Mød os
Amagerindsamling
Plads til alle
Stik hånden dybt i lommen for … Landsbytosser, ensomme, de dumme, bumsen, de vilde hunde, dem der lugter, rødvinstuden, sengevædere, de elskværdige, dæmonerne, hverdagens helte, de viljestærke… og smid dine håndører og hjertevarme i Kofoeds skoles indsamlingsbeholdere på Amager.
På Kofoeds Skole hjælper vi mennesker med at hjælpe dem selv – det har vi gjort i 83 år. Men vi har brug for din hjælp!
Med vores Indsamlingskampagne ”Kofoeds Skole – et sted for alle” tager vi indsamlingsbeholderen under armen og opfordrer Amager til at støtte Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte.
Alle kan hjælpe… Brugsen, bageren, bodegaen, bilforhandleren, babytøjsforretningen, boligbutikken, bossen og bumsen…
TAK til:
Caféen i Prismen "ØKO er et Næsehorn", Sulbæk Design & Syning, Elipse Sandwich, Tandlæge Nina Kümmel, Deleurans Blomster & Brugskunst, Amager Bladets reception, Riccos Kaffebar.
I Amager Centret: Centerkiosk, Café Metropol, Håndarbejds Centret, Amager Center Blomst, Thiele, Fona, Tasty Fresh Food, Punkt1, Cykler & Knallerter, Mr. Lihn Skoreparation, Norling Bo, Centerpub'en Amagerhylden, Alan's Garage, Sv. Michelsen Chokolade.
Har du et sted at stille Kofoeds Skoles indsamlingsbeholder så tøv ikke med at kontakte Kofoeds Venner på stoettekredsen@kofoedsskole.dkeller 41 73 32 80. Husk også at blive ven med Kofoed på facebook.com/kofoeds.skole

Indre velfærd
Kofoeds Skole har aldrig været et sted, hvor man bare kan få noget at spise og en seng at sove i, og så smutte ud af døren, når de akutte behov var dækket.
Kofoeds Skole er først og fremmest et sted, hvor der bliver stillet krav til den enkelte, og hvor den enkelte spiller en rolle i fællesskabet.
Det sker blandt andet gennem værkstedsarbejde, undervisning og rådgivning, og det sker ved at være til rådighed for skolens elever og ligge ører og skuldre til bekymringer, sorger og succeser.
Skolen opbygger gennem sit arbejde elevernes muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet, men udgangspunktet er, at opbygge elevernes indre velfærd.
Tag ansvar
På Kofoeds Skole i København kommer hver dag 500 elever, på årsbasis kommer omkring 4000 forskellige mennesker på skolen som elever. Ved at støtte vores arbejde er du med til at tage et ansvar og hjælpe vores elever tilbage i fællesskabet.
Du kan støtte os i at give eleverne den bedst tænkelige hjælp!
Din hjælp har afgørende betydning for vores arbejde. For mange af vores tilbud kan ikke gennemføres alene for offentlige midler.

English