hipt eller smart. De unge kommer først disse steder, når alle andre muligheder er opbrugt.

Det er rigtigt, at danske unge generelt har ’alle forudsætninger for et godt liv’, som Mads Lundby Hansen mener. Det gælder bare ikke alle. De unge vi møder i KSU-regi kommer med problemer som massivt omsorgssvigt, mangel på et positivt socialt netværk, psykiske problemer, misbrug, kriminalitet, gæld og ingen eller dårlige erfaringer med uddannelse og arbejdsmarked. Dette er langt fra gode forudsætninger for at få et godt liv – vel nærmest det modsatte.

Kernen i problematikken er næppe størrelsen på overførselsindkomsterne eller mangel på incitamenter til at komme ud på arbejdsmarkedet. Problemet er snarere, at et stigende antal unge føler sig uønskede i samfundet, og ikke ser sig selv som en del af fællesskabet. De mister troen på egne muligheder, og det bringer dem i højrisiko for at ende som socialt udstødte.

Derfor er der faktisk al mulig grund til at tage udmeldingerne fra væresteder og andre professionelle miljøer alvorligt, selvom dokumentationen måske lader noget tilbage at ønske. For stikker vi hovedet i busken overfor denne udfordring, vedbliver mange af disse unge med at være en udgift for samfundet – måske resten af deres liv. Det vil ganske enkelt være dårligt købmandskab at lade stå til.

Jeg vil gerne opfordre Mads Lundbye Hansen og Cepos til at regne på samfundets omkostninger ved at have et menneske på en livslang overførselsindkomst med lejlighedsvise ophold i psykiatri- og fængselsvæsen. Denne udregning kunne så sidestilles med prisen på at skabe en koordineret indsats, der har potentiale for at bringe udstødelsestruede unge tilbage på et spor, der har retning mod arbejdsmarkedet.

Den største fattigdom i et velfærdssamfund er at være uønsket.

Læs indlæg og debat på Kristeligt Dagblads hjemmeside.

- - -

Lyt til Kofoeds Skoles radiospot hér

Kofoeds Avis, september 2011 er udkommet

Kofoeds Skoles årsberetning 2010/11 er udkommet

Se værker fra udstillingen Picasso's Venner på Københavns Rådhus - 4.-18. april 2011

Amager har fået Kofoeds Plads. Indvielsesarrangement fredag d. 17. juni fra kl. 10.00 - 11.00

Kofoeds Skoles grundlægger, kordegn Hans Christian Kofoed, har fået sin egen plads, som indvies d. 17. juni kl. 10.00.

Den er trekantet og ikke særlig stor, men til gengæld ligger den lige ved siden af Kofoeds Skole – og hvor skulle Kofoeds Plads da ellers også ligge?

Det har været et stort ønske på Kofoeds Skole at få opkaldt en gade eller en plads efter sin grundlægger. Kofoed. I 2010 indgav skolen en ansøgning til Københavns Kommune om at give den lille plads ud for skolens port ved Jenagade 19-21 navnet Kofoeds Plads. Den 31. maj vedtog Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune at godkende ansøgningen, og det glæder skolens bestyrelsesformand, Willy R. Eliasen.

- Det at få en plads opkaldt efter kordegn Kofoed er både en hæder og et skulderklap til den kofoedske tanke, og det arbejde han selv og skolen har gjort for socialt udsatte mennesker. Det vil være en stor ære, som viser både elever og medarbejdere at det sted, de bruger og arbejder på, har betydning. Derfor vil jeg rette en varm tak til Københavns Kommune og Amager Øst lokaludvalg for den velvillighed de har mødt vores ansøgning med, siger Willy R. Eliasen.

Indvielsesarrangement

Kofoeds Skole afholder et arrangement for at fejre den nye plads i det amagerkanske gadebillede fre dag d. 17. juni fra kl. 10.00-11.00. Her vil der være et mindre traktement og skolens elever vil bidrage med musikalsk underholdning. Stedet er: Kofoeds Plads ved Jenagade 19-21. Alle er velkomne!

Hvem var Kofoed?

Hent kortfattet biografi her: /media/7752259/hc%20kofoed_kort%20biografi.pdf

Billeder og billede tekster:

1. Oversigtsbillede – Kofoeds Plads:

Kofoeds Plads i Jenagade, set fra taget på Kofoeds Skole. Foto: Maria Noel

Hent billedet her: /media/7752251/kofoedsplads_2011.jpg

2. Portræt af Kofoed

Kofoeds Skoles grundlægger, Hans Christian Kofoed (1898-1952) fotograferet omkring 1940. Foto: Kofoeds Skole

Hent billedet her: /media/7752255/h.c. kofoed.tif

Kontakt
Thomas Pedersen | Kommunikationsmedarbejder
Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S
Telefon: 41 73 32 81 | thomasp@kofoedsskole.dk

Picasso på Københavns Rådhus - Atelieret og Keramikværkstedet udstiller!

Louisiana’s Picasso udstilling får en lillebror på Københavns Rådhus. Det er elever fra Kofoeds Skole, som udstiller kunst med inspiration hentet fra den store mester.

Picassos venner

På udstillingen finder man blandt andet denne fortolkning af Picasso’s mesterværk Guernica. Billedet er blevet til i et samarbejde mellem eleverne på Kofoeds Skoles undervisningshold i billedkunst. Udover malerier bliver der også udstillet keramik, grafik og skulpturer.

5. - 18. april

Fra d. 5. april og to uger frem vil Kofoeds Skoles elever sætte et ganske særligt præg på Københavns Rådhus. Under hovedoverskriften Picasso’s Venner vil de etablere en udstilling i Rådhushallen bestående af et mix af malerier, billeder, skulpturer og keramiske værker med inspiration hentet fra Pablo Picasso’s liv og arbejde.

Dramatisk croquis

Udstillingen er kulminationen på flere års forberedelsesarbejde, hvor elever og lærere har studeret Picasso liv, kunst og samtid. Arbejdet med værkerne blev skudt i gang i august 2010, hvor der blev afholdt en introduktionsweekend på Kofoeds Skole. Det var en dramatisk croquis, hvor der ved hjælp af multimedier, lys, lysbilleder, dans og musik blev skabt indtryk og stemninger, som inspirerede eleverne til få de første skitser på papiret eller udforme de første elementer af skulpturer i ler.

(Klik her for at se et TV-indslag om dramatisk croquis:

(http://vimeo.com/14854057
Indslaget findes ca. 6 minutter inde i udsendelsen.)

Værdifuld udstilling

I kroner og ører kommer Picassos Venner på Københavns Rådhus næppe til at matche værdien af de værker af Picasso, der er udstillet på Louisiana. Til gengæld har udstillingen så meget større personlig værdi og betydning for de elever, som udstiller deres værker på Københavns Rådhus.
– Den anerkendelse der ligger i at udstille sin kunst i det offentlige rum giver en styrke til vores elever. Mange har ingen fast tilknytning til arbejdsmarkedet og flere af dem har svære historier og oplevelser med i bagagen. Det giver både udfordring og styrke at udstille og stå ved deres værker – og herigennem også mulighed for at se nye sider og ressourcer i sig selv, siger Ole Werner Munck, som underviser i billedkunst på Kofoeds Skole.

