Nyheder og kontakt
Nyheder
Læs Kofoeds Skoles nyheder her
Kofoeds Skole søger i øjeblikket tre nye medarbejdere til job med løntilskud i skolens møbeldepot, Café Himmelblå og i skolens Tøjdepot
Klik her for at se stilligsopslagene |
Ready Steady Bluesband
Salsaorkesteret spiller op i Sandholm-lejren
Ready Steady Bluesband på Sundholm Kl. 10.00 på torsdag d. 10. maj kan et andet af Kofoeds Skoles orkestre, Ready Steady Bluesband, opleves på Sundholm, hvor de indtager caféen.
Kunstnerisk præg på hjemløsekonference
Fra kl. 9.00 om morgenen og til et godt stykke ud på eftermiddagen bliver Vesterbros Torv ramme om en konference for hjemløse.Kofoeds Skoleermed til at sætte sit præg på begivenheden. Det er elever fra Kofoeds Skoles Atelier, som vil arbejde med livepainting under musikledsagelse fra Teaterorkestret og Salsaorkestret.
Fra kl. 13.30 bliver der malet og spillet i to omgange. I første omgang er det udelukkende Kofoeds Skoles elever, der svinger penslerne. I den anden afdeling bliver der udarbejdet et fælles maleri, hvor også publikum vil kunne være i udfoldelserne.
Blandt lærerne er det Ole Werner Munck, der forestår maleraktiviteterne og Per Chæg Christensen ogKajsa Darre, der står i spidsen for skolens orkestre.
God fornøjelse!! |
Robert Olsen, afløser journalist og forfatter Knud Vilby som formand for Socialpolitisk Forening.
Siden 1898 har Socialpolitisk Forening været talerør for øget social retfærdighed i Danmark. Igennem en årrække har journalisten og forfatteren Knud Vilby tegnet foreningen udadtil, men nu er opgaven gået videre til Robert Olsen, der er forstander påKofoeds Skole.
Robert Olsen har i mange år arbejdet på det sociale område. Han er tidligere forstander på Mændenes Hjem. I november 2011 tiltrådte han sin nuværende stilling som forstander påKofoeds Skole. Robert Olsen har desuden været bestyrelsesformand for hjemløseavisen Hus Forbi i en årrække. Ligger man hertil deltagelse i en række regeringsudvalg (Narkotikarådets skadereduktionsgruppe, Narkotikarådets gruppe om ældre stofafhængige, Alkoholpolitisk Kontaktudvalg, Kokainekspertgruppe) og en række udvalg i Københavns Kommune (Hjemløsestrategien, Socialpsykiatrisk udviklingsgruppe) tegner der sig et klart billede af, at det så langt fra er en socialpolitisk novice, som nu skal gå forrest i Socialpolitisk Forenings kamp for at styrke lige rettigheder og muligheder for de svageste og mest udsatte mennesker i det danske samfund.
Meget har ændret sig på det sociale område siden foreningens start i 1898 – blandt andet en dramatisk velstandsstigning – men det betyder ikke at social ulighed er et overstået kapitel i Danmarkshistorien. Der er opstået nye måder at være socialt udsat på og nye problemer omkring ulighed og diskrimination i forhold til adgangen til de sociale systemer.
Udover sit mangeårige praktiske arbejde med og kendskab til problemfeltet er Robert Olsen heller ikke ubekendt med Socialpolitisk Forenings virkemidler. Han er en aktiv debattør i den socialpolitiske debat og markerer ofte sine synspunkter om sociale problematikker gennem kronikker, debatindlæg, blogs, bøger samt talrige foredrag og oplæg i alt fra ældreklubber til nationale og internationale konferencer. På det kønspolitiske område er Robert Olsen desuden medlem af tænketanken Viden om Mænd.
Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse:
Robert Olsen Tel. 41 73 32 55 |
![]() |
Så er marts nummeret af Kofoeds Avis på gaden! Vi sætter fokus på den anden side af debatten om arbejdsløshed og krævementalitet. Du kan også tage med til frivilligaften i projekt Fyr og Flamme på skolen i Århus, og læse om skolens arbejde med østeuropæiske hjemløse. God fornøjelse.
Læs avisen online her:
|
Det sku’ være så godt, men . . .Af Robert Olsen Forstander Kofoeds Skole.
Man kan forfalde til at sige på samme måde som Ditte Gråbøl i satireprogrammet, Den gode, den onde og den virk'li sjove,hvor hun nærmest råbte ”Jeg synes, det er for dårligt !”, men når alt kommer til alt vil det nok være mere passende at bruge teksten fra Kjeld Abels gamle vise,Sangen om Larsen, hvori der synges ”Det sku` være så godt, men så er det faktisk skidt!” Det handler om udsættelse af lejere, som ikke betaler husleje i socialt boligbyggeri. Siden 2001 er udviklingen i antallet af udsættelser fra lejligheder steget og steget. En opgørelse fra landets største boligselskab, KAB, dokumenterer, at selskabet sidste år opsagde 25 procent flere lejemål end året før på grund af restancer og lod fogeden sætte beboerne ud. Antallet steg fra 402 til 497 fogedudsættelser. På landsplan svarer det til 3500–4000 årlige udsættelser. Udsættelserne koster de udsatte penge, som de oftest ikke har, og den reelle regning bliver sendt videre til skatteyderne. Både boligselskaberne og botilbud for hjemløse har ved flere lejligheder problematiseret denne udvikling, men hidtil savner vi politiske initiativer, som kan ændre tingenes hensigtsmæssige tilstand. Men hvad er problemet? De berørte lejere har typisk lav indkomst, lavt rådighedsbeløb, stor gæld, bruger en relativt stor del af deres indkomst på husleje, og kan samtidig have svært ved at administrere deres økonomi. At blive sat ud af sin bolig har som konsekvens, at de berørte fastholdes i en social og økonomisk svag situation, som de har ringe udsigt til at komme ud af. I undersøgelsen fremhæves også de meget negative konsekvenser, som en udsættelse har for en familie: Tryghed og netværk forsvinder, når børnene mister deres base, og der ufrivilligt skal skiftes skole og findes nye venner. Det koster ikke at forebygge Det sociale system skaber mere arbejde til sig selv. Hvorfor bliver der ikke gjort noget? Inklusion! Man kunne forstille sig, at Fogeden ved udsættelser var fuldt af en sagsbehandler med kompetencer til intervention. Hvis lejeren / borgeren / kontanthjælpsmodtageren var indstillet på at bibeholde lejligheden, ville der være en ide i at skabe en intervention, hvor man lavede en aftale om administration og egenbetaling. Boligselskabet KAB har igangsat projektet ”En hånd til alle”, hvis formål er at indsamle, udvikle og afprøve boligsociale metoder, værktøjer og viden til at modvirke negative sociale processer og inkludere udsatte beboere. Boligselskabet vil prøve at tage hånd om socialt udsatte borgere i en bolig. Det kan være en vej frem. Lovgivningen har en del af skylden og det er derfor vigtigt at man ser på reglerne om sanktionering af kontanthjælpen. Skal vi blive ved med at sanktionere i et omfang, så vi er med til at sætte borgere ud af deres hjem? Vi skal også spørge os selv, om ikke vi sætter overlæggeren for højt, når vi stiller krav om arbejde, aktivering og uddannelse til f.eks.unge. Har de reel mulighed for at leve op til kravene? Noget tyder på det ikke er tilfældet: stigningen i hjemløshed i Danmark er vokset mest blandt unge fra 2008 til 2010. Vi kan sætte overlæggeren så højt, at der nogen i stedet vælger at krybe under eller uden om. Forebyggelse, intervention, lovændringer og administration er nogle af de elementer, som vil kunne være med til at knække kurven. Indsatsen vil næppe koste mere end de nuværende udgifterne til herbergspladser, nye lejemål m.m., og der er ingen tvivl om at konsekvenserne for de berørte borgere vil være mindre end en udsættelse til gaden. Det sku`være så godt, men så er det faktisk skidt.” - - - I forlængelse af debatindlægget deltog Robert Olsen i Poul Friis debatprogram på DR's P1.
|
Denne rapport er blevet til på baggrund af Kofoeds Skoles ønske om at støtte de polske hjemløse, der opholder sig på gaden i København samt et ønske om at opnå mere viden om gruppen, for at forbedre deres situation.
Projektet var delt i to mål og praksisser: at støtte de hjemløse til bolig og beskæftigelse i Danmark eller til reintegration i Polen gennem Kofoeds Skole ”Barka” i Poznan, Polen.
En tredje praksis kom dog til at dominere, idet det ikke var muligt at motivere de polske hjemløse til at vende tilbage og ej heller at få beskæftigelse og bolig i Danmark. Det daglige arbejde bestod derfor i at støtte dem i deres nuværende situation: som hjemløse i København, uden arbejde og ofte med forskellige fysiske-, psykiske og sociale problemer. Kort inde i projektforløbet blev målgruppen udvidet fra et fokus på polske hjemløse til også at omfatte hjemløse fra andre central- og østeuropæiske lande.
Det 2 årige sociale arbejde er udført af pædagog Marketa Kubickova og Kim Clemen, leder af Kofoeds Kælder. Dataindsamling er udført af Marketa Kubickova. Dataanalyse og skrivning af rapport er foretaget af antropolog Louise Christensen og Marketa Kubickova.
Tak til jurist Dorthe Bruun og lektor ved Københavns Universitet Catherine Jacqueson for henvisninger og oplysninger om lovgivningen på dette område. Tak til økonom Jesper Christensen for rådgivning om det kvantitative materiale. Og selvfølgelig tak til alle de østeuropæiske hjemløse, der svarede på spørgsmål om deres sårbare situation, i håbet om at den må blive forbedret.
Marketa Kubickova og Louise Christensen
|
Torsdag d. 19. januar kom sangeren entertaineren Johnny Reimar kom forbi. Ærindet var at overrække en check på 22.450,- kr. på vegne af Malteserordenen, hvor Johnny Reimar er prior, og Jysk, Lars Larsens verdensomspændende sengetøjsforretning. Pengene skal gå til soveposer til de hjemløse i Kofoeds Kælderen. Gaven må siges at være godt timet i forhold til de nuværende termometerudsving, som lover frostgrader den næste par uger. Nu kan leder i Kofoeds Kælder, Kim Clemen og hans medarbejdere lune ekstra godt op om de hjemløse.
|
Det handler ikke om arbejdsmoral, men om muligheder. En undersøgelse fra analysefirmaet Megafon beretter, at 44 pct. af danskerne mener, at mange, der lever af offentlige overførselsindkomster, ikke gider arbejde. At være eller ikke at være i arbejde er tilsyneladende i manges øjne et spørgsmål om at gide eller ikke at gide.
