Elevfortælling I

Jan er 41 år og har været på kontanthjælp næsten halvdelen af sit liv. Han er født og opvokset på Amager. Som barn havde han en klokkeklar drengestemme og blev optaget i Københavns Drengekor. Efter skolen var han i søværnet. Hans liv tegnede sig godt, men et stigende stofmisbrug og et forlist forhold til en kvinde, fik ham længere og længere ud på et skråplan. Men takket værre et par venner blev han indlagt på en afvænningsklinik og startede derefter på Kofoeds Skole.

– Jeg var træt af bare at gå rundt som kontanthjælpsmodtager, og jeg har altid godt kunne lide duften af træ. Jeg opsøgte skolens snedkerværksted, og de sagde, at jeg bare kunne begynde.

Jan glæder sig til den dag, hvor han igen kan betale kontant med sine egne penge.

– Jeg vil gerne have en uddannelse, og så skal jeg ud og tjene mine egne penge og betale nogle af de penge tilbage, som jeg har modtaget de sidste 20 år. Jeg er ved at være seriøs og alvorligt træt af at være på kontanthjælp og skal spørge andre om hjælp.

Jan kommer frivilligt på skolen for at forberede sig til maskinsnedkeruddannelsen.

– Hvis jeg ikke er på værkstedet, har jeg ikke en dag. Men når jeg er på skolen, er jeg der næsten hver dag. Så pjækker jeg ikke eller kommer for sent, og jeg lærer noget hver dag. Vi har nogle ekstremt dygtige håndværkere til at undervise, og jeg har altid gang i noget på værkstedet. Medarbejderne er gode til at tage imod igen, når jeg har været væk og kommer tilbage med dårlig samvittighed.

I den tid Jan har været på skolen, har han fået en lejlighed, er kommet ud af stofmiljøet, og han har fået mere styr på sin hverdag og sin økonomi, så regningerne bliver betalt til tiden.