Udstillingen, som omfatter mere end 200 værker, åbner med en fernisering for et inviteret publikum, som afholdes mandag d. 4. april fra kl. 15.00-17.00. Herefter er udstillingen åben for offentligheden frem til den 18. april. Det er Borgerrepræsentationen og Københavns Rådhus der står som arrangører af udstillingen, som vil være såvel til gavn og glæde for Rådhusets medarbejdere, politisk valgte og besøgende.

- - -

Tid og sted

5. til 18. april 2011

Rådhushallen Københavns Rådhus

Hverdage fra kl. 8.00-17.00

Lørdage fra kl. 9.30-13.00

Fri entré

Kontakt vedr. udstillingen

Atelieret Kofoeds Skole

Tlf: 32 68 02 29

Kontakt vedr. denne pressemeddelelse

Kommunikationsmedarbejder Thomas Pedersen

Tlf: 32 68 02 17

e-mail: thomasp@kofoedsskole.dk

Julemarked i Odd Fellow Palæet til støtte for Kofoeds Skole

Fattigdom uden filter - elever på Kofoeds Skole udstiller fotografier af fattigdom i Danmark

Hvad er fattigdom i Danmark i 2010?

Fokus på fattigdom i uge 44 - aktiviteter på Kofoeds Skole

Kvindefest på Kofoeds Skole torsdag d. 23. september 2010 fra kl 10.00-13.30

Ny rapport om tiggere i København

Tiggeri er et synligt fænomen i Københavns indre by og er et heftigt debatteret emne. I den forbindelse har Kofoeds Skole taget initiativ til at få foretaget en undersøgelse.

Kofoeds Skole har hyret Louise Christensen, bachelor i antropologi ved Københavns Universitet, der giver sit skøn på, hvad der er årsagen til at folk tigger og hvad der kan gøres ved det.

Dette har ført til rapporten ”Tiggere i København”, som er udarbejdet i samarbejde med Kofoeds Kælder. Rapporten tager udgangspunkt i et to-måneders feltstudie i Københavns indre by i perioden 1. februar – 1. april 2010, hvor Louise Christensen har talt med ca. 50 hjemløse og tiggere.

De adspurgte har været udenlandske og danske tiggere og avissælgere, der ikke betegner sig selv som tiggere.

Ganske få vælger at tigge om penge på gaden

Ganske få vælger at tigge om penge på gaden.

Tiggeri er ikke den nemme løsning

De fleste er negativt påvirket af at tigge, og omtaler det som ydmygende, ubehageligt, skamfuldt og som at prostituere sig selv. Derfor har mange i stedet valgt at sælge aviser. Omvendt lægger de adspurgte ikke stor vægt på, at de tigger, men har nærmere fokus på hele deres situation på gaden, hvoraf at tigge kun er en lille del af det.

I rapporten konkluderes det, at misbrug, problemer med at bo samt økonomiske vanskeligheder er relevante for de fleste af tiggerne. Gadelivet og livsforløbet, der har ledt til tiggeri, forklares af tiggerne ud fra personlige kriser som for eksempel skilsmisse, problemer med arbejde og uddannelsesforhold.

Forandringen skal komme indefra

Tiggerne mener selv, at hvis de skal ændre deres liv, skal det komme indefra og være dem selv, der gør det – samfundet kan ikke hjælpe. Det er derved dem selv, der aktivt vælger at sælge hjemløseaviser, frem for at stå og tigge på gaden.

Louise Christensen peger på, at dette muligvis er et udtryk for, at tiggerne ser andre former for indtægtskilder som mere fordelagtige og dét at sælge aviser, virker overkommeligt og trygt for dem. På den baggrund konkluderes det, at det ikke blot er motivation, der skal til, men reelle tilbud og muligheder, som kan vælges og tager afsæt i deres levestil. Hjemløseavisen er et attraktivt alternativ for tiggere og de hjemløse, frem for at tigge på gaden.

Rapporten kan downloades her

Acrobat-fil

Kofoeds Skole åbnet i Aabenraa

Et arbejdsmarked for de svageste, kronik af forstander Jens Aage Bjørkøe

Kronikken blev brag i Kristeligt Dagblad d. 11. maj 2010

Et arbejdsmarked for de svageste

2010 er europæisk fattigdomsår. Det er uden tvivl yderst relevant og nødvendigt at sætte fokus på fattigdommen i nogle af de nye EU-lande som f.eks. Rumænien og Bulgarien eller de baltiske lande. Den klassiske, materielle fattigdom eksisterer også i Danmark, men er ikke særlig stor, og set i en historisk og international målestok er den nærmest ikke-eksisterende.

Ordet ’fattigdom’ associerer til dyb materiel nød og elendighed, til tiggeren, alkoholikeren, narkomanen, de hjemløse. Mennesketyper, som alle gerne vil hjælpe. Selvfølgelig.

At selve termen fattigdom har fået en revival i den socialpolitiske debat herhjemme i forbindelse med det EU’s fattigdomsår, er imidlertid med til at skabe mere forvirring end klarhed. Der er en tydelig tendens til lige nu til at fokusere på de materielle sider af fattigdomsbegrebet. Diskussionen om fattigdomsgrænsen er med til at skabe en illusion om, at vi løser problemerne ved at øge sociale ydelser.

Men debatten om fattigdomsgrænsen og den tilbagevendende brug af f-ordet gør, at vi overser det helt store fattigdomsproblem, som plager vort samfund.

Problemet er ikke fattigdom, men social eksklusion. Vi er delt op i et A-hold med arbejde, karriere, familie og aktiv deltagelse i samfundslivet og et B-hold på offentlig forsørgelse. Det er det, jeg kalder Den nye Fattigdom, og her taler vi om helt anderledes store dimensioner, end den materielle fattigdom, som der i øjeblikket er politisk fokus på.

B-holdet i Danmark har i de seneste 20 år omfattet mellem 7-900.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder. Det drejer sig om ledige på dagpenge, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere – i det store hele gruppen af modtagere af overførselsindkomster fraregnet studerende. Gruppen er ikke blevet markant mindre igennem de sidste mange år, heller ikke under den seneste højkonjunktur.

I den politiske debat italesættes dette problem som oftest som en økonomisk byrde: Det koster dyrt i udgifter til overførselsindkomster og sociale foranstaltninger og ligeså dyrt i manglende skatteindtægter.

Problemet er, at vi trods mange forskellige indsatser i et kæmpe system, ikke har evnet at skabe plads for produktiv og social deltagelse for denne store gruppe. I de sidste år med højkonjunktur, kom nogle af dem i arbejde, men mange er nu tilbage på overførselsindkomster. For eksempel har vi på Kofoeds Skole set en elevfremgang på mere end en tredjedel (36%) fra 2007 til slutningen 2009. Det daglige elevtal er nu over 700 (709).