Kofoeds Skole er et socialt tilbud, der er rettet imod de mennesker, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. I Danmark har vi aktiviteter over hele landet. Mellem 600 og 700 mennesker benytter sig dagligt af vores tilbud om værkstedstræning, undervisning og rådgivning. 2/3 af vores elever bruger skolen på frivillig basis, den sidste tredjedel kommer efter kontakt med et jobcenter. Det gennemgående ønske hos eleverne er at komme i arbejde. Desværre er det for mange bare ikke særligt realistisk.
Dem indenfor og dem udenfor Denne forståelse af tingenes sammenhæng kan man godt savne i dag, hvor de, som har været heldige - og dygtige og arbejdet hårdt - begynder at give udtryk for, at det er krævementalitet og mangel på arbejdsmoral, som præger dem, der er udenfor.
Robert Olsen, forstander Kofoeds Skole
|
BRFkredits medarbejdere har samlet ind til hjemløse i Kofoeds Kælder. Sektionslederen glæder sig over tøjdonationen og håber på at et helt skofirma lader sig inspirere af det gode initiativ
To ture i bil måtte der til, før alt var leveret. Bukser, sko, støvler, hue, jakker, tæpper og soveposer blev i sidste uge kørt fra BRFkredits kontor i Lyngby til Kofoeds Kælder på Kultorvet i København. Forud var gået en indsamling blandt medarbejderne med det formål at donere tøj til de københavnske hjemløse.
Sektionsleder i Kofoeds Kælder, Kim Clemen, glædede sig over tøjdonationen fra BRFkredits medarbejdere, som vil ruste de hjemløse bedre til vinterens frostgrader:
”Det betyder meget at få rent tøj og sko uden huller. På den måde får de hjemløse et lidt bedre selvværd og kan tage bussen uden at medpassagererne flytter sig, fordi man lugter. Så tøjet er vi meget glade for her i Kofoeds Kælder,” siger han.
Gentagelse fra året før Indsamlingen kørte også sidste år, hvor initiativet var så populært blandt medarbejdere og hos de hjemløse, at CSR-chef, Lene Hjorth, besluttede sig for at gentage initiativet igen i år. En lille måned tid tog det at indsamle de over 17 store sorte sække. Og om der kommer en omgang endnu næste år, vil hun bestemt ikke afvise.
”Igen i år har der været stor iver blandt vores medarbejdere efter at gøre en indsats, hvor de kan. Og det kan de her. Vi hører jo fra Kofoeds Kælder, at behovet for varmt tøj til de hjemløse er stort, og at de hjemløse med glæde tager imod tøjet. Derfor er jeg rigtig glad for medarbejdernes indsats og håber meget, at vi kan gøre det samme igen næste år,” siger Lene Hjorth.
Det største ønske Sektionsleder Kim Clemen håber også. I det stille har han et ønske om at andre lader sig inspirere af BRFkredits initiativ til glæde for de hjemløse:
”Det største ville da være at få kontakt til et helt skofirma. Fodtøj er så vanvittig dyrt, og man smider jo ikke sko væk, som man gjorde tidligere. I dag går alle i dem, til de er færdige. Så vi har et meget stort ønske om at få kontakt til et skofirma,” slutter han og sender hermed opfordringen videre.
Af: Jesper Stegmann Mortensen |
Teatertur for bofællesskabet Miteq er det grønlandske ord for edderfugl, symbolet på omsorg og varme. Miteq er også navnet på Kofoeds Skoles bofællesskab for fem grønlandske kvinder. I bofællesskabet får kvinderne hjælp og støtte til at komme videre i egen lejlighed og i livet. Lisbeth Nuka Petersen, social vicevært i Miteq, lyser op i telefonen, da hun får beskeden om julechecken: – Tusind tak, jeg bliver helt rørt! Et par dage efter vender hun tilbage: – Vi vil gerne bruge pengene på et restaurantbesøg, hvor vi er shinet op og fint klædt på. Kombineret med en tur i teatret eller en anden kulturoplevelse. Det har kvinderne ikke prøvet før, og det synes de vil være spændende. Psykoterapi er hjælpsomtFor de to medarbejdere i Miteq handler det først om fremmest om at støtte kvinderne og give håb og tro på egne evner og livet. – Bofællesskabet er for kvinder, som vil arbejde med sig selv og lave en livsstilsændring. De fleste er alkoholmisbrugere, og for at bo her skal man enten gå i misbrugsbehandling eller i psykoterapi, fortæller Lisbeth Nuka Petersen, der ligesom sin kollega, Peter Smidt, er uddannet psy-koterapeut. En gang om måneden holder de to også kurser i psykoterapi for socialt udsatte grønlændere, på Kofoeds Skoles kursussted i Sorø. Et tilbud, der er god brug for. – Kvinderne fra Miteq udgør grundstammen på kurserne, de er blevet vant til at arbejde med sig selv og er nogle af de mest ressourcefulde i gruppen, fortæller Lisbet Nuka Petersen. (Kilde: SUS-nyt) |
![]() |
I dette nummer sætter vi fokus på forstanderskiftet på Kofoeds Skole.
Besøg på Løvhøj, den gård på Bornholm, hvor skolens stifter, Lancering af bogen Møde med ildsjæle, som handler om
Kofoeds Avis med posten Husk at du kan få tilsendt Kofoeds Avis med posten. Send en mail med dit navn og din adresse til:
|
| Gi' os nu en fattigdomsgrænse. Den politiske debat skal videre - indlæg i Kristeligt Dagblad af Robert Olsen |
Kofoeds Skoles forstander, Robert Olsen, prøver at sætte skub i debatten om fattigdom. Med en fattigdomsgrænse kan vi komme videre i den politiske debat. For der er ingen tvivl om, at der er mange fattige i Danmark, mener Robert Olsen.
Læs indlægget på Kristeligt Dagblads hjemmeside ved at klikke på linket herunder:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/440789:Debat--Giv-os-nu-en-fattigdomsgraense |
Torsdag d. 16. november er Kofoeds Skole gået i luften med en redesignet hjemmeside.
Skulle du have svært ved at finde det, du søger, eller opdager du fejl eller mangler, så send mail om problemet til:
Louise Ry Mathiasen på: louisem@kofoedsskole.dk.
Med venlig hilsen,
Thomas Pedersen, kommunikationsmedarbejder. |
Moderne mænd kan både være kærlige fædre, handymænd og karrierekometer. De er blevet mangfoldighedsmænd. Det gælder dog ikke de socialt udsatte — dem er vi ved at låse fast i rollen som tabermænd, og det fremmer ikke ligefrem deres udvikling.
»Kom så drenge! Nu går I fandeme ud og taber den kamp!« Nej, sådan vil en fodboldtræner næppe sige til sine drengespillere, før de går på banen. At en træner — eller coach, som det sikkert hedder i dag — står og råber »I er en flok tabere« er sjældent motiverende. Og da slet ikke hvis han råber det til en flok drenge, som gerne vil ud at vinde — ud at score. Ikke desto mindre finder parterapeuter og andre kønsdebattører det nødvendigt igen og igen at kalde mænd for tabere. Ofte med den tilføjelse, at »det er ligestillingens skyld«, at det står så galt til med mændene. Man kan næsten have dem mistænkt for at udbasunere forestillingen om tabermændene for at trække kunder til deres terapeutbutik eller hulemandskurser. Deres råberi om ‘tabermanden’ er i hvert fald næppe et forsøg på at redde de udsatte mænd. I værste fald fører det blot til yderligere stigmatisering af socialt udsatte mænd. Ingen bliver hjulpet af, at mænd bliver kaldt tabere. Desuden er der ikke nogen, som kvalificerer til tabermandsrollen — for som nogle af os mænd ved fra vores fodboldopdragelse: Man vinder og taber — og sommetider kan man være heldig at score!
Positiv kvindekraft Men i stedet for at anskue udviklingen negativt, må man vel sige, at det er positivt, at kvinderne har taget mulighederne til sig og har gjort noget ved ligestillingen i praksis. At det går godt for kvinderne, betyder ikke, at manden er fortabt? Overhovedet ikke. I fodboldverden gentages det ofte, at man bliver en bedre spiller eller et bedre hold, hvis man spiller mod en lidt bedre modstander. Hvis det nu forholder sig sådan, at kvinder er blevet rigtig gode til en masse ting, så er det vel netop der, vi mænd skal ud og spille. Netop for selv at blive bedre.
Manden vinder også Jeg har som 51-årig været med hele vejen gennem kønsdiskussionerne fra 60’erne til i dag. I min barndom rykkede debatten sig for første gang. Det var tydeligt helt ind i mit barndomshjem. Da jeg blev født var min far selvstændig maler, og min mor gik hjemme og passede mig. Der blev hun dog kun i et par år, så blev hun udearbejdende, og jeg blev sendt i børnehave og fritidshjem. Da jeg blev omkring otte år, lagde min far penslerne på hylden og begyndte på en pædagoguddannelse. Forholdene i mit hjem forandrede sig. Min far blev bedre og bedre til at lave mad, og han spillede kort i timevis med min søster. Imens uddannede min mor sig på aftenskole og steg i graderne på sit arbejde. Til sidst blev hun chef. Min ungdom indtraf samtidig med, at kvindegrupperne nåede ud til selv den mindste flække i landet. Bevidstheden om at være ung kvinde var nu også forbundet med at være feminist. Samtidig rasede debatten om den bløde og den hårde mand. Vi unge mænd prøvede at finde balancen mellem den bløde mands følsomhed og empati og den hårde mand, som stadig lænede sig op ad vores fædres manderolle.
