Elevfortælling IIII

Mads er 40 år og har en broget fortid i flere verdensdele. Han er født på Nørrebro, voksede op på Strandvejen, har i adskillige år levet i Thailand, arbejdet som musiklærer, været chauffør for sigøjnere i England, ”smuglet” cigaretter mellem Belgien og England, drukket et ægteskab i stykker og som hjemløs haft adresse i Dyrehaven.

Mads har mange fine evner, men har et dovent talent, som han selv siger det. Han startede på Kofoeds Skole for halvandet år siden.

– Jeg var faldet så kraftigt i, at der ikke var nogen vej udenom. Her på skolen er jeg i aktivering. Jeg arbejder på Produktionsværkstedet, og jeg spiller i musikværkstedet. Jeg har lært at spille på sav, det kan jeg klare med min ødelagte hånd. Jeg øver mig som en besat, og jeg kan endda tjene lidt penge på det ved at spille i Nyhavn om sommeren. De er meget gode til på skolen at få mig ind i nogle forløb og projekter, hvor jeg skal holde mig ædru. På den måde føler jeg mig bundet på en god måde.

- Det gode ved Kofoeds Skole er, at man bakker hinanden op, og der er ting der lykkes meget bedre her end andre steder, som jeg har set. Folk smiler og er meget venlige mod hinanden. Kofoeds Skole er en oase for sådan en som mig. Det er forskellige mennesker, som kommer her, nogle har det værre end mig, andre har det bedre. Men man lærer at tale med hinanden, og det bliver aldrig en osteklokke, hvor man sidder og taler, som sad man i en isolationscelle eller kun var sammen med dem, som har det samme problem som én selv.