Den nye Fattigdom er først og fremmest karakteriseret ved forskellige former for social eksklusion. Der mangler deltagelse i fællesskabet i en række dimensioner: især arbejde, familie og netværk. At arbejde og gøre nytte, at have en betydning og føle sig som et fuldgyldigt medlem af fællesskabet, er tæt på at være en livsbetingelse for ethvert menneske. Trangen til at gøre det, som er nødvendigt, at arbejde og være nyttig, ligger dybt i os. Erhvervsarbejde indebærer ikke blot forsørgelse, men også identitet og status og en struktur på dagen, på året, på hele livet. Mange mennesker oplever et underskud i deres tilværelse, og det er ikke i første række et økonomiske underskud, men også dét, og det øger den sociale isolation. Desværre også for børn, så den tunge arv går videre.

I befolkningsgrupper med høj arbejdsløshed nedsættes levealderen og sygeligheden stiger. Der er flere skader af spiritusmisbrug, og der er flere selvmord. Den nye fattigdom er først og fremmest eksistentiel og mental, psykosocial og sociokulturel og siden materiel. Dét er den grundlæggende erkendelse, jeg slår til lyd for, og den kalder på nye og andre socialpolitiske initiativer.

I de senere års socialpolitiske debat har ordet ’incitamentstruktur’ været tilbagevendende. Med udgangspunkt i den økonomiske teori om det rationelle menneske har vi beskåret en lang række sociale ydelser og tilgangen til dem, fordi det skal kunne betale sig at arbejde. Altså: hvis vi bare gør det surt nok at være på overførselsindkomst, så skal folk såmænd nok finde sig et arbejde.

Over for det vil jeg så sætte min påstand om, at det at yde og føle sig til nytte er en eksistentiel grundbetingelse for at leve et godt liv. Mange, som er socialt ekskluderede, eller er i farezonen for at blive det, har et langt arbejdsliv bag sig, men er slidt ned. Andre har ikke de sproglige eller uddannelsesmæssige forudsætninger, der skal til, for at være på en moderne arbejdsplads. Og langt de fleste ville gerne være selvforsørgende, hvis de kunne finde sig et arbejde.

Men de sagsbehandlere og jobcentre, som skal hjælpe dem, møder dem oftere med pisken, end med guleroden. Og selv samme system er så presset, så menneskelige relationer mellem behandler og klient har hårde vilkår. Prøv at tage telefonen og ring til et hvilket som helst jobcenter i København og oplev, hvor svært det er at komme igennem.

Der er ingen tvivl om, at incitamentstrukturen har flyttet dem, der har kunnet komme i arbejde. Men prisen for dem, som faktisk ikke er parate til arbejdsmarkedet er et liv med lavere ydelser og større usikkerhed omkring forsørgelsesgrundlaget. Resultatet er stik imod hensigten: Større grad af social eksklusion, flere udgifter og lavere skatteindtægter.

Det er nødvendigt at erkende, at vi har en stor gruppe borgere, som ikke magter tempo og teknologi på arbejdsmarkedet. Og dem skal vi skabe rum for, så de kan udfolde sig og finde de ressourcer, de nu engang har. Mennesker, som er udsatte, er som regel ikke særligt effektive eller veluddannede, men de kan gøre nytte, hvis de bare får lov til det.

Jeg tror, at vi skal bygge en ny social- og arbejdsmarkedspolitisk incitamentstruktur op, hvis vi skal bekæmpe den sociale eksklusionsmekanisme der indtræder, når kontakten til arbejdsmarkedet ophører. Vi skal aktivere fra neden og skabe vækstpunkter for de svageste, så de også kan være med i samfundet, og føle at de yder deres.

Hvorfor ikke skabe et arbejdsmarked, der kan stå til rådighed for den svageste gruppe, en form for socialøkonomiske virksomheder? Flex- og skånejobs har haft stor succes, og givet mange en plads på arbejdsmarkedet. Men ikke alle kan følge med selv under disse særligt tilrettelagte og beskyttede forhold. Derfor må vi supplere med tilbud, der kan fungere som trædesten til arbejdsmarkedet. Tilbud, der har en høj grad af fleksibilitet, og belønner en aktiv indsats for at arbejde på at forbedre sin situation.

Fordelene vil være øgede muligheder for selvforsørgelse gennem det almindelige arbejdsmarked, færre omkostninger til psykiatrisk behandling, fængsels- og hospitalsophold samt færre omkostninger til offentlig forsørgelse.

Der må ligge en politisk opgave i at finde forretningsområder og -modeller, hvor socialøkonomiske virksomheder kan eksistere, så vi kan inddrage de svageste i det store fællesskab. Vi kan gøre dem til medaktionærer i et samfund, hvor der for tiden ikke er plads til dem. Vi skal lære at se på socialt udsatte som mennesker med ressourcer, i stedet for mennesker med problemer.

---

Jens Aage Bjørkøe er præst, dr. phil. og forstander for Kofoeds Skole i København.

Grønlænderbilleder, artikel om socialt udsatte grønlændere i Danmark

Børnebesøg i tøjdepotet

Vist er der fattige i Danmark, Kronik i Politiken af Jens Aage Bjørkøe

Pressemeddelelse Bisserne åbner tandklinik på Kofoeds Skole

PRESSEMEDDELELSE

Bisserne åbner tandklinik på Kofoeds Skole
Mandag d. 15. marts kl. 15.00 deltager socialminister Benedikte Kiær i den officielle indvielse af en tandklinik for socialt udsatte på Kofoeds Skole.

Smil til verden, så smiler den til dig, siger et gammelt ordsprog. Det kan bare være svært at smile til omverdenen, når flere tænder mangler, og dem, der er tilbage, ikke ser for godt ud. 44,2% af deltagerne i Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af sundhedstilstanden hos socialt udsatte i Danmark har mindre end 20 tænder tilbage i munden. Sammen med dårlig tandsundhed kommer blandt andet smertetilstande, fejl- og underernæring og andre negative følgevirkninger, som for eksempel at være flov og pinligt berørt i sociale sammenhænge.

Frivillige tandlæger
Men nu får de socialt udsatte en ny mulighed for at få behandlet tænder. I et samarbejde mellem Kofoeds Skole, Københavns Kommune og Bisserne, en forening af tandlæger, som på frivillig basis yder tandpleje til socialt udsatte, er det lykkedes at etablere Tandklinikken på Kofoeds Skole. Klinikken er specielt indrettet til mennesker, der af forskellige årsager ikke passer ind i det etablerede system. Her kan de dårligst stillede gratis få behandlet deres tænder af professionelle tandlæger, med moderne faciliteter og udstyr. Personalet på klinikken udgøres af en klinikassistent, som skal holde styr på de ca. 30 tandlæger, der er tilknyttet ordningen.

Satspuljemidler
Projektet er financeret af satspuljemidler fra Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen. Tandlæge Jørgen Lætgaard glæder sig over at kunne slå klinikkens døre op. -De mennesker, vi hjælper i tandklinikken, er mennesker, som ikke ellers ville gå til tandlæge. En bedre tandsundhed giver i sig selv en højere livskvalitet, og hvis vi kan give nogle lysten tilbage til at begå sig socialt eller på arbejdsmarkedet, er meget nået, siger Jørgen Lætgaard, som også er næstformand og kasserer i Bisserne og har stået for indretningen af Tandklinikken på Kofoeds Skole.