Trippelarbejde Jeg sagde mit job op, blev grå dagplejer og havde et deltidsarbejde om aftenen. Senere slog jeg tilbage på karrieresporet og fik en lederstilling. Da jeg gerne ville være en moderne mand og deltage i opdragelsen, stod jeg op klokken lort om morgen for at nå at blive færdig med arbejdet, så jeg kunne hente mine børn tidligt fra institution. Pludselig opdagede jeg, at jeg havde overhalet kvindeklagen om at havde dobbelt arbejde. Som moderne mand havde jeg trippelarbejde. Jeg havde et lønarbejde, som ofte oversteg de 37 timer, jeg var moderne far og hentede mine børn og legede med dem, og sørgede for, at der var mad på bordet. Sidst, men ikke mindst, fungerede jeg som husets vicevært. Jeg renoverede huset, lappede cykler og samlede Ikea-møbler. Det kan måske lyde lidt af ynk, men det er det ikke. Jeg fik mulighed for at bruge mangfoldige evner, og i dag kan sige, at jeg har været en meget aktiv del af mine børns opdragelse. Jeg er med andre ord blevet en mangfoldighedsmand. En mand, der ikke blot er med i samfundslivet og arbejdslivet, men også er aktiv og nærværende i børneopdragelsen. Ikke som en mor, men som en far, der gør farting med sine børn. Jeg har faktisk et rigere liv, end tidligere generationer af mænd nogensinde har haft. For dem handlede det vel primært om at være familiens forsørger.
Mangfoldighedsmænd Scenerne er talrige. I boldklubben står far på sidelinjen og råber hver weekend — han er træner. På Nørrebro triller en tyrkisk far gennem gaden med en barnevogn, som om det var det mest selvfølgelige i verden. I børnehaven er far i bestyrelsen. Både mor og far tropper — lidt stressede — op til forældresamtalen i skolen. En far maler, sammen med sin datter, hendes lejlighed. Far er med til at arrangere sønnens skoleklasses weekendtur til en spejderhytte. Far sidder hele arbejdsdagen på skadestuen, fordi datteren har brækket armen. Far står i kø nede i Netto med børnene løbende omkring sig. Far tager barns første sygedag. Jeg kunne blive ved. Det er ikke blot mændene, der kan være glade for udviklingen og for at få muligheden for at være mand på forskellige måder med udgangspunkt i deres ressourcer, lyst og evner. Kvinderne burde være mindst lige så glade. Den gammeldags patriark er død. Mænd er ikke længere enten bløde eller hårde. De findes i alle afskygninger. I en verden, hvor vi sætter valgfrihed højt, er det jo ikke så dårligt.
Myten om taberne Men jeg har svært ved at se mine brugere som tabere. Socialt arbejde handler netop om at finde de ressourcer, det enkelte menneske har, eller finde det, den enkelte er god til, og bygge videre på det fundament, så den enkelte kan klare sig selv. Selv om man er socialt udsat, behøver man ikke være en taber. Jeg har mødt utrolig mange socialt udsatte mænd med masser af ressourcer og massere af kraft — også til at bevæge sig væk fra deres udsatte situation. Et af de fremtidsønsker, de altid nævner, er at genoptage kontakten til deres børn. For mange socialt udsatte er målestokken ikke middelklassens drift mod selvrealisering og jobavancement. De ønsker blot at klare sig ind på et kompliceret og svært arbejdsmarked. Det er ikke nyt, at det er mænd, der fylder i statistikkerne for socialt udsatte mennesker. I mere end hundrede år har der blandt hjemløse og misbrugere været en massiv overvægt af mænd. Årsagen til, at flest mænd ender i den gruppe, kan altså ikke være øget ligestilling og stærkere kvinder. I stedet kan man netop argumentere for, at det netop er mandens manglende evne til at håndtere hverdagens små daglige opgaver, som madlavning, vask og ansvar for familiens børn, der er med til at gøre dem udsatte. Det er ikke noget nyt, at udsatte mænd har brug for hjælp til at lære disse ting. Kofoeds Skoles grundlægger Hans Christian Kofoed oprettede allerede i 1930’erne husholdningskurser for arbejdsløse og hjemløse mænd. Der blev med andre ord arbejdet med at udfolde mandens mangfoldighed og evne til at klare sig selv … allerede dengang. Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, skrev i Stofbladet 2010: »Kvinder og mænd med de samme tunge og omfattende sociale problemer, bliver ikke modtaget på samme måde i det omgivende samfund. Tolerancen og accepten af udsatte kvinder er større end tolerancen og accepten af udsatte mænd.« Så måske er det holdningerne til de socialt udsattes køn, vi skal se nærmere på. Vi skal ikke negligere kønsforskellene og det forskellige syn på udsatte mænd og kvinder. Vi skal netop rette vores fokus mod kønsproblematikker og forskellighed og begynde at arbejde med dem. Det er helt nødvendigt, hvis man forsat vil forbedre livssituationen for både for mænd og kvinder. Tiden må være kommet til, at vi i kønsdebatten ikke kun betragter kvinder som ofre og mænd som tabere. Kun få kan være i tvivl om, at billedet er lidt mere nuanceret. Lad os sende mangfoldighedsmanden på banen — også blandt de mest udsatte.
Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole. Artiklen blev bragt i Information d. 7. november 2011.
|
Den 1. november fratræder Jens Aage Bjørkøe posten som forstander på Kofoeds Skole i København for at gå på pension. Det sker efter mere end tre årtier i spidsen for Dæmonernes Port, som var det synonym, som Gasolin i 1971 tildelte skolen for arbejdsledige i sangen, Langebro.
Opgaven, som den daværende bestyrelse gav den 33-årige præst, var derfor klar: Skolen er lukningstruet. Få drikkeriet og volden ud fra skolens område og skab en skole, der er i overensstemmelse med Kofoeds tanker og visioner.
Opgør og udvikling I dag, 32 år efter Jens Aage Bjørkøe tiltrådte som forstander, eksisterer Kofoeds Skole i bedste velgående – og kunne i 2010 notere et rekordår hvad angår antallet af elever på skolen. Bjørkøes håndtering af krisen skete ved at søge tilbage til de oprindelige kofoedske tanker og idéer: hjælp til selvhjælp til arbejdsløse og socialt udsatte værkstedsarbejde, undervisning og rådgivning. Skolen er i dag et stof- og alkoholfrit sted, og voldsepisoder er stort set ikke-forekommende. Med den interne konflikt vel overstået blev nye skibe sat i søen fra den gamle kulturinstitution. Blandt de nye tiltag var oprettelsen af nye skoler rundt omkring i Danmark. Således er der i dag filialer af Kofoeds Skole i Århus, Esbjerg, Ålborg og Åbenrå. Ekspansionen i Danmark står ikke alene. I slutningen af 80’erne begyndte skolen at orientere sig internationalt, blandt andet ved at Jens Aage Bjørkøe skrev en doktordisputats om socialpædagogik på universitetet i Warszawa. Disputatsen blev en af grundstenene til skabelsen af et internationalt netværk af søsterskoler. Således er der i dag omkring 20 skoler i 9 lande, som er oprettet efter mønster og med hjælp fra skolen i København. Hovedparten af de udenlandske skoler er placeret i Polen, Tjekkiet og Ukraine, men netværket af skoler strækker sig så langt som til Yerevan i Armenien. I skrivende stund er nye skoler på vej i Bulgarien og Slovenien. Værdighed og uddannelse Nu er tiden imidlertid kommet for Bjørkøe til at give portnøglerne videre til sin efterfølger, Robert Olsen, der i 17 år har stået i spidsen for Mændenes Hjem. Skolens bestyrelsesformand, borgmester Willy Eliasen, siger om Jens Aage Bjørkøe: ”Han har ydet en helt fantastisk indsats igennem de mange år. Den skole han overtog, var en skole på vej nedad i anseelse. Det har han fået rettet op, så skolen i dag fremstår som et fantastisk brand. Jeg tror ikke der er nogen i Danmark, som ikke kender Kofoeds Skole, der i folks bevidsthed står som stedet, der tager vare om de svageste i vores samfund, og tilbyder dem værdighed og uddannelse. Man kan også sige det med kunstneren Erik Clausens ord, som jeg citerer fra Kofoeds Avis, Kofoeds Skole er et sted, hvor du kan være dig selv, selvom du i samfundets øjne har fejlet, siger Willy Eliasen. - - - I forbindelse med sin pensionering står Jens Aage Bjørkøe til rådighed for interviews mv.
Yderligere information: Link til portrætfoto
Kontakt vedr. denne pressemeddelelse
Thomas Pedersen| Kommunikationsmedarbejder |
Fra d. 1. november tiltræder Robert Olsen som forstander på Kofoeds Skole. Robert Olsen afløser Jens Aage Bjørkøe, som efter 32 år på posten har valgt at gå på pension.
Robert Olsen, Kofoeds Skoles nye forstander
Robert Olsen er ikke ukendt med socialt arbejde. I de seneste 18 år har han været forstander på Mændenes Hjem i Istedgade på Vesterbro i København. Herudover har han i perioder været konstitueret forstander for andre botilbud til hjemløse, blandt andet KFUM’s kollegium på Amager og Gaderummet på Nørrebro.
Robert Olsen er 51 år, gift og har to voksne børn.
I Kofoeds Skoles bestyrelse ser formand Willy Eliasen frem til at arbejde sammen med Robert Olsen. –Arven efter Jens Aage Bjørkøe bliver tung at løfte, men i bestyrelsen er vi er overbevist om, at Robert Olsen er den rigtige mand til opgaven, udtaler Willy Eliasen.
Kofoeds Skole blev grundlagt i 1928 som en skole, hvor arbejdsledige kunne soignere sig selv, arbejde i værksteder og deltage i undervisning. I dag har skolen afdelinger i Århus, Ålborg, Esbjerg og Åbenrå. Hertil har skolen i de seneste knap 20 år opbygget et netværk af søsterskoler i Øst- og Centraleuropa. Der er i dag ca. 20 skoler og projekter i ni lande, som arbejder ud fra de principper og den pædagogik, som er udviklet på Kofoeds Skole i København.
- - - Et printvenligt billede af Robert Olsen kan hentes hér.
|
| Den største fattigdom er at være uønsket, debatindlæg i Kristeligt Dagblad v. Birger Mosholt, afdelingsleder for Kofoeds Skoles Ungdomsboliger |
Et stigende antal unge føler sig uønskede i samfundet og ser ikke sig selv som en del af fællesskabet. De mister troen på egne muligheder, og det bringer dem i højrisiko for at ende som socialt udstødte.