Åbningsreception
De første patienter har allerede været i behandling, men klinikken åbnes officielt af socialminister Benedikte Kiær ved en reception mandag d. 15. marts kl. 15.00. Receptionen foregår i Tandklinikken, Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København S. Lokalerne befinder sig på 1. sal. Alle er velkomne.

Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse:

Chefkonsulent Ole Meldgaard, Kofoeds Skole
Tlf: 32 68 02 56
Mail: ole@kofoedsskole.dk

--

t.

Jørgen Lætgaard, lederen af tandklinikken, fremviser stolt de nye lokaler.

Den nye klinik er moderne indrettet.

Hjemløse unge - andre muligheder end herberg og forsorgshjem. Konference på Kofoeds Skole tirsdag d. 3. november.

PRESSEMEDDELELSE fra EAPN: På vej til fattighjælp

EAPN logo

www.eapn.dk

Næste år, år 2010, er det fælles Europæisk Fattigdoms år, hvor alle EU – lande sætter fokus på fattigdom og social eksklusion. Danmark er som et af de sidste lande endnu ikke færdig med planerne.

”Regeringen anerkender ikke fattigdom som et socialt problem vi skal gøre noget ved i fællesskab, men som den enkeltes ansvar. Opfattelsen er åbenbart, at hvis man ikke kan leve af offentlig forsørgelse kan man jo bare tage arbejde og tjene sine egne penge. Det er den samme holdning som lå bag gamle dages fattighjælp” siger Per K. Larsen fra EAPN som er et Europæiske Netværk mod Fattigdom og Social Eksklusion.

Per K. Larsen peger på at kontanthjælpen er skåret ned med 0,3 % hvert år siden 1990. Indvandrere og flygtninge får særligt lave ydelser. Har man kun folkepension, er man fattig eller lige på grænsen til at være det. Arbejdsløshedsforsikringerne forringes. Den sociale ulighed vokser, virkningerne ses også i uddannelser, sundhedsvæsen og fængsler.

Frivillige organisationer fra hele Europa deltager i en konference torsdag den 12. november 2009 kl. 14 – 17 på Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, København S.

Formålet er at give indblik i hvem der er særligt udsatte? Hvor går grænsen? Hvilke udfordringer og løsninger er der nationalt og i EU? Hvad sker der i år 2010?

Blandt talerne er Poul Nyrup Rasmussen, formand for de europæiske socialdemokrater, Antonia Carparelli fra EU kommissionen, Jesper Brask Fischer fra Indenrigs- og Socialministeriet, samt repræsentanter for frivillige organisationer i Spanien, Belgien, Irland, Ungarn og Danmark.

- - -

Kontakt

Information om konferencen fås ved henvendelse til projektleder Per K. Larsen, mobil 23284480, mail pkl@unikon.dk

- -

Om EAPN
EAPN - European Anti Poverty Network - er et netværk af frivillige organisationer, stiftet i 1990 i Bruxelles, i erkendelse af at europæisk samarbejde har en stigende betydning for kampen mod fattigdom og social udstødelse.

EAPN – Danmark startede i 1990 på initiativ af bl.a. de selvejende institutioner Askovgården og Tolkekompagniet i København. I dag er der nationale EAPN netværk i 22 lande, bl.a. Sverige, Finland, Norge og Danmark. For yderligere information, send os en mail på: info@eapn.dk

Nytårskur 2010 - se billeder

21. januar Foreningerne bag kampagnen "Stop fattigdom nu" afholder fattigdomskur i Multihallen på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole trækker sig ud af Natnød

Tilbuddet til udenlandske hjemløse om overnatning i Samuelskirken bliver brugt af ’turister’, som fortrænger den egentlige målgruppe.

Det frivillige initiativ Natnød, som skulle tilbyde tag over hovedet til østeuropæiske hjemløse, rammer en forkert målgruppe, mener medarbejderne i Kofoeds Kælder for Hjemløse. Derfor har de valgt at trække sig ud af engagementet i Natnød pr. 1. april.

-Når vi ikke forsætter samarbejdet, er det fordi Natnød har udviklet sig i en retning, vi ikke finder ansvarlig. Vi føler, at Natnød er med til at skabe et behov i stedet for at dække et, udtaler Kim Clemen, der er daglig leder af Kofoeds Kælder for Hjemløse.

Sammen med en række andre hjemløseorganisationer har Kofoeds Skole organiseret den frivillige arbejdskraft, som har bemandet et nødherberg i Samuelskirken i det indre København. Intentionen var at tilvejebringe et tilbud for østeuropæiske hjemløse i vintermånederne, fordi de ikke har adgang til de kommunale herberg.

Når Kofoeds Kælder trækker sig ud af samarbejdet skyldes det en ændring i brugen af Natnød fra traditionelle hjemløse fra Østeuropa, som har opholdt sig i København nogen tid og som har brug for overnatning, mad og omsorg, til en stor gruppe østeuropæere, der lige er kommet til landet og som direkte opsøger Natnød.

-Der kommer i dag rigtig mange østeuropæere i Natnød, selvom de stort set lige er landet. De kan derfor næppe betragtes som hjemløse, men som gæster, der leder efter en billig overnatningsmulighed. Denne gruppe fortrænger andre hjemløse, som har lige så meget eller mere brug for mad og omsorg, mener Kim Clemen og oplyser, at Kofoeds Kælder fortsætter det opsøgende arbejde blandt østeuropæiske hjemløse, herunder at hjælpe dem hjem eller kvalificere dem til et job i Danmark.

---

Kofoeds Kælder

Kofoeds Kælder ligger ved Kultorvet i København og er et kontaktsted for hjemløse og hjørnestenen i Kofoeds Skoles arbejde for hjemløse. I Kofoeds Kælder kan hjemløse få akuthjælp, rent tøj, badefaciliteter og hjælp til at kontakt med socialforvaltning, sundhedsvæsen og andre myndigheder. Medarbejderne i Kofoeds Kælder udfører også opsøgende arbejde blandt hjemløse og socialt udsatte på gadeplan. Udover leder Kim Clemen omfatter medarbejderstaben også en hjemløsejurist og en polsktalende medarbejder, som har særligt fokus på østeuropæiske hjemløse.

Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse:

Kim Clemen, leder af Kofoeds Kælder for Hjemløse

Tlf: 40 31 65 05

Kofoeds Skole deltager i EU-samarbejde mod fattigdom

Værkstedsmedarbejder Dorthe Vejbo og elever fra Team Rent og Pænt på Kofoeds Skole har været i Bruxelles for at deltage i EAPN's (European Anti Poverty Networks) årlige møde med europæiske beslutningstagere.

Herunder kan du læse den officíelle pressemeddelelse fra mødet.

"Sådan bor vi. Sådan lever vi"
• En udstrakt hånd fra Bruxelles til EU-borgere, der lever under fattigdomsgrænsen
• 16 % af alle europæere lever i fattigdom

Bruxelles, den 18. maj 2009 – 150 fattige europæere rejste til Bruxelles for at mødes med EU's beslutningstagere den 15.-16. maj og tale direkte med dem om, hvordan problemet med social udstødelse kan løses. Europa-Kommissionen var sammen med det tjekkiske EU-formandskab og Europæisk Netværk mod Fattigdom (EAPN) arrangør af dette ottende europæiske møde mellem mennesker ramt af fattigdom, hvor disse kunne mødes med EU-politikerne, repræsentanter fra nationale regeringer og ngo'er. Der var indlæg af Vladimír Špidla, EU's kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling, Marian Hošek, den tjekkiske viceminister for beskæftigelse og sociale anliggender, og EAPN's formand Ludo Horemans.

Formålet med det årlige møde var at give de mennesker, som oplever fattigdom, en stemme og at få en dialog i stand med politikere og beslutningstagere på både europæisk og nationalt plan. Der skulle også udarbejdes løsninger, strategier og politikker til forbedring af tilværelsen for dem, der er berørt af fattigdom og social udstødelse.

"For at få held til at bekæmpe fattigdommen i Europa skal vi have alle inddraget og især de mennesker, der er mest berørt af den," sagde kommissær Špidla. "En krise er mere end nogensinde en lejlighed til at vise solidaritet, og det er ved at løfte i flok, at vi bedst rider stormen af. Det er ikke nu, vi skal droppe initiativerne til fremme af social integration af sårbare grupper i samfundet, bl.a. de fattige. Tværtimod risikerer sårbare grupper at blive allerhårdest ramt af krisen, f.eks. ved at være de sidste, der bliver ansat, og de første, der bliver fyret. For at klare denne krise har vi brug for, at alle yder deres bedste i samfundet."

Den aktuelle økonomiske krise og fattigdommen
På fredagens møde så man nærmere på den sociale virkning af den aktuelle økonomiske krise.
Arbejdsløsheden stiger i øjeblikket i næsten alle EU-medlemsstater, og man regner med at se 8,5 mio. job forsvinde i 2009-2010. De værst ramte ofre for krisen forventes at være de husholdninger, hvor forsørgeren er dårligt stillet på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. 16 % af EU's borgere risikerer at leve i fattigdom, og selv om et godt job stadig er den bedste beskyttelse mod fattigdom, er 8 % af alle arbejdstagere alligevel i risiko for at blive fattige.

På EU-topmødet for beskæftigelsesministrene, der blev holdt i Prag den 7. maj, blev der vedtaget en række initiativer på nationalt og europæisk plan til løsning af de sociale virkninger af krisen, herunder virkningerne for de mest sårbare i samfundet. Disse initiativer vil nu blive omsat i specifikke forslag fra Europa-Kommissionen til EU's ledere på Det Europæiske Råds topmøde i juni. En af prioriteterne er at fremme adgangen til beskæftigelse, navnlig for dem, der er fjernest fra arbejdsmarkedet, og at undgå langtidsledighed og social udstødelse.

”Emnerne finansiel inddragelse og gældsætning var foreslået af det tjekkiske formandskab, fordi risikoen for overdreven gældsætning er steget støt i de seneste årtier. Problemet bliver ikke mindre af, at der er opstået en økonomisk krise. Ifølge de foreliggende data har ca. hver syvende husstand problemer med at betale af på deres lån. Samtidig stiger antallet af lavindkomstfamilier, der har for stor gæld”. Det oplyste den tjekkiske viceminister for beskæftigelse og sociale anliggender Marián Hošek i sin tale.

2010: Det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse
Mødet var også planlagt af hensyn til det kommende europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i 2010. Efter drøftelserne har hver national delegation fremsat deres ønsker for året i et særligt udviklet "ønsketræ". Danmark satser på at gøre emnet fattigdom mere synligt for offentligheden.
Livlig debat om boliger, finansiel inddragelse og basisydelser
Debatten var livlig og drejede sig om tre centrale emner: boliger, finansiel inddragelse og basisydelser.

Boliger er et vigtigt spørgsmål for folk, der lever under fattigdomsgrænsen. Mange af de tilstedeværende sagde, at det var vanskeligt og besværligt at finde en bolig, og når de endelig fandt en, var den under gennemsnitlig standard. Der var enighed om, at der skal gøres mere for at nedbringe antallet af mennesker, der sættes på gaden, og at det er nødvendigt med større investeringer for at sikre bedre adgang til socialt boligbyggeri til overkommelige huslejer i hele Den Europæiske Union.

Finansiel inddragelse er et andet springende punkt for fattige borgere. De er normalt afskåret fra basal kreditgivning, og i mange tilfælde fører dette til social udstødelse. Omkring hver syvende husholdning i hele EU har vanskeligt ved at tilbagebetale lån, hvilket kan føre til alvorlige former for fattigdom. Med den nuværende finanskrise er dette mere relevant end nogensinde. De løsninger, der blev foreslået på mødet, er bl.a. at sætte mindstelønnen op og udvide dækningen og varigheden af arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Adgang til basisydelser såsom sundhedsydelser, offentlig transport, vand og skolegang blev også drøftet med mange deltagere, som ikke havde normal adgang til den slags tjenesteydelser. Endnu engang blev det bemærket, at der skulle investeres mere tid og flere penge i sådanne basale ydelser trods den aktuelle økonomiske nedtur.

"De europæiske og nationale møder mellem mennesker ramt af fattigdom sikrer i mine øjne de sociale og økonomiske netværk, som findes på nationalt og europæisk plan, en energiindsprøjtning fra de mennesker, der direkte oplever fattigdom," sagde Fintan Farrell, som er direktør for Europæisk Netværk mod Fattigdom. "Ingen, der får noget ud af dette møde, kan længere betragte "fattige" mennesker med de stereotype og stigmatiserende briller, som ellers stadig er mest udbredt i vores samfund, og som er en reel hindring for, at vi effektivt kan løse fattigdomsproblemet ved hjælp af politik."

---

Spørgsmål vedrørende denne pressemeddelelse kan rettes til chefkonsulent Ole Meldgaard, ole@kofoedsskole.dk

14. Januar 2010 Nytårskur for hjemløse i Kofoeds Kælder

nytaarskur_2009_400px

Til Nytårskuren i Kofoeds Kælder serveres der traditionen tro smørrebrød til de daglige brugere. Billedet er fra nytårskuren i 2009.

Nytårskur i Kofoeds Kælder for hjemløse

Torsdag d. 14. januar afholder Kofoeds Kælder sin årlige nytårskur for de daglige brugere.

- Vi afholder først og fremmest nytårskuren for at give de hjemløse en god oplevelse. Samtidig bruger vi også dagen til at gøre opmærksom på vores brugere og de særlige problemer, de har. Lige for tiden er det fx rigtig koldt at være gadesover, siger Kim Clemen, der er daglig leder af kælderen. Ved nytårskuren serverer Kofoeds Kælder smørrebrød og sodavand, og der bliver udleveret praktiske og varmende gaver, der er doneret af virksomheder og private.