I Kristeligt Dagblad kan man den 19. september læse, at Kirkens Korshær og Landsforeningen af væresteder oplever, at et stigende antal unge mellem 18 og 25 bruger varmestuer og væresteder. Denne tendens genkender Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU). KSU er et botilbud til socialt udsatte og hjemløse unge efter servicelovens §110 og §85. På Amager råder vi over 35 boliger til unge mellem 18 og 29 år. Vi får stort set dagligt henvendelser om akuthjælp, som vi må afslå på grund af fuld belægning. Dette billede er nyt. Indtil for et par år siden havde vi en gennemgående belægningsprocent på omkring 80.
I artiklen i Kr. Dagblad efterspørger Mads Lundby Hansen fra Cepos valid dokumentation for udviklingen på området. Jeg vil hér gøre opmærksom på, at den mest gennemgående undersøgelse af hjemløseområdet herhjemme, Hjemløshed i Danmark 2009, som er udarbejdet af SFI, redegør for at der er ret store mørketal omkring hjemløse og socialt udsatte unge. En af årsagerne er, at udsatte unge ikke opsøger offentlige eller private hjælpeinstanser, før det er sidste udvej. At komme på et herberg eller i en varmestue er hverken hipt eller smart. De unge kommer først disse steder, når alle andre muligheder er opbrugt. Det er rigtigt, at danske unge generelt har ’alle forudsætninger for et godt liv’, som Mads Lundby Hansen mener. Det gælder bare ikke alle. De unge vi møder i KSU-regi kommer med problemer som massivt omsorgssvigt, mangel på et positivt socialt netværk, psykiske problemer, misbrug, kriminalitet, gæld og ingen eller dårlige erfaringer med uddannelse og arbejdsmarked. Dette er langt fra gode forudsætninger for at få et godt liv – vel nærmest det modsatte. Kernen i problematikken er næppe størrelsen på overførselsindkomsterne eller mangel på incitamenter til at komme ud på arbejdsmarkedet. Problemet er snarere, at et stigende antal unge føler sig uønskede i samfundet, og ikke ser sig selv som en del af fællesskabet. De mister troen på egne muligheder, og det bringer dem i højrisiko for at ende som socialt udstødte. Derfor er der faktisk al mulig grund til at tage udmeldingerne fra væresteder og andre professionelle miljøer alvorligt, selvom dokumentationen måske lader noget tilbage at ønske. For stikker vi hovedet i busken overfor denne udfordring, vedbliver mange af disse unge med at være en udgift for samfundet – måske resten af deres liv. Det vil ganske enkelt være dårligt købmandskab at lade stå til. Jeg vil gerne opfordre Mads Lundbye Hansen og Cepos til at regne på samfundets omkostninger ved at have et menneske på en livslang overførselsindkomst med lejlighedsvise ophold i psykiatri- og fængselsvæsen. Denne udregning kunne så sidestilles med prisen på at skabe en koordineret indsats, der har potentiale for at bringe udstødelsestruede unge tilbage på et spor, der har retning mod arbejdsmarkedet. Den største fattigdom i et velfærdssamfund er at være uønsket.
Læs indlæg og debat på Kristeligt Dagblads hjemmeside. - - -
|
Kofeds Skole vil gerne have flere medlemmer i vores støtteforening Kofoeds Venner. Derfor kører vi i øjeblikket en kampagne med radiospots på radio NRJ.
Du kan høre spottet ved at klikke her. (Åbner filen i din mediaplayer)
Du kan se, hvordan du kan være med til at støtte op omkring vores arbejde her.
Har du spørgsmål vedrørende kampagnen kan de rettes til Jane Fogedby, janef@kofoedsskole.dk |
September nummeret af Kofoeds Avis er udkommet. I dette nummer bringer vi et tema om de mange søsterskoler i udlandet. Tag fx med på rundrejse til nogle af skolerne i Polen eller læs om indvielsen af den nye skole i Litauen.
Du kan også møde Morten, som har en drøm om at blive maskinsnedker. Sidst, men ikke mindst, kan du også læse om indvielsen af Kofoeds Plads.
God fornøjelse.
Husk: at du kan få avisens trykte udgave tilsendt ved at sende en mail med navn og adresse til: kommunikation@kofoedsskole.dk. |
![]() |
Fra d. 5. april og to uger frem satte Kofoeds Skoles elever et ganske særligt præg på Københavns Rådhus. Under hovedoverskriften Picasso’s Venner blev der etableret en udstilling i Rådhushallen bestående af et mix af malerier, billeder, skulpturer og keramiske værker med inspiration hentet fra Pablo Picasso’s liv og arbejde.
Udstillingen var kulminationen på flere års forberedelsesarbejde, hvor elever og lærere studerede Picasso liv, kunst og samtid.
(Klik her for at se et TV-indslag om forberedelserne til udstillingen:
http://vimeo.com/14854057 Indslaget findes ca. 6 minutter inde i udsendelsen.)
Udstillingen, som omfattede mere end 200 værker, blev mødt med begejstring af publikum, som man blandt andet kan læse om i Kofoeds Avis. Derfor har vi valgt at offentliggøre et stort udpluk af de udstillede værker her på hjemmesiden. Klik her, for at komme til galleri med billederne fra udstillingen
Klik her for at læse reportage fra udstillingen i Kofoeds Avis, juni 2010
God fornøjelse. |
Kofoeds Skoles grundlægger, kordegn Hans Christian Kofoed, har fået sin egen plads, som indvies d. 17. juni kl. 10.00.
Den er trekantet og ikke særlig stor, men til gengæld ligger den lige ved siden af Kofoeds Skole – og hvor skulle Kofoeds Plads da ellers også ligge?
Det har været et stort ønske på Kofoeds Skole at få opkaldt en gade eller en plads efter sin grundlægger. Kofoed. I 2010 indgav skolen en ansøgning til Københavns Kommune om at give den lille plads ud for skolens port ved Jenagade 19-21 navnet Kofoeds Plads. Den 31. maj vedtog Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune at godkende ansøgningen, og det glæder skolens bestyrelsesformand, Willy R. Eliasen.
- Det at få en plads opkaldt efter kordegn Kofoed er både en hæder og et skulderklap til den kofoedske tanke, og det arbejde han selv og skolen har gjort for socialt udsatte mennesker. Det vil være en stor ære, som viser både elever og medarbejdere at det sted, de bruger og arbejder på, har betydning. Derfor vil jeg rette en varm tak til Københavns Kommune og Amager Øst lokaludvalg for den velvillighed de har mødt vores ansøgning med, siger Willy R. Eliasen.
Indvielsesarrangement Kofoeds Skole afholder et arrangement for at fejre den nye plads i det amagerkanske gadebillede fre dag d. 17. juni fra kl. 10.00-11.00. Her vil der være et mindre traktement og skolens elever vil bidrage med musikalsk underholdning. Stedet er: Kofoeds Plads ved Jenagade 19-21. Alle er velkomne!
Hvem var Kofoed? Hent kortfattet biografi her: /media/7752259/hc%20kofoed_kort%20biografi.pdf
Billeder og billede tekster: 1. Oversigtsbillede – Kofoeds Plads: Kofoeds Plads i Jenagade, set fra taget på Kofoeds Skole. Foto: Maria Noel
Hent billedet her: /media/7752251/kofoedsplads_2011.jpg
2. Portræt af Kofoed Kofoeds Skoles grundlægger, Hans Christian Kofoed (1898-1952) fotograferet omkring 1940. Foto: Kofoeds Skole
Hent billedet her: /media/7752255/h.c. kofoed.tif
Kontakt |
![]() |
Louisiana’s Picasso udstilling får en lillebror på Københavns Rådhus. Det er elever fra Kofoeds Skole, som udstiller kunst med inspiration hentet fra den store mester.
5. - 18. april Fra d. 5. april og to uger frem vil Kofoeds Skoles elever sætte et ganske særligt præg på Københavns Rådhus. Under hovedoverskriften Picasso’s Venner vil de etablere en udstilling i Rådhushallen bestående af et mix af malerier, billeder, skulpturer og keramiske værker med inspiration hentet fra Pablo Picasso’s liv og arbejde.
Dramatisk croquis Udstillingen er kulminationen på flere års forberedelsesarbejde, hvor elever og lærere har studeret Picasso liv, kunst og samtid. Arbejdet med værkerne blev skudt i gang i august 2010, hvor der blev afholdt en introduktionsweekend på Kofoeds Skole. Det var en dramatisk croquis, hvor der ved hjælp af multimedier, lys, lysbilleder, dans og musik blev skabt indtryk og stemninger, som inspirerede eleverne til få de første skitser på papiret eller udforme de første elementer af skulpturer i ler.
(Klik her for at se et TV-indslag om dramatisk croquis: (http://vimeo.com/14854057
Værdifuld udstilling I kroner og ører kommer Picassos Venner på Københavns Rådhus næppe til at matche værdien af de værker af Picasso, der er udstillet på Louisiana. Til gengæld har udstillingen så meget større personlig værdi og betydning for de elever, som udstiller deres værker på Københavns Rådhus.
Udstillingen, som omfatter mere end 200 værker, åbner med en fernisering for et inviteret publikum, som afholdes mandag d. 4. april fra kl. 15.00-17.00. Herefter er udstillingen åben for offentligheden frem til den 18. april. Det er Borgerrepræsentationen og Københavns Rådhus der står som arrangører af udstillingen, som vil være såvel til gavn og glæde for Rådhusets medarbejdere, politisk valgte og besøgende.
- - - Tid og sted 5. til 18. april 2011 Rådhushallen Københavns Rådhus Hverdage fra kl. 8.00-17.00 Lørdage fra kl. 9.30-13.00 Fri entré
Kontakt vedr. udstillingen Atelieret Kofoeds Skole Tlf: 32 68 02 29
Kontakt vedr. denne pressemeddelelse Kommunikationsmedarbejder Thomas Pedersen Tlf: 32 68 02 17 e-mail: thomasp@kofoedsskole.dk |
JULEN BEGYNDER I ODD FELLOW PALÆET, KØBENHAVN
Sidste weekend i november, lørdag den 27. kl. 12-17 og søndag den 28. kl. 10-17 holder Palæ-Logerne stort, indendørs Jule- og loppemarked. Overskud doneres ubeskåret til at holde juleaften på Kofoeds Skole
En ny københavnertradition blev født for fire år siden, hvor Odd Fellow Palæet første gang slog de smukke smedejernsporte op og indbød til julemarked i Palæets gård. Siden er julemarkedet udvidet med et loppemarked og flyttet inden døre og holdes nu i Palæets smukke koncertsal.