Program for nytårskuren

Programmet for nytårskuren ser ud som følger:
Kl. 11.30 Arrangementet starter

Velkomsttale v. skuespiller Torben Zeller

Kl. 12.00 Frokost og dessert

Kl. 13.00 Gaveoverrækkelse – noget der luner

Kl. 14.00 Arrangementet slutter

Om Kofoeds Kælder

Kofoeds Kælder ligger ved Kultorvet i København, og til daglig kan hjemløse og socialt udsatte få morgenkaffe, tage bad og få rent tøj. Medarbejderne i kælderen udfører et stort opsøgende arbejde på gadeplan for at hjælpe hjemløse og gøre opmærksom på de muligheder de har, for at arbejde eller gå til undervisning på Kofoeds Skole.
Udover morgenkaffe, bad og rent tøj giver Kofoeds Kælder også hjælp og vejledning i forhold til kontakt med socialforvaltningen og andre myndigheder. Rådgivningstilbuddene omfatter også juridisk rådgivning hos den tilknyttede hjemløsejurist. Kofoeds Kælder har også tilknyttet en polsktalende medarbejder, som udfører opsøgende arbejde blandt udenlandske hjemløse i København.

Tid og sted

Torsdag d. 14. januar kl. 11.30-14.00
Kofoeds Kælder for hjemløse
Frederiksborggade 1 A – i gården

---

Kontakt

For yderligere information om denne pressemeddelelse kontakt:

Tlf: 32 68 02 56

E-mail: ole@kofoedsskole.dk

Kofoeds Kælder

Sektionsleder Kim Clemen
40 31 65 05

Sponsorer
I forbindelse med Nytårskuren har Kofoeds Kælder modtaget gaver og donationer fra en række virksomheder og private. Vi vil gerne bruge lejligheden til at takke for alle bidrag, og bringer her en liste og vores sponsorer:

Shoppit, Tilst
HKI Oste Aps, Brøndby
Unilever Danmark A/S Foods, Brøndby
Hørsholm Internationale Skole
BIG Marked, Uggerløse
Conditori La Glace, København
The Island Retreat, Rudkøbing
JBS
Skuespiller Torben Zeller
Nørklerne, Farum
Hanne Geertsen, Skovlunde

KOMMENTAR: Den bedste vej til arbejdsmarkedet, af forstander Jens Aage Bjørkøe

Kommentar

Den bedste vej til arbejdsmarkedet
Forstander på Kofoeds Skole, Jens Aage Bjørkøe, hilser Københavns Kommunes helhedsorienterede initiativ overfor langtidsledige borgere på kontanthjælp velkommen. For denne gruppe handler det ikke om at finde den korteste vej til arbejdsmarkedet. Målet må være den bedste vej til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesministeriets seneste opgørelser viser, at 47.800 mennesker har været på kontanthjælp og andre midlertidige ydelser i mere end 5 år.

På Kofoeds Skole ser vi dagligt mange mennesker fra denne gruppe. En af mine afdelingsledere fortalte mig for nylig, at en nyindskrevet elev havde fortalt hende, at han sidst havde været sendt i aktivering for 20 år siden! Mere end 50% af Kofoeds Skoles elever, som er voksne mellem 18 og 65, har været væk fra arbejdsmarkedet i mere end 10 år!

Socialt og menneskeligt set er det et svigt, der vil noget. Set i lyset af de senere års økonomiske stramninger og aktiveringskrav overfor kontanthjælpsmodtagere, må konklusionen være, at samfundet ikke har magtet, at tilvejebringe de aktiveringstilbud, der har kunnet rumme den svageste gruppe. Derfor er det positivt at Københavns Kommune nu sætter gang i en mere helhedsorienteret indsats overfor disse borgere.

Ikke mindst set i lyset af at det økonomiske modul nu svinger tilbage, og arbejdsløshedskøens forreste geledder igen er ved at blive fyldt op. På Kofoeds Skole har vi gennem årene kunnet konstatere, at jo bedre tiderne er, jo svagere bliver skolens elever. Og i den nuværende situation, betyder det, at rigtig mange af de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, bliver hængende i et limbo, hvor han eller hun risikerer at skulle leve med en stigende grad af social udstødelse i takt med at der bliver skåret i kontanthjælp.

På Kofoeds Skole vil vi meget gerne være med til at løfte opgaven ved at blande den rent beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrettede indsats med sociale tiltag. For denne gruppe må vi erstatte mantraet om ’den korteste vej til arbejdsmarkedet’ med et nyt: ’den bedste vej til arbejdsmarkedet’. Det er den vej, hvor vi bygger videre på de ressourcer, den enkelte er i besiddelse af og skaber et perspektiv i tilværelsen, hvor forandring er mulig. Det kan være gennem værkstedsarbejde, undervisning eller kreative beskæftigelser som musik og fremstilling af kunst. Hertil kommer coaching, motion og eventuelt psykologbistand - altså mere eller mindre de samme instrumenter, som det velstillede Danmark bruger til at skabe personlig udvikling.

Der er barrierer, der skal brydes ned, og selvværd, kompetence og selvtillid skal bygges op. På Kofoeds Skole ved vi, at det faktisk kan lade sig gøre, men også at det tager tid. De problemer, som holder et menneske væk fra arbejdsmarkedet i mere end fem år, tager tid at løse. I nogle tilfælde lykkes det aldrig. Men det kan altså lade sig gøre at ende årevis af ledighed med fast arbejde og selvforsørgelse. Men selvom resultatet så kun måtte være nok så beskedent, kan vi ikke være andet bekendt end at prøve. For udover at være en dårlig forretning for samfundet, er det et ydmygende nederlag for den enkelte ikke engang at være i stand til at kunne deltage i et aktiveringsforløb. Vi hjælper udsatte mennesker bedst ved at give dem mulighed for at bruge deres ressourcer.

Jens Aage Bjørkøe,
Forstander på Kofoeds Skole

Kontakt
Spørgsmål vedrørende denne kommentar kan rettes til:

Thomas Pedersen | Kommunikationsmedarbejder
Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S
Telefon: 32 68 02 17 | Mobil: 22 61 59 78
thomasp@kofoedsskole.dk | www.kofoedsskole.dk

Plads til de hjemløse - debatindlæg af Bestyrelsesformand Willy R. Eliasen

Plads til hjemløse

Af Willy R. EliasenPenge er ikke alt, når det gælder hjemløse og socialt udsatte. Der skal være både åndeligt og fysisk plads til dem i samfundet.

Det kræver politisk mod at skabe den!

Der er uden tvivl sket meget positivt, både i synet på og i indsatsen for at hjælpe hjemløse mennesker, siden jeg arbejdede som gadebetjent i 1960’ernes København. Regeringens hjemløse-strategi er endnu et skridt på vejen – i hvert fald hvad angår målsætningerne.

De politiske diskussioner drejer sig oftest om penge – og de kan være nok så vigtige. Men i forhold til vores socialt udsatte borgere drejer det sig også om muligheden for at skabe plads, både åndeligt og fysisk.