Der er opstillet boder, hvor søstrene sælger hjemmelavet brugskunst, dekorationer og delikatesser. Loppemarkedet breder sig med salg af tøj, ting og sager – alt kun af bedste kvalitet. Der er kinesisk lotteri med mange fine præmier. I havestuen frister julemarkedets café med duftende gløgg og æbleskiver, kaffe og knas, som kan nydes med udsigt til Palæets smukke have. Alt sælges til julevenlige priser. Pianisten underholder på flyglet. FDF-Orkestret spiller julen ind søndag.
I gården møder publikum julemanden, som glæder sig til at hilse på børnene og deres forældre. Måske er der lidt godt til de mindste og muligheden for et godt billede til de største. Husk kamera.
Læg vejen inden om Palæ-Logernes julemarked. Entré koster kun 20 kroner, børn har gratis adgang. Billetten er samtidig et skrabelod med flotte præmier til både 1, 2 og 3 Odd Fellow symboler.
Vi ses i Odd Fellow Palæet, weekenden 27. og 28. november. Portene åbnes kl. 11 i Bredgade 28.
Detaljeret program kan læses på www.caroline-amalie.dk eller www.aok.dk og udleveres ved indgangen.
Kontaktperson: Anne Grethe Krogager - 43 90 77 77 / 30 34 22 77 / krogager@webspeed.dk
|
2010 er fattigdomsår i EU. Et år, hvor medlemslandende har taget hinanden i ed på at udvikle strategier til at bekæmpe fattigdom.
I Danmark har debatten i høj grad været centreret om hvad fattigdom er i et land med høj levestandard og med høje sociale ydelser i sammenligning med andre lande.
Deltagerne i debatten har i høj grad været politikere, forskere og meningsdannere. Men hvad med de mennesker, som lever i – eller er i fare for at leve i - fattigdom?
For at besvare dette spørgsmål arrangerede Kofoeds Skole et fotomarathon, hvor de af skolens elever, som ønskede at deltage, fik et éngangskamera og fem hverdage til at fotografere fattigdom som de ser eller oplever det.
Fotomarathon løb af stabelen fra den 20. til den 25. september 2010, og 21 elever indleverede billeder til udstillingen. Det blev til i alt 241 billeder i alt, hvoraf 38 billeder bliver udstillet.
Udstillingen vil kunne opleves på Kofoeds Skole fra 1. november 2010 til et stykke ind i det nye år.
Vi har også lagt udstillingen ud på Internettet.
Klik her, for at se billederne
Se indslag fra om udstillingen på Kanal Kofoed her
Spørgsmål vedrørende udstillingen kan rettes til kommunikationsmedarbejder Thomas Pedersen, thomasp@kofoedsskole.dk – tlf. 32 68 02 17.
© Billederne kan eftertrykkes med kildeangivelse. |
Se videoklip med Kofoeds Skoles forstander, Jens Aage Bjørkøe, som forklarer sit syn på fattigdom i Danmark i 2010.
|
Pressemeddelelse
Fokus på fattigdom i Danmark i uge 44:
Aktiviteter på Kofoeds Skole Uge 44 er dansk fokusuge i forbindelse med EU’s fattigdomsår 2010. I den anledning danner Kofoeds Skole rammen om flere forskellige aktiviteter:
Tirsdag d. 2. og onsdag d. 3. november inviterer Københavns kommune, Socialpolitisk Forening og EAPN.DK (European Anti Poverty Network) til to konferencer om fattigdom i Danmark.
Begge konferencer afholdes i Multihallen på Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København S.
Se programmet for begge dage her
Fotoudstilling om fattigdom I anledning af fattigdomsåret har Kofoeds Skole afholdt et fotomarathon, hvor skolens elever har haft til opgave at fotografere fattigdom i Danmark som de ser eller oplever den. Udstillingen er åben fra d. 1. til d. 30. november 2010, og er tænkt som en kommentar til den danske debat om fattigdom.
Kontakt vedr. denne pressemeddelelse: Kommunikationsmedarbejder Thomas Pedersen, thomasp@kofoedsskole.dk |
Hermed invitation til kvindefest torsdag d. 23. september i Multihallen på Kofoeds Skole
Kvindefester på Kofoeds Skole Kofoeds Skole afholder med jævne mellemrum kvindefester. Festerne er primært for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, men alle kvinder er velkomne. Kvindefesterne er et tilbud, hvor deltagerne kan udvide eller skabe sig et socialt netværk, og dermed en indsats, hvor Kofoeds Skole er med til at fremme integration i det danske samfund for indvandrerkvinder. Den første Kvindefest blev afholdt i november 2006, og det blev en bragende succes, hvor omkring 150 kvinder deltog. Siden har Kofoeds Skole ca. en gang om måneden holdt velbesøgte fester, hvor kvinder mødes for at hygge sig, udveksle erfaringer, nyde underholdning, musik og god mad. Der er hver gang et kort fagligt indslag om aktuelle tilbud og tiltag for kvinder, ligesom der er mulighed for at få en rundvisning på Kofoeds Skole. Giv invitationen videre til de kvinder, I har kontakt med via arbejde og netværk. Bed dem invitere veninder, naboer og familie med. Alle er velkomne!
Kontakt Ønsker du at deltage eller vide mere, så kontakt Christina Copty for mere information:
Næste kvindefest afholdes torsdag d. 11. november.
|
Tiggeri er et synligt fænomen i Københavns indre by og er et heftigt debatteret emne. I den forbindelse har Kofoeds Skole taget initiativ til at få foretaget en undersøgelse.
Kofoeds Skole har hyret Louise Christensen, bachelor i antropologi ved Københavns Universitet, der giver sit skøn på, hvad der er årsagen til at folk tigger og hvad der kan gøres ved det.
Dette har ført til rapporten ”Tiggere i København”, som er udarbejdet i samarbejde med Kofoeds Kælder. Rapporten tager udgangspunkt i et to-måneders feltstudie i Københavns indre by i perioden 1. februar – 1. april 2010, hvor Louise Christensen har talt med ca. 50 hjemløse og tiggere.
De adspurgte har været udenlandske og danske tiggere og avissælgere, der ikke betegner sig selv som tiggere.
Ganske få vælger at tigge om penge på gaden.
Tiggeri er ikke den nemme løsning De fleste er negativt påvirket af at tigge, og omtaler det som ydmygende, ubehageligt, skamfuldt og som at prostituere sig selv. Derfor har mange i stedet valgt at sælge aviser. Omvendt lægger de adspurgte ikke stor vægt på, at de tigger, men har nærmere fokus på hele deres situation på gaden, hvoraf at tigge kun er en lille del af det.
I rapporten konkluderes det, at misbrug, problemer med at bo samt økonomiske vanskeligheder er relevante for de fleste af tiggerne. Gadelivet og livsforløbet, der har ledt til tiggeri, forklares af tiggerne ud fra personlige kriser som for eksempel skilsmisse, problemer med arbejde og uddannelsesforhold.
Forandringen skal komme indefra Tiggerne mener selv, at hvis de skal ændre deres liv, skal det komme indefra og være dem selv, der gør det – samfundet kan ikke hjælpe. Det er derved dem selv, der aktivt vælger at sælge hjemløseaviser, frem for at stå og tigge på gaden. Louise Christensen peger på, at dette muligvis er et udtryk for, at tiggerne ser andre former for indtægtskilder som mere fordelagtige og dét at sælge aviser, virker overkommeligt og trygt for dem. På den baggrund konkluderes det, at det ikke blot er motivation, der skal til, men reelle tilbud og muligheder, som kan vælges og tager afsæt i deres levestil. Hjemløseavisen er et attraktivt alternativ for tiggere og de hjemløse, frem for at tigge på gaden.
|
Kofoeds Skole har åbnet dørene op for en ny skole i Aabenraa. De første elever har taget skolen i brug og en skoleleder og ti frivillige lærere og pædagoger er tilknyttet skolen.
Den 17. maj 2010 var første undervisningsdag i Kofoeds Skoles nye afdeling i Aabenraa. Det første hold af arbejdsledige er startet og til at løfte opgaven står en gruppe af engagerede underviserne, der alle arbejder gratis. Blandt undervisningstilbuddene tilbydes bl.a. sprog, selvudvikling, samfund og kultur, arbejdsmarked, computerteknik, syning, maling og motion. På længere sigt er det meningen, at der også skal arrangeres virksomhedsbesøg og arbejdsprøvninger.
Lokalerne er taget i brug på skolen i Aabenraa.
Mange tilbud på vej Skolen er startet stille op med et hold på ca. ti elever, men planen er at tallet gerne skulle stige over sommeren. Målgruppen bliver henvist fra det kommunale jobcenter og er alle kvinder, uden tilknytning til arbejdsmarkedet, men som har lysten til at komme i gang.
Fra kommunens side støttes der med et fast beløb pr. deltager. Udover undervisningstilbuddene vil der være et åbent produktionsværksted, hvor førtidspensionister, hjemløse og ensomme ved en times arbejde kan gøre sig fortjent til et måltid mad eller en hjælpende hånd fra en af skolens medarbejdere.
Kofoeds Skole i Aabenraa ligger centralt placeret på Haderslevvej.
|
Kronikken blev brag i Kristeligt Dagblad d. 11. maj 2010
Et arbejdsmarked for de svageste 2010 er europæisk fattigdomsår. Det er uden tvivl yderst relevant og nødvendigt at sætte fokus på fattigdommen i nogle af de nye EU-lande som f.eks. Rumænien og Bulgarien eller de baltiske lande. Den klassiske, materielle fattigdom eksisterer også i Danmark, men er ikke særlig stor, og set i en historisk og international målestok er den nærmest ikke-eksisterende. Ordet ’fattigdom’ associerer til dyb materiel nød og elendighed, til tiggeren, alkoholikeren, narkomanen, de hjemløse. Mennesketyper, som alle gerne vil hjælpe. Selvfølgelig. At selve termen fattigdom har fået en revival i den socialpolitiske debat herhjemme i forbindelse med det EU’s fattigdomsår, er imidlertid med til at skabe mere forvirring end klarhed. Der er en tydelig tendens til lige nu til at fokusere på de materielle sider af fattigdomsbegrebet. Diskussionen om fattigdomsgrænsen er med til at skabe en illusion om, at vi løser problemerne ved at øge sociale ydelser. Problemet er ikke fattigdom, men social eksklusion. Vi er delt op i et A-hold med arbejde, karriere, familie og aktiv deltagelse i samfundslivet og et B-hold på offentlig forsørgelse. Det er det, jeg kalder Den nye Fattigdom, og her taler vi om helt anderledes store dimensioner, end den materielle fattigdom, som der i øjeblikket er politisk fokus på. I den politiske debat italesættes dette problem som oftest som en økonomisk byrde: Det koster dyrt i udgifter til overførselsindkomster og sociale foranstaltninger og ligeså dyrt i manglende skatteindtægter. Problemet er, at vi trods mange forskellige indsatser i et kæmpe system, ikke har evnet at skabe plads for produktiv og social deltagelse for denne store gruppe. I de sidste år med højkonjunktur, kom nogle af dem i arbejde, men mange er nu tilbage på overførselsindkomster. For eksempel har vi på Kofoeds Skole set en elevfremgang på mere end en tredjedel (36%) fra 2007 til slutningen 2009. Det daglige elevtal er nu over 700 (709). Den nye Fattigdom er først og fremmest karakteriseret ved forskellige former for social eksklusion. Der mangler deltagelse i fællesskabet i en række dimensioner: især arbejde, familie og netværk. At arbejde og gøre nytte, at have en betydning og føle sig som et fuldgyldigt medlem af fællesskabet, er tæt på at være en livsbetingelse for ethvert menneske. Trangen til at gøre det, som er nødvendigt, at arbejde og være nyttig, ligger dybt i os. Erhvervsarbejde indebærer ikke blot forsørgelse, men også identitet og status og en struktur på dagen, på året, på hele livet. Mange mennesker oplever et underskud i deres tilværelse, og det er ikke i første række et økonomiske underskud, men også dét, og det øger den sociale isolation. Desværre også for børn, så den tunge arv går videre. I befolkningsgrupper med høj arbejdsløshed nedsættes levealderen og sygeligheden stiger. Der er flere skader af spiritusmisbrug, og der er flere selvmord. Den nye fattigdom er først og fremmest eksistentiel og mental, psykosocial og sociokulturel og siden materiel. Dét er den grundlæggende erkendelse, jeg slår til lyd for, og den kalder på nye og andre socialpolitiske initiativer. I de senere års socialpolitiske debat har ordet ’incitamentstruktur’ været tilbagevendende. Med udgangspunkt i den økonomiske teori om det rationelle menneske har vi beskåret en lang række sociale ydelser og tilgangen til dem, fordi det skal kunne betale sig at arbejde. Altså: hvis vi bare gør det surt nok at være på overførselsindkomst, så skal folk såmænd nok finde sig et arbejde. Over for det vil jeg så sætte min påstand om, at det at yde og føle sig til nytte er en eksistentiel grundbetingelse for at leve et godt liv. Mange, som er socialt ekskluderede, eller er i farezonen for at blive det, har et langt arbejdsliv bag sig, men er slidt ned. Andre har ikke de sproglige eller uddannelsesmæssige forudsætninger, der skal til, for at være på en moderne arbejdsplads. Og langt de fleste ville gerne være selvforsørgende, hvis de kunne finde sig et arbejde. Men de sagsbehandlere og jobcentre, som skal hjælpe dem, møder dem oftere med pisken, end med guleroden. Og selv samme system er så presset, så menneskelige relationer mellem behandler og klient har hårde vilkår. Prøv at tage telefonen og ring til et hvilket som helst jobcenter i København og oplev, hvor svært det er at komme igennem. Der er ingen tvivl om, at incitamentstrukturen har flyttet dem, der har kunnet komme i arbejde. Men prisen for dem, som faktisk ikke er parate til arbejdsmarkedet er et liv med lavere ydelser og større usikkerhed omkring forsørgelsesgrundlaget. Resultatet er stik imod hensigten: Større grad af social eksklusion, flere udgifter og lavere skatteindtægter. Det er nødvendigt at erkende, at vi har en stor gruppe borgere, som ikke magter tempo og teknologi på arbejdsmarkedet. Og dem skal vi skabe rum for, så de kan udfolde sig og finde de ressourcer, de nu engang har. Mennesker, som er udsatte, er som regel ikke særligt effektive eller veluddannede, men de kan gøre nytte, hvis de bare får lov til det. Jeg tror, at vi skal bygge en ny social- og arbejdsmarkedspolitisk incitamentstruktur op, hvis vi skal bekæmpe den sociale eksklusionsmekanisme der indtræder, når kontakten til arbejdsmarkedet ophører. Vi skal aktivere fra neden og skabe vækstpunkter for de svageste, så de også kan være med i samfundet, og føle at de yder deres. Hvorfor ikke skabe et arbejdsmarked, der kan stå til rådighed for den svageste gruppe, en form for socialøkonomiske virksomheder? Flex- og skånejobs har haft stor succes, og givet mange en plads på arbejdsmarkedet. Men ikke alle kan følge med selv under disse særligt tilrettelagte og beskyttede forhold. Derfor må vi supplere med tilbud, der kan fungere som trædesten til arbejdsmarkedet. Tilbud, der har en høj grad af fleksibilitet, og belønner en aktiv indsats for at arbejde på at forbedre sin situation. Fordelene vil være øgede muligheder for selvforsørgelse gennem det almindelige arbejdsmarked, færre omkostninger til psykiatrisk behandling, fængsels- og hospitalsophold samt færre omkostninger til offentlig forsørgelse. Der må ligge en politisk opgave i at finde forretningsområder og -modeller, hvor socialøkonomiske virksomheder kan eksistere, så vi kan inddrage de svageste i det store fællesskab. Vi kan gøre dem til medaktionærer i et samfund, hvor der for tiden ikke er plads til dem. Vi skal lære at se på socialt udsatte som mennesker med ressourcer, i stedet for mennesker med problemer. --- Jens Aage Bjørkøe er præst, dr. phil. og forstander for Kofoeds Skole i København. |
I anledningen af Grønlands Nationaldag d. 21. juni, har Lisbeth Nuka Pedersen og Peter Smidt, som er psykoterapeuter og sociale viceværter i Kofoeds Skole's bofællesskab for grønlanske kvinder, Miteq, skrevet en artikel, som går bag om de billeder af grønlændere som stærkt misbrugende og socialt udsatte mennesker, der er de gængse i danskernes opfattelse af herboende grønlændere. Langt de fleste herboende klarer sig godt og er fuldt integreret i det danske samfund. Men det billede de fleste danskere har af grønlændere i Danmark er billedet af stærkt alkoholiserede grønlændere på 'bænken.' I kronikken beskriver forfatterne baggrunden for den misbrugsadfærd der præger grønlænderne på bænken, og kommer med eksempler på hvordan de gennem psykoterapi har haft held til at flytte en del af de beboere, de har haft kontakt til og i terapi i bofællesskabet.
Læs artiklen ved at klikke på Acrobat-ikonet øverst til højre. |
Tirsdag formiddag i skolernes vinterferie fik Kofoeds Skoles tøjdepot besøg af børn fra to sfo’er fra Frederiksberg. De havde fyldt en masse poser med glemt tøj og fodtøj fra institutionerne, og afleverede det til personalet i Tøjdepotet.
Vinterferien var i fuld gang, og de havde i den anledning fået valget mellem forskellige udflugtstilbud. Men i stedet for en tur i skøjtehallen, havde de fire piger i alderen 8-9 år valgt at lægge vejen forbi Kofoeds Skole. De var meget interesserede i at høre om, hvad der ville ske med det medbragte tøj og var opsatte på at samle mere tøj og legetøj ind.
Tøjet vil indgå i Tøjdepotets sortiment til glæde for Kofoeds Skoles elever og deres børn.
Pigerne på 8-9 år havde valgt at aflevere det glemte tøj fra sfo’en til Kofoeds Skole. Fra venstre Natastha, Louise, Suzanne og Ida. |
Torsdag d. 1. april bragte Politiken en kronik af Kofoeds Skoles forstander. I kronikken beskriver Jens Aage Bjørkøe sit syn på fattigdom. Et syn som handler mindre om sociale ydelser og fattigdomsgrænser og mere om inklusion i det sociale fællesskab.
Kronikken i Politiken gav anledning til et interview i Deadline på DR2 fredag d. 2. april:
Indslaget ligger sidst i udsendelsen.
|
PRESSEMEDDELELSE
Bisserne åbner tandklinik på Kofoeds Skole Smil til verden, så smiler den til dig, siger et gammelt ordsprog. Det kan bare være svært at smile til omverdenen, når flere tænder mangler, og dem, der er tilbage, ikke ser for godt ud. 44,2% af deltagerne i Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af sundhedstilstanden hos socialt udsatte i Danmark har mindre end 20 tænder tilbage i munden. Sammen med dårlig tandsundhed kommer blandt andet smertetilstande, fejl- og underernæring og andre negative følgevirkninger, som for eksempel at være flov og pinligt berørt i sociale sammenhænge. Frivillige tandlæger Satspuljemidler Åbningsreception
Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse: Chefkonsulent Ole Meldgaard, Kofoeds Skole --
t.
Jørgen Lætgaard, lederen af tandklinikken, fremviser stolt de nye lokaler.
Den nye klinik er moderne indrettet. |
| Hjemløse unge - andre muligheder end herberg og forsorgshjem. Konference på Kofoeds Skole tirsdag d. 3. november. |
![]() |
Konference på Kofoeds Skole, tirsdag d. 3. november fra kl. 9.00-15.15
Tirsdag d. 3. november afholder Kofoeds Skole en konference om unge hjemløse.
Konferencen bliver åbnet af socialminister Karen Ellemann, og formålet er, at belyse de problemstillinger, som rører sig blandt socialt udsatte unge: hvem er de, hvor er de og hvad er det, de har brug for, for at komme væk fra hjemløshed og offentlig forsørgelse. Konferencen afholdes som et indspark til realiseringen af regeringens hjemløsestrategi, og oplægsholderne vil være fagfolk fra kommuner, boligselskaber, forskningssektoren og den pædagogiske verden.
Se programmet til konferencen her.