I min tid som politibetjent var der hos mange den gængse opfattelse, at hjemløse var mennesker med et karakterbrist, som helst skulle gemmes af vejen på offentlige eller private herberg. Frem for alt måtte de hjemløse hverken kunne ses eller høres.

Den nye hjemløsestrategi tager sit udgangspunkt i en forståelse af hjemløshed som et socialt problem, samfundet har et ansvar for at løse sammen med borgeren. Hjemløse er altså ikke længere karaktersvage, men individuelle mennesker, som man blandt andet kan se i den populære hjemløseavis, Hus Forbi. De har hver deres helt egen livshistorie, ligesom alle vi, der har vores på det tørre.

Det er fint, at denne forståelse nu er møntet ud i politiske initiativer. Men konkrete projekter, som kan skabe bedre vilkår for socialt udsatte, kommer ofte i modvind i de lokalområder, som vi politikere placerer dem i.

Det har jeg selv oplevet, da jeg som borgmester i Stenløse Kommune besluttede at etablere nogle såkaldt ”skæve huse” i et blandet erhvervs- og beboelsesområde.

Beslutningen afstedkom mange beboerprotester, hvor bekymringer om alt fra fald i ejendomspriser og afstanden til legepladser i området blev brugt som argumenter imod etableringen af husene. I de lokale medier var protesterne mange og fik megen plads, men da vi afholdt et borgermøde efter at husene blev bygget, mødte næsten ingen op. Man havde allerede vænnet sig til husene, som ikke generede nogen.

Et andet – noget ældre - eksempel er udflytningen af Kofoeds Skole, fra Christianshavn til den nuværende placering i Holmbladsgade-kvarteret på Amager. Før og lige efter udflytningen var skolen genstand for massiv lokal modstand. Det viste sig dog hurtigt, at de bekymringer, borgerne gjorde sig for hvad der ville ske med kvarteret, når Kofoeds Skole flyttede ind, blev gjort til skamme. Efter nogle år, var skolen fuldt integreret og er i dag – 33 år efter – et aktiv for sit lokalområde.

Pointen er enkel: hvis vi vil afskaffe hjemløshed, så skal vi skabe plads og give hjerterum til de hjemløse og socialt udsatte. Hvis vi møder dem med intolerance og urealistiske normaliseringskrav, kommer vi ikke problemernes løsning nærmere, uanset hvor mange penge vi vælger at bruge. Det bliver spændende at se, om der er politisk mod til at gennemføre strategien.

---

willy_r_eliasen

Willy R. Eliasen er 2. Viceborgmester i Egedal Kommune og bestyrelsesformand for Kofoeds Skole.

Dette debatindlæg blev bragt i Berlingske Tidende d. 22. januar 2009.

Succes for pilotprojekt for hjemløse polakker

I september måned satte Kofoeds Skole et pilot-projekt i gang i form af et samarbejde med søsterskolen Barka i Poznan. Indtil december måned har socialarbejdere fra Barka lavet opsøgende arbejde efter landsmænd i de københavnske gader. Formålet med deres arbejde har været to-sidet. For det første at få formidlet arbejde og bolig til de polakker, som kan leve op til kravene på det danske arbejdsmarked. For det andet at motivere de polske hjemløse, som ikke vil kunne forsørge sig selv i Danmark, til at rejse tilbage til Polen for at blive genintegreret i det polske samfund.

Succesfuldt projekt
Efter 3 måneder, er der opnået konkrete – og positive – resultater i projektet, som også har givet det første overblik over antallet af polske hjemløse i København, deres baggrund og situation. Kim Clemen, der er tovholder i projektet, og til daglig leder Kofoeds Kælder, som er et værested for hjemløse ved Kultorvet i København, kalder overfor TV2-lorry projektet for en succes, i et indslag som kan ses her:

http://www.tv2lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=12-01-2009&cID=5&vId=462965

9 i arbejde
"De polske socialarbejdere havde ved projektetperiodens udløb haft kontakt til omkring 90 polske hjemløse i København. Ud af disse er det lykkedes at formidle arbejde på og bolig til 9 nu tidligere hjemløse polakker. Jobformidlingen er sket i samarbejde med rekrutteringsbureauet Morepeople.dk, som har garanteret, at de formidlede jobs er til overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Hertil kommer, at 9 andre polakker har taget imod tilbuddet om at komme tilbage til Polen, og at det i øjeblikket ser ud til, at der er en stigende interesse blandt mange af de tilbageværende for at vende hjem," fortæller Kim Clemen.

Mere viden

På baggrund af erfaringerne fra de første to måneder i projektet har Kofoeds Skoles chefkonsulent, Ole Meldgaard, skrevet en artikel til til tidsskriftet Social Politik, som udgives af Socialpolitisk Forening. Du kan læse artiklen her:

Hjemløse polakker i København.

Kontaktinformation
For yderligere information om denne pressemeddelelse kontakt:

Kofoeds Skole
Chefkonsulent Ole Meldgaard
Tlf: 32 68 0256
E-mail: ole@kofoedsskole.dk

Polakker skal i arbejde

Fattigdommens skam eller: julestrejke? -

Kronik af Kofoeds Skoles forstander, Jens Aage Bjørkøe.

Bragt i Kristeligt Dagblad, tirsdag d. 15. december 2009

Jeg har netop været nogle dage i Bruxelles. Der var bestyrelsesmøde i Eurodiaconia, den europæiske organisation for socialt arbejde på kristent grundlag. Et vigtigt emne var strategien for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion.

Byen præsenterer sig smukt på denne tid med en dejlig julestemning. Gader og torve er fyldt med glade mennesker, og forførende dufte strømmer ud fra de mange boder med forfriskninger. På snart sagt hvert et gadehjørne høres der inciterende, levende musik, og gadekomikere bidrager til den løftede stemning.

Men midt i menneskemylderet sidder der på visse gadestrækninger tiggere i stort tal. Nogle steder var der én for hver 30 meter, og ved kirkedørene var der altid et par stykker med fremstrakt hånd og sænket blik.

Det var især yngre mænd og unge mødre med deres babyer i armene eller et par småbørn omkring sig. Kvinderne med babyerne var som regel sigøjnere, mens mændene så ud til at være lokale. De bar som regel ikke præg af svært misbrug eller psykisk sygdom.

Det er svært ikke at blive påvirket følelsesmæssigt og også grebet af en form for uvirkelighedsfølelse. Men stort set alle gik forbi uden at reagere. Det sænkede blik var den eneste synlige reaktion. Altså signalet om tiggerens ikke-eksistens. Måske er det skammen - den gensidige, som er i spil?

Helt så grelt er billedet ikke i Danmark - hvad antallet angår. Men ikke mindst i København er tiggerne blevet en velkendt og fast del af gadebilledet.

Fattigdommens spøgelse er på færde i Europa - også i de forkromede velfærdssamfund. Fattigdommens skam er blevet fælles gods. Skammen over at den findes. Skammen over at vi gør så lidt og ikke engang magter at se. Og de fattiges skam, som uden tvivl rammer indefra - som en psykologisk og eksistentiel faktor af stærkt destruktiv karakter.