Læs leder og artikler om unge hjemløse fra Kofoeds Avis her.
Læs artikel fra Kofoeds Avis om skolensUngdomsboliger her.
Link til Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. |
Næste år, år 2010, er det fælles Europæisk Fattigdoms år, hvor alle EU – lande sætter fokus på fattigdom og social eksklusion. Danmark er som et af de sidste lande endnu ikke færdig med planerne.
”Regeringen anerkender ikke fattigdom som et socialt problem vi skal gøre noget ved i fællesskab, men som den enkeltes ansvar. Opfattelsen er åbenbart, at hvis man ikke kan leve af offentlig forsørgelse kan man jo bare tage arbejde og tjene sine egne penge. Det er den samme holdning som lå bag gamle dages fattighjælp” siger Per K. Larsen fra EAPN som er et Europæiske Netværk mod Fattigdom og Social Eksklusion.
Per K. Larsen peger på at kontanthjælpen er skåret ned med 0,3 % hvert år siden 1990. Indvandrere og flygtninge får særligt lave ydelser. Har man kun folkepension, er man fattig eller lige på grænsen til at være det. Arbejdsløshedsforsikringerne forringes. Den sociale ulighed vokser, virkningerne ses også i uddannelser, sundhedsvæsen og fængsler.
Frivillige organisationer fra hele Europa deltager i en konference torsdag den 12. november 2009 kl. 14 – 17 på Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, København S.
Formålet er at give indblik i hvem der er særligt udsatte? Hvor går grænsen? Hvilke udfordringer og løsninger er der nationalt og i EU? Hvad sker der i år 2010?
Blandt talerne er Poul Nyrup Rasmussen, formand for de europæiske socialdemokrater, Antonia Carparelli fra EU kommissionen, Jesper Brask Fischer fra Indenrigs- og Socialministeriet, samt repræsentanter for frivillige organisationer i Spanien, Belgien, Irland, Ungarn og Danmark. - - - Kontakt Information om konferencen fås ved henvendelse til projektleder Per K. Larsen, mobil 23284480, mail pkl@unikon.dk
- - Om EAPN
EAPN – Danmark startede i 1990 på initiativ af bl.a. de selvejende institutioner Askovgården og Tolkekompagniet i København. I dag er der nationale EAPN netværk i 22 lande, bl.a. Sverige, Finland, Norge og Danmark. For yderligere information, send os en mail på: info@eapn.dk
|
For 4. år i træk bød Kofoeds Kælder i januar de hjemløse indenfor til et par timers hygge og socialt samvær. Der var pyntet fint op med duge på bordene og stearinlys. Anledningen var den årlige nytårskur. Omkring 20 mennesker mødte op til højtbelagt smørrebrød, søde kager og varm kakao. Og til hundene var der sørget for en godbid.
Skuespilleren Torben Zeller gæstede arrangementet og opfordrede de fremmødte til at huske at kramme og tænke på hinanden. – Næste gang, jeg møder jer på gaden, vil jeg give jer et kram – og jeg håber også, at I husker, at give mig ét, sagde han smilende, mens han krammede dem, der sad nærmest.
Til slut blev der delt gaver ud til alle. En taske indeholdende hjemmestrikkede sokker, et halstørklæde og en hue, undertøj, en rullekravebluse, en førstehjælpstaske, liggeunderlag, økologisk shampoo og en pølse for at nævne noget af det.
Se billeder fra arrangementet herunder.
Projektleder Kim Clemen viser gaverne frem.
Skuespiller Torben Zeller opfordrer gæsterne til at kramme hinanden.
Der var fyldt godt op omkring bordet.
To af Kofoeds Kælders brugere.
Maden var højtbelagt i dagens anledning.
|
| 21. januar Foreningerne bag kampagnen "Stop fattigdom nu" afholder fattigdomskur i Multihallen på Kofoeds Skole |
Den 21. januar 2010 kl. 11-13 holder foreningerne bag kampagnen ‘Stop fattigdom nu’ fattigdomskur. Her inviteres brugere, beslutningstagere med flere til dialog om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i Danmark, som optakt til fattigdomsåret 2010. Fattigdomskuren finder sted på Kofoeds skole, Nyrnberggade 1, København S. Program for fattigdomskuren torsdag den 21. januar 2010 11.00: Velkomst ved Knud Vilby, formand for Socialpolitisk Forening 11.10: Formand for rådet for socialt udsatte, Jan Sjursen 11.20: Musik indslag med Billie Koppel og Catbird 11.35: Cofoco Le Marché, Værnedamsvej serverer kartoffel/porresuppe med foccacia brød, mens politikere og organisationer tager imod ved café borde 12.05: Socialborgmester Mikkel Warming 12.15: ”Retten er sat” Initiativet STOP FATTIGDOM NU udtager stævning mod det danske velfærdssamfund. Samfundet anklages for at acceptere fattigdom og social udstødelse i Danmark anno 2010. Ved advokat Søren Kjær Jensen 12.50: Afslutning ved Ole Meldgaard formand for EAPN, den danske afdeling af det europæiske fattigdomsnetværk.
Læs mere om kampagnen "Stop fattigdom nu" på http://www.stopfattigdom.nu
|
Tilbuddet til udenlandske hjemløse om overnatning i Samuelskirken bliver brugt af ’turister’, som fortrænger den egentlige målgruppe.
Det frivillige initiativ Natnød, som skulle tilbyde tag over hovedet til østeuropæiske hjemløse, rammer en forkert målgruppe, mener medarbejderne i Kofoeds Kælder for Hjemløse. Derfor har de valgt at trække sig ud af engagementet i Natnød pr. 1. april. -Når vi ikke forsætter samarbejdet, er det fordi Natnød har udviklet sig i en retning, vi ikke finder ansvarlig. Vi føler, at Natnød er med til at skabe et behov i stedet for at dække et, udtaler Kim Clemen, der er daglig leder af Kofoeds Kælder for Hjemløse.
Sammen med en række andre hjemløseorganisationer har Kofoeds Skole organiseret den frivillige arbejdskraft, som har bemandet et nødherberg i Samuelskirken i det indre København. Intentionen var at tilvejebringe et tilbud for østeuropæiske hjemløse i vintermånederne, fordi de ikke har adgang til de kommunale herberg.
---
Kofoeds Kælder ligger ved Kultorvet i København og er et kontaktsted for hjemløse og hjørnestenen i Kofoeds Skoles arbejde for hjemløse. I Kofoeds Kælder kan hjemløse få akuthjælp, rent tøj, badefaciliteter og hjælp til at kontakt med socialforvaltning, sundhedsvæsen og andre myndigheder. Medarbejderne i Kofoeds Kælder udfører også opsøgende arbejde blandt hjemløse og socialt udsatte på gadeplan. Udover leder Kim Clemen omfatter medarbejderstaben også en hjemløsejurist og en polsktalende medarbejder, som har særligt fokus på østeuropæiske hjemløse. Kontakt vedrørende denne pressemeddelelse: Kim Clemen, leder af Kofoeds Kælder for Hjemløse Tlf: 40 31 65 05 Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S | Telefon 32 68 02 00 | Fax 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk | www.kofoedsskole.dk
|
Værkstedsmedarbejder Dorthe Vejbo og elever fra Team Rent og Pænt på Kofoeds Skole har været i Bruxelles for at deltage i EAPN's (European Anti Poverty Networks) årlige møde med europæiske beslutningstagere.
Herunder kan du læse den officíelle pressemeddelelse fra mødet.
"Sådan bor vi. Sådan lever vi" Bruxelles, den 18. maj 2009 – 150 fattige europæere rejste til Bruxelles for at mødes med EU's beslutningstagere den 15.-16. maj og tale direkte med dem om, hvordan problemet med social udstødelse kan løses. Europa-Kommissionen var sammen med det tjekkiske EU-formandskab og Europæisk Netværk mod Fattigdom (EAPN) arrangør af dette ottende europæiske møde mellem mennesker ramt af fattigdom, hvor disse kunne mødes med EU-politikerne, repræsentanter fra nationale regeringer og ngo'er. Der var indlæg af Vladimír Špidla, EU's kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling, Marian Hošek, den tjekkiske viceminister for beskæftigelse og sociale anliggender, og EAPN's formand Ludo Horemans.
--- Spørgsmål vedrørende denne pressemeddelelse kan rettes til chefkonsulent Ole Meldgaard, ole@kofoedsskole.dk |
Nytårskur i Kofoeds Kælder for hjemløse Torsdag d. 14. januar afholder Kofoeds Kælder sin årlige nytårskur for de daglige brugere. - Vi afholder først og fremmest nytårskuren for at give de hjemløse en god oplevelse. Samtidig bruger vi også dagen til at gøre opmærksom på vores brugere og de særlige problemer, de har. Lige for tiden er det fx rigtig koldt at være gadesover, siger Kim Clemen, der er daglig leder af kælderen. Ved nytårskuren serverer Kofoeds Kælder smørrebrød og sodavand, og der bliver udleveret praktiske og varmende gaver, der er doneret af virksomheder og private.
Program for nytårskuren Programmet for nytårskuren ser ud som følger: Velkomsttale v. skuespiller Torben Zeller Kl. 12.00 Frokost og dessert Kl. 13.00 Gaveoverrækkelse – noget der luner Kl. 14.00 Arrangementet slutter
Om Kofoeds Kælder Kofoeds Kælder ligger ved Kultorvet i København, og til daglig kan hjemløse og socialt udsatte få morgenkaffe, tage bad og få rent tøj. Medarbejderne i kælderen udfører et stort opsøgende arbejde på gadeplan for at hjælpe hjemløse og gøre opmærksom på de muligheder de har, for at arbejde eller gå til undervisning på Kofoeds Skole.
Torsdag d. 14. januar kl. 11.30-14.00 --- Kontakt For yderligere information om denne pressemeddelelse kontakt: Tlf: 32 68 02 56 E-mail: ole@kofoedsskole.dk
Kofoeds Kælder Sektionsleder Kim Clemen
Sponsorer
|
Kommentar |
Plads til hjemløse Af Willy R. EliasenPenge er ikke alt, når det gælder hjemløse og socialt udsatte. Der skal være både åndeligt og fysisk plads til dem i samfundet.
Det kræver politisk mod at skabe den! Beslutningen afstedkom mange beboerprotester, hvor bekymringer om alt fra fald i ejendomspriser og afstanden til legepladser i området blev brugt som argumenter imod etableringen af husene. I de lokale medier var protesterne mange og fik megen plads, men da vi afholdt et borgermøde efter at husene blev bygget, mødte næsten ingen op. Man havde allerede vænnet sig til husene, som ikke generede nogen.
Dette debatindlæg blev bragt i Berlingske Tidende d. 22. januar 2009. |
I september måned satte Kofoeds Skole et pilot-projekt i gang i form af et samarbejde med søsterskolen Barka i Poznan. Indtil december måned har socialarbejdere fra Barka lavet opsøgende arbejde efter landsmænd i de københavnske gader. Formålet med deres arbejde har været to-sidet. For det første at få formidlet arbejde og bolig til de polakker, som kan leve op til kravene på det danske arbejdsmarked. For det andet at motivere de polske hjemløse, som ikke vil kunne forsørge sig selv i Danmark, til at rejse tilbage til Polen for at blive genintegreret i det polske samfund.
http://www.tv2lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=12-01-2009&cID=5&vId=462965
9 i arbejde
Mere viden På baggrund af erfaringerne fra de første to måneder i projektet har Kofoeds Skoles chefkonsulent, Ole Meldgaard, skrevet en artikel til til tidsskriftet Social Politik, som udgives af Socialpolitisk Forening. Du kan læse artiklen her:
Hjemløse polakker i København.
Kontaktinformation
|
Onsdag d. 2.10 kl. 22.20 sendte TV2 Lorry et indslag om Kofoeds Skoles indsats for at hjælpe polske hjemløse væk fra gaderne i København. Se indslaget her! |
Kronik af Kofoeds Skoles forstander, Jens Aage Bjørkøe. Bragt i Kristeligt Dagblad, tirsdag d. 15. december 2009
Jeg har netop været nogle dage i Bruxelles. Der var bestyrelsesmøde i Eurodiaconia, den europæiske organisation for socialt arbejde på kristent grundlag. Et vigtigt emne var strategien for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion. Byen præsenterer sig smukt på denne tid med en dejlig julestemning. Gader og torve er fyldt med glade mennesker, og forførende dufte strømmer ud fra de mange boder med forfriskninger. På snart sagt hvert et gadehjørne høres der inciterende, levende musik, og gadekomikere bidrager til den løftede stemning. Men midt i menneskemylderet sidder der på visse gadestrækninger tiggere i stort tal. Nogle steder var der én for hver 30 meter, og ved kirkedørene var der altid et par stykker med fremstrakt hånd og sænket blik. Det var især yngre mænd og unge mødre med deres babyer i armene eller et par småbørn omkring sig. Kvinderne med babyerne var som regel sigøjnere, mens mændene så ud til at være lokale. De bar som regel ikke præg af svært misbrug eller psykisk sygdom. Det er svært ikke at blive påvirket følelsesmæssigt og også grebet af en form for uvirkelighedsfølelse. Men stort set alle gik forbi uden at reagere. Det sænkede blik var den eneste synlige reaktion. Altså signalet om tiggerens ikke-eksistens. Måske er det skammen - den gensidige, som er i spil? Helt så grelt er billedet ikke i Danmark - hvad antallet angår. Men ikke mindst i København er tiggerne blevet en velkendt og fast del af gadebilledet. Fattigdommens spøgelse er på færde i Europa - også i de forkromede velfærdssamfund. Fattigdommens skam er blevet fælles gods. Skammen over at den findes. Skammen over at vi gør så lidt og ikke engang magter at se. Og de fattiges skam, som uden tvivl rammer indefra - som en psykologisk og eksistentiel faktor af stærkt destruktiv karakter. Selve det at tigge er en yderst belastende handling. Man udstiller sig selv og demonstrerer den dybeste elendighed og håbløshed. Man tigger, en handling uden ære og skam, og det er formentlig lige så personligt ødelæggende som prostitution. Er samfundet ved at falde fra hinanden og er især velfærdssamfundet en saga blot? Statistikkerne viser jo, at uligheden øges. Det sker samtidig med, at der er gennemført følelige stramninger i de offentlige ydelser for mange kontanthjælpsmodtagere. Og senest er verdenskrisen yderligere kommet over os. Har vi fået fattigdommen tilbage? Det diskuteres heftigt. Ikke mindst nu, hvor vi er på tærskelen til det europæiske fattigdomsår i 2010. ”Der må være en (fattigdoms)grænse”, som et motto lyder. Drejer det sig om absolut eller relativ fattigdom - eller er noget helt tredje på færde? Jeg vil tage udgangspunkt i konkrete erfaringer med Kofoeds Skoles elever. De udgør ca. 4.000 forskellige personnumre i løbet af et år. De fleste af skolens elever har dårlige økonomiske kår. Det er svært at få pengene til at slå til, og nogle gange er det helt fortvivlet. Det hører vi dagligt troværdige beretninger om. Da folketinget for få år siden indførte stramninger i kontanthjælpen, f.eks. med kontanthjælpsloftet og 300-timers reglen, var der stor frygt for konsekvenserne. Formålet var det gode at få flest muligt motiveret til at søge job. Men bekymringen gik på, om indgrebene nu også havde den ønskede virkning. Var konsekvensen ikke snarere, at man bragte mennesker i en allerede sårbar situation ud i en helt uantagelig materiel mangelsituation, altså fattigdom? Vi undersøgte sagen blandt eleverne og fandt et tvetydigt billede. Mange havde allerede en fortvivlet og uoverskuelig økonomisk situation. Deres økonomiske kaos var imidlertid så overvældende, at nogle få hundrede kroners forskel hverken ville gøre fra eller til. Vejen til det gode - eller bare lidt bedre - liv er knyttet til begrebet ”empowerment”, styrkelse af de personlige og eksistentielle kompetencer. Det er der, man skal begynde, både med den ekstreme fattigdom hos tiggerne, de hjemløse og alle de andre socialt ekskluderede, som vi ikke rigtigt vil se - endsige se i øjnene. ”Se mennesket” - det er hemmeligheden i socialt arbejde. Vejen starter fra hjertet. ”Den vej, der ikke starter fra hjertet, ender blindt,” hedder en gammel talemåde.
I Danmark er det ikke nødvendigt at tigge, der findes andre veje, som er let tilgængelige, f.eks. hos de private hjælpeorganisationer. Det kan være nødvendigt at begynde med at dække de basale behov, de tre S’er: Suppe, Sæbe og Seng. Men i et samfund som det danske er det for fattig en hjælp at nøjes med dette. Kofoeds Skole blev oprettet som en protest mod den ydmygende almissehjælp. Det er livsflammen, lyset i øjnene, det drejer sig om.
Men hvad er det, der svigter i velfærdssystemet? Det er egentlig ikke lovgivningen, urimelige nye bestemmelser og den type dårligdomme og overgreb, der er det største problem. I forhold til velfærdssystemet ligger hovedproblemet et helt andet sted. Problemet ligger i udførelsen. Det viser sig gang på gang som en helt basal mangel på kvalitet i indsatsen fra det offentlige sociale hjælpeapparat. Det er, som om der i mange systemer i en kritisk grad savnes evne til at skabe et ordentligt velfærdsapparat for de svageste. Et system og en indsats, som sætter dem og deres behov i centrum. Bare det at opnå kontakt med ”systemet” er selv for professionelle samarbejdspartnere som skolens medarbejdere ikke sjældent en nærmest umulig opgave, et absurd teater, som man ikke tror muligt. Råbet lyder: ”Hallo, er der nogen hjemme?” ”Hvad hedder min nye sagsbehandler?” ”Hvornår kan jeg få en tid?” Og hvordan opleves det mon af mennesker, som er i krise - med få ressourcer? Mennesker, som på grund af problemer i deres liv har brug for en god og omsorgsfuld hjælp? Det er alt for ofte ikke medmenneskelighed, omsorg og varme, der har taget bolig i det offentlige velfærdssystem. Og sådan har det været i årtier. Det er, som det er blevet skæbne. Og de nye fattige - materielt eller psykosocialt betinget - er blandt ofrene. Det første er, at vi ser hinanden. Det er den vigtigste form for anerkendelse og fællesskab - eksistens om man vil - vi kan give hinanden. Og så selvfølgelig også en ordentlig og kvalificeret materiel hjælp.
Julen står for døren. De fattiges jul er det frem for noget - i følge evangeliet.
Jeg har fået fortalt om en kirke, hvor en tigger sad ved kirkens dør før gudstjenesten. Han var snavset og laset klædt. Fattigdomslugten var umiskendelig - et bad var hårdt tiltrængt. Kirkegængerne fyldte langsomt kirken. Tiggeren blev passeret i en let bue og med nedslagne blikke. Enkelte smed en skilling i kruset. Da klokkeringningen var afsluttet, kom tiggeren ind i kirken og satte sig på en af de nederste bænke. Lidt inde i gudstjenesten rejste tiggeren sig, lagde de ildelugtende laser fra sig og gik op foran alteret. Det var sognepræsten, som begyndte at læse juleevangeliet. Hvordan med situationen lige her og nu? Kunne man forestille sig en københavnsk kirke med tiggere ved døren, som aflyser enhver form for gudstjeneste, indtil der er gjort noget, som indeholder et håb? Julestrejke - lige her ved kirkedøren? Jeg tænker ikke på en almisse - lille eller stor. Men en ægte solidaritetshandling, som gør en forskel ud over øjeblikket. ”Den, der redder en levende sjæl, redder en hel verden.” (Talmud).
|
Hendes Majestæt Dronningen har udnævnt Kofoeds Skoles forstander, pastor, dr. phil Jens Aage Bjørkøe til Ridder af Dannebrogsordenen. På Vesterbro var Bjørkøe sognepræst ved Mariakirken i årene 1974 - 79 og stiftede i denne periode bl.a. Mariatjenesten, oprettede natvarmestuer, bokollektiver og hjælpetjenesten på Christiania. Som forstander for Kofoeds Skole har han taget initiativer til oprettelse af 19 skoler i Østeuropa bl.a. i Polen. I forlængelse af sit store engagement i socialt arbejde i Polen, blev Bjørkøe i 2000 udnævnt til Ridder af Den Polske Republiks Fortjenstorden af den polske præsident. |

English

Acrobat-fil