Selve det at tigge er en yderst belastende handling. Man udstiller sig selv og demonstrerer den dybeste elendighed og håbløshed. Man tigger, en handling uden ære og skam, og det er formentlig lige så personligt ødelæggende som prostitution.

Er samfundet ved at falde fra hinanden og er især velfærdssamfundet en saga blot? Statistikkerne viser jo, at uligheden øges. Det sker samtidig med, at der er gennemført følelige stramninger i de offentlige ydelser for mange kontanthjælpsmodtagere. Og senest er verdenskrisen yderligere kommet over os.

Har vi fået fattigdommen tilbage? Det diskuteres heftigt. Ikke mindst nu, hvor vi er på tærskelen til det europæiske fattigdomsår i 2010. ”Der må være en (fattigdoms)grænse”, som et motto lyder. Drejer det sig om absolut eller relativ fattigdom - eller er noget helt tredje på færde?

Jeg vil tage udgangspunkt i konkrete erfaringer med Kofoeds Skoles elever. De udgør ca. 4.000 forskellige personnumre i løbet af et år.

De fleste af skolens elever har dårlige økonomiske kår. Det er svært at få pengene til at slå til, og nogle gange er det helt fortvivlet. Det hører vi dagligt troværdige beretninger om.

Da folketinget for få år siden indførte stramninger i kontanthjælpen, f.eks. med kontanthjælpsloftet og 300-timers reglen, var der stor frygt for konsekvenserne. Formålet var det gode at få flest muligt motiveret til at søge job. Men bekymringen gik på, om indgrebene nu også havde den ønskede virkning.

Var konsekvensen ikke snarere, at man bragte mennesker i en allerede sårbar situation ud i en helt uantagelig materiel mangelsituation, altså fattigdom? Vi undersøgte sagen blandt eleverne og fandt et tvetydigt billede. Mange havde allerede en fortvivlet og uoverskuelig økonomisk situation. Deres økonomiske kaos var imidlertid så overvældende, at nogle få hundrede kroners forskel hverken ville gøre fra eller til.

Konklusionen er, at for de dårligste stillede, de svageste, er økonomiske sanktioner ikke midlet, der gør en positiv forskel. Hverken for motivation eller opnåelse af selvforsørgelse. Typisk er det til det værre. Det er helt andre ting, der skal til. Midlet, der skaber ændring, er ikke af materiel og økonomisk natur.

Vejen til det gode - eller bare lidt bedre - liv er knyttet til begrebet ”empowerment”, styrkelse af de personlige og eksistentielle kompetencer. Det er der, man skal begynde, både med den ekstreme fattigdom hos tiggerne, de hjemløse og alle de andre socialt ekskluderede, som vi ikke rigtigt vil se - endsige se i øjnene. ”Se mennesket” - det er hemmeligheden i socialt arbejde. Vejen starter fra hjertet. ”Den vej, der ikke starter fra hjertet, ender blindt,” hedder en gammel talemåde.

I Danmark er det ikke nødvendigt at tigge, der findes andre veje, som er let tilgængelige, f.eks. hos de private hjælpeorganisationer. Det kan være nødvendigt at begynde med at dække de basale behov, de tre S’er: Suppe, Sæbe og Seng. Men i et samfund som det danske er det for fattig en hjælp at nøjes med dette. Kofoeds Skole blev oprettet som en protest mod den ydmygende almissehjælp. Det er livsflammen, lyset i øjnene, det drejer sig om.

Men hvad er det, der svigter i velfærdssystemet? Det er egentlig ikke lovgivningen, urimelige nye bestemmelser og den type dårligdomme og overgreb, der er det største problem. I forhold til velfærdssystemet ligger hovedproblemet et helt andet sted. Problemet ligger i udførelsen. Det viser sig gang på gang som en helt basal mangel på kvalitet i indsatsen fra det offentlige sociale hjælpeapparat. Det er, som om der i mange systemer i en kritisk grad savnes evne til at skabe et ordentligt velfærdsapparat for de svageste. Et system og en indsats, som sætter dem og deres behov i centrum.

Bare det at opnå kontakt med ”systemet” er selv for professionelle samarbejdspartnere som skolens medarbejdere ikke sjældent en nærmest umulig opgave, et absurd teater, som man ikke tror muligt.

Råbet lyder: ”Hallo, er der nogen hjemme?” ”Hvad hedder min nye sagsbehandler?” ”Hvornår kan jeg få en tid?”

Og hvordan opleves det mon af mennesker, som er i krise - med få ressourcer? Mennesker, som på grund af problemer i deres liv har brug for en god og omsorgsfuld hjælp? Det er alt for ofte ikke medmenneskelighed, omsorg og varme, der har taget bolig i det offentlige velfærdssystem. Og sådan har det været i årtier. Det er, som det er blevet skæbne. Og de nye fattige - materielt eller psykosocialt betinget - er blandt ofrene.

Det første er, at vi ser hinanden. Det er den vigtigste form for anerkendelse og fællesskab - eksistens om man vil - vi kan give hinanden. Og så selvfølgelig også en ordentlig og kvalificeret materiel hjælp.

Julen står for døren. De fattiges jul er det frem for noget - i følge evangeliet.

Jeg har fået fortalt om en kirke, hvor en tigger sad ved kirkens dør før gudstjenesten. Han var snavset og laset klædt. Fattigdomslugten var umiskendelig - et bad var hårdt tiltrængt. Kirkegængerne fyldte langsomt kirken. Tiggeren blev passeret i en let bue og med nedslagne blikke. Enkelte smed en skilling i kruset.

Da klokkeringningen var afsluttet, kom tiggeren ind i kirken og satte sig på en af de nederste bænke. Lidt inde i gudstjenesten rejste tiggeren sig, lagde de ildelugtende laser fra sig og gik op foran alteret. Det var sognepræsten, som begyndte at læse juleevangeliet.

Hvordan med situationen lige her og nu? Kunne man forestille sig en københavnsk kirke med tiggere ved døren, som aflyser enhver form for gudstjeneste, indtil der er gjort noget, som indeholder et håb? Julestrejke - lige her ved kirkedøren? Jeg tænker ikke på en almisse - lille eller stor. Men en ægte solidaritetshandling, som gør en forskel ud over øjeblikket.

”Den, der redder en levende sjæl, redder en hel verden.” (Talmud).

Acrobat-fil

7. januar Forstander Jens Aage Bjørkøe udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen!

Værksteder

Undervisning

Rådgivning

Generel info

Tilbudspakker

Information til borgeren

Grønlændere

Ungdomsboliger

Akuthjælp

Misbrugere

Bidrag

Hvorfor støtte?

Mød os

Det gør vi

Organisation

Kontakt os

Nyheder og kontakt

Kofoeds Infotek

Nyheder og kontakt

Nyheder

Ready Steady Bluesband

Det sku’ være så godt, men . . .

Kofoeds Skole

Donation af tøj og møbler

Skolens socialrådgivere

Vores skoler

Lær os bedre at